Hjortvad 1885 Marie Bryld forlig
I dag fredagen d. 17. april 1885, mødte efter forlangende for forligskommissionen her, Hans Vilhelm Brylds kone af Hjortvad som klager imod Peder Hansen parcellist sammesteds, for om muligt at få nogle stridigheder nedlagt imellem dem.
Førnævnte Brylds kone (hendes mand er nemlig meget tunghørig og kan ikke klare for sig på sådant sted) foregav at P. Hansen selv havde sagt, at han havde slået en af hendes høns ihjel, og da hendes søn (en dreng på 14 år) havde ladet ham dette høre, og forestillet ham det uberettigede heri, var de kommen i ordstrid, og P. Hansen havde da givet ham tvende slag af hånden ved hovedet, hvoraf han bagefter havde haft en ublid fornemmelse og følt smerter.
Brylds kone forlanger i erstatning for denne fornærmelse imod sin søn 7 m. og 1 skp. kartofler (af de bedste), dette gik P. Hansen også omsider ind på, pengene skulle betales om 3 uger fra datum.
Således blev forlig sluttet imellem parterne, og protokollen til bekræftelse herpå underskrevet.
[redigér]
Som klager mødte her i dag kådner Peder Hansen af Hjortvad imod Hans Vilhelm Brylds kone sammesteds, og ansat termin til forligsprøve løverdagen d. 25. april 1885.
Parterne var begge mødte.
Den fremførte klage af Peter Hansen var denne: at hendes (Brylds kones) høns, havde således beskadiget hans tilsåede have…, at han for at få den rigtige skade udfunden, havde ladet syn foretage derover af tvende mænd (gårdmand T. Teilman og A. P. Kjems, begge af Hjortvad), hvilken efter en fra dem medbragt taksationsforretning havde vurderet skaden til 7 m. 25 d., hvilket han altså forlanger af hende i erstatning.
Dette nægter Brylds kone at ville, undtagen han (Hansen) vil aflægge ed på, at det er hendes høns, som har forårsaget den sete skade, samt at han er fri for ikke at have ihjel af dem.
Desuden foregiver han (Hansen) at hun (Brylds kone) under selve taksationsforretningen i førnævnte mænds nærværelse, havde rippet op i en gammel sag, som for nylig har været til forlig, og ytret at han (Hansen) slog hendes høns og drenger ihjel, hvilke fornærmelige udtryk han heller ikke vil tage imod.
Da ingen af parterne ville indgå eller afslå på sine fordringer, kom ingen forlig i stand, men sagen henvises til afgørelse ved den kongelige amtsret.
Til bekræftelse herpå underskrev parterne.
Noter[redigér]
№ 12 og 13, side 27-29.
