Hjortlund 1840 degnen M. H. Møller
Degneembedet for Hjortlund og Kalvslund sogne, hvormed er forenet skolelærer-embedet for Hjortlund sogn har følgende indtægter:
- 4 tdr. rug, hvoraf 2½ tdr. leveres af Kalvslund sogn, som 2 tdr. boghvede, 1 td. byg, hvilken indtægt degnen Møller for sin embedstid eftergav Hjortlund sogn, men som var en lovlig indtægt.
- Skoleleje 20 rd. cour., hvoraf de 4 rd. svares af kirken.
- Fourage til 2 køer, nemlig 6 læs hø á 600 pund, 4 læs halm á 480 pund.
- Offer efter min … og af begge sogne 20 rd. cour.
- … af begge sogne omtrent 16 rd. cour.
- Brændsel til egen og skolens brug 12 læs klyne og 12 læs fladtørv.
Et stykke jord er udlagt til dyrkning, da det ej er tilstrækkeligt til at græsse køerne på en …, bliver af … årlig betalt græsningspenge.
En ej … skolebygning med beboelse for børnene er for fire år siden opført.
[redigér]
Til de høje kirkevisitatorer for Frøs og Kalvslund Herreder.
I anledning af det af dem højærværdighed affærdigede (?) forslag og betænkning om det ved Møllers død værende degneembede mulige deling for Hjortlund og Kalvslund Pastorat tillader jeg mig velærværdigst at erklære følgende:
Ligesom hr. pastor Angel ved den forrige degns død arbejdede jeg for, og … sit ønske, at det er degn ansættes for disse menigheder, … tillige var skolelærer for Hjortlund sogn, således må og jeg ham nu … sognenes forfatning og skolens… tilstand i sognene af … vide det samme måde i degnens og skolelærerens indtægter er han vedlagte fortegnelse … … vige, men man har dog ej funden det er hastende at pålægge beboerne større byrder på grund af sognenes fattigdom og det ringe antal kontriburater.
Skulle de 2 degne erholdes, som vi hvis … have nogen indtægter end den afdøde havde, da måtte denne årlige afgift falde tungt på disse små sogne, så meget mere i de første år, da der skulle opføres en ny skole og degnebolig, købes jord mm.
Til denne grund for det gamles består, som forekommer mig ej er en uvigtig, men som dog at burde komme i betragtning når skolevæsenets tarv fordrede det, tillader jeg mig ærbødigst at anføre den, at det er min fulde overbevisning, at undervisningen intet ville vinde, men tværtimod tabe ved en distriktsskoles opførelse og en lærers beskikkelse for Kalvslund sogn, anføre (?) med, hvad der er sket i Hjortlund.
Skolevæsenets tilstand i Kalvslund sogn det deres højærværdighed …æsker ved lejlighed vil her dem overtykt (?) om, er i det hele god.
Kalvslund Skole er som i den i umindelige tider har været, en meget god skole, i ingen diskussion står ungdommen under den duelige lærer Niels Lauritzens undervisning tilbage. Det har ofte været mig en glæde at gæste (?) ungdommen der. En ret god skolebygning, som i min tid er meget forbedret, haves.
Hjortvad distrikt som og har sin egen skolestue, har og en ferm (?) lærer som … med nidkærhed og duelighed for sin ungdoms undervisning.
Villebøl Skole for hvilken by med omliggende … 1838 er heldig efter børneantallet passende skole er opført, var ved min embedstiltrædelse temmelig mådelig, men år for år har jeg set fremgang til det bedre, og jeg håber her at have en god skole for dette distrikt.
Da jeg altså med sandhed kan bevidne, at undervisningen i Kalvslund sogn har god fremme og jeg befrygter, at når 1 skole opføres i stedet vi får nu 3, hvoraf ethvert barn i sit distrikt uden for ser helbredet kan besøge her, at de små børn i dette vidt udstrakte sogn, ej … ofte bestemmer (?) de fik en længere skolevej, for ofte udeblive undervisningen derfor ville lide, ønsker jeg meget, at vi må beholde skolevæsenet i Kalvslund som det hidtil har været.
Hertil kommer, at denne forandring for beboerne ikke alene anses for unyttig, men og hændelig i deres børneundervisning, ville afstedkomme store uroligheder i begge sogne, da forandringen ville og volde Hjortlund Skole en del udgifter til degneboligens opførelse i Kalvslund sogn, som den i sin tid voldte det for Kalvslund sogn ved Hjortlund Skoles opbygning, skaffe mig ulidelige bryderier.
Jeg beder derfor meget om, hvis mine grunde for det gamles beståen finde disse (?) for de høje kirkevisitatorer, at ligesom det skete i min førmands tid ved Møllers beskikkelse, det nu med hans afgang måtte blive derved, at en degn beskikkes for begge sogne, som tillige er skolelærer for Hjortlund sogn, og at ham måtte tillægges de samme indtægter som Møller havde.
Hjortlund Præstegård d. 4. marts 1840.
[redigér]
Til det kongelige amtshus i Haderslev.
Hr. pastor Bøllemose har til mig under … f. måned indberettet, at kirkesanger og skolelærer M. H. Møller i Hjortlund ved døden er afgået d. 26. februar.
I den anledning bad jeg pastoren at meddele mig forslag og betænkning om degneembedets deling for Hjortlund og Kalvslund, og modtog da fra ham, foruden en forlangt designation om Hjortlund degneembedes indtægter, som indesluttet følger, tillige hans forslag og betænkning, som jeg ligeledes har den ære at lade følge.
Jeg kan ikke andet end give pastor Bøllemose medhold i hvad han er anført og ønsker også med ham, at det måtte blive som det er i Hjortlund og Kalvslund, med da regulativet omtaler delingen og 2 distriktsskolers oprettelse i pastoratet, så ved jeg ikke, om det dem være visitatorerne tilladt uden regeringens resolution, at lade alt blive ved det gamle i Hjortlund-Kalvslund Pastorat. Da imidlertid den afdøde kirkesanger er kaldet under 18. maj 1833, altså omtrent 2 år efter regulativets datum, så anser jeg det muligt, at der før hans anstillelse har fundet diskussioner sted i den anledning, som er mig ubekendte, men som har hjemlet hans ansættelse.
Sagen indstilles således til deres højvelbårenheds videre og endelige bestemmelse.
Hygum, 7. marts 1840.
[redigér]
Pflichtmäßiger Bericht und Bedenken der Reitvogtes der Frös und Calslund Harden betreffend Einrichtung des Schulwesens in Hjortlund und Calslund.
- Anl. das zurückfolgende Schreiben der Probsten Matzen cum adjctis.
- Erf. 17. Juni und erf. 31. Juli 1840.
Bei der Erledigung des Küster und Schullehrerdienstes in Hjortlund ist die Frage in Anrege gekommen, ob nicht ein eigner Küster für Calslund anzusetzen und eine separate Distriktsschule für dies Kirchspiel einzurichten sein mögte. In dem Entwurf zu dem Schulregulativ für Törninglehn ist diese Einrichtung in Aussicht gestellt.
Der Prediger hat sich aber in dem zurückfolgenden Bericht entschieden dagegen erklärt weil die Dienstemolumente (?) des bisherigen gemeinschaftlichen Küsters keine Schmälerung vertragen, die Aufführung einer Dienstschule ferner sowie die Salärung (?) eines eigenen Küsters für das kleine Kirchspiel Calslund zu denkend sein werde, und endlich, weil der Zustand des Schulwesens in dem Kirchspiel Calslund wenig oder nichts zu wünschen übrig lasse.
Die beiden Kirchspiele Hjortlund und Calslund zahlen nur ungefähr 400 Einwohner, denen Vermögensumstände keine erste (?) Opfer zur Verbesserung ihres Schulwesens erlauben.
Wenn daher, wie es der Prediger bezeugt, die 3 Nebenschulen des Kirchspiel Calslund zu Hjortwadt, Willeböl und Calslund … mit der gemeinschaftlichen Distriktsschule zu Hjortlund dem Bedürfnis eine regelmäßigen und guten Schulunterrichts bisher genügt haben, so ist nicht abzusehen, warum man hierinsollte (?) Kostspielige Steuerungen treffen wollen, die Niemand von den Entheiligten wünscht und die zu nichts …
Die Willeböller und die Hjortwadter würden jedenfalls in der Entfernung von Calslund, willen die Beibehaltung ihrer Nebenschulen wünschen … und so lange der Schulinspektor und Schulvisitator mit den Leistungen der Schulkinder zufrieden sind muss es einerlei sein, ob die letztere in einer kleinen oder großen Schule ihren Unterricht empfangen.
Der Küsterdienst, der für beide Kirchspiele etwa 36 rd. einträgt, kann auch von Hjortlund aus für beide Kirchen ohne Schwierigkeit besorgt, von jener Abfindung aber dem Hjortlunder Schullehrer nicht förderlich weil entgegen werden ohne dessen mittelmäßige Stelle zu sein zu verkürzen.
In Übereinstimmung mit dem Probsten Matzen bin ich daher der unmaßgablichen dafürhalten, dass diese wie bis der Ansetzung des jetzt verstorbenen Küster und Schullehrer Möller auch gegenwärtig bei der Wiederbesetzung seines Posten von den Vorschlägen des … noch unapprobierten Entwurfs zum Schulregulativ zu abstrahieren sein mögte.
