Jedsted Mølle 1694 forlig

Skift til: navigering, søgning

Hermed gøres vitterligt, at dags dato er i guds navn sluttet og fuldbyrdet et uigenkaldeligt, godvilligt forlig imellem Niels Christensen, møller i Jedsted, på den ene og hans stedsøn Christian Tobiassen for sig og sine umyndige brødre og søstre på den anden side.

Nævnte Niels Christensen overgiver til sin stedsøn Christen Tobiassen den af eders højgrevelige excellence den kongelige statholder hr. greve til Rantzau i fæste hafte mølle i Jedsted, tilligemed fæstet, samt alle bygninger, for så vidt de hører til den, med alt hvad deri jord- og nagelfast er og alt gods og mobilier, der befinder sig deri, intet, hvilket navn det end må have, undtagen, ligeledes det forhåndenværende kvæg, nemlig 3 køer og 4 unge magre svin, samt alt korn, der nu findes såvel på loftet som i maltkisterne, så at han, Niels Christensen, af alt dette ikke forlanger at beholde mere end sine klæder og noget linned samt sine to kister, således og på den måde, at nævnte Christian Tobiassen fra denne 1. maj 1694 at regne antager Jedsted Mølle, tilbørligt søger fæste derpå hos øvrigheden og bestandig til rette tid erlægger og betaler den årlige mølleskyld, som Niels Christensen har givet deraf og ellers ifølge sit fæstebrev har at gøre, og herimod til gengæld skal nyde den sædvanlige mølleskyld, for hvilken godvillige afståelse og overladelse af fæstet og nævnte mølle og derved forhåndenværende bygninger og hvad deri jord- og nagelfast er, ligeledes også de forhåndenværende rede midler, mobilier og indgæld, nævnte Christian Tobiassen i kraft af dette forpligter sig til at betale merermeldte sin stedfader Niels Christensen indenfor 14 dage imod overlevering af eders højgrevelige excellences originale fæstebrev, 40 rd., skriver fyrretyve rigsdaler, at lade samme medtage sine klæder og noget linned foruden sine to kister, desuden at betale efterstående gæld, nemlig:

Mølleskyld fra marts 1692 indtil 1. maj 1693, som er forfalden 25 td. rug
Videre fra 1. maj 1693 indtil marts 1693 25
Endvidere fra marts 1693 indtil 1. maj 1694 25

Hvilke 75 tønder rug Riber-mål, regnet 10 skæpper på tønden, samme efter upartisk Riber-takst, efter hvad kornet til ovennævnte tider har kostet i Ribe, i løbet af 8 dage vil betale øvrigheden og indlevere pengene her til Lindeved.

Videre hr. amtsforvalteren i Ribe,
hr. Jens Christensen de ham skyldige
36 rd.
Terkel Hansen 20
Jens Laursen 13 24 sk.
Hans Schmit 5 20
Niels Nielsen 1 18
Niels Hansen Wienfelt 2
Christen Thomsen i Hillerup 6 32

ligeledes de ifølge den 29. november 1689 holdte skifteforretning enhver af hans brødre, nemlig Hans, Tobias og Jacob, som fædrene arv tilkommende 57 rd. i mark 2/7 sk. og enhver af hans ugifte søstre, nemlig Susanne, Else og Marie Tobiassen, de dem tilkommende 28 schdlr. 2 mark 9 1/6 sk., men ifald Niels Christensen skulde være mere skyldig end her ovenfor er specificeret, skal han selv betale dette og Christian Tobiassen være fri derfor.

Og medens Niels Christensen vil søge at gøre sin lykke hos en anden god herre, så lover sønnen Christian Tobiassen at underholde sin moder, så længe hun bliver hos ham på møllen og kristfredelig vil leve sammen med ham og hans tilkommende kone og vil forliges med dem, med fornøden mad og drikke såvel som med klæder, så godt som han selv har og nyder, også hvis hun vil forblive hos ham på møllen sit livs tid, at lade hende efter hendes død ærlig stede til jorde, men skulle de ikke vel kunne forliges med hinanden og moderen derfor drage fra møllen, så giver han sin moder de hende ifølge ovennævnte skifteforretning efter hans salige fader tilkommende 57 schdlr., ligeledes også de hende tillagte 32 schdlr. 1 mark 4 sk. begravelsesomkostninger og lader en seng og en kiste, som hun ved skiftet forud har udtaget, og som ikke er blevet inventeret, følge med hende, men er ellers ikke forpligtet til at beholde sine brødre og søstre længere hos sig, end til de kan tjene andre gode folk. Sker det, at moderen ikke vil lade børnene komme fra sig, da skal sønnen Christian betale dem de tilbørlige renter af deres fædrene arveportion, men ellers ikke være forpligtet med hensyn til deres videre underholdning.

Som det af førnævnte skifte-inventarium og af den nu forhåndenværende og førhen specificerede gæld kan ses, er der nu intet tilovers, hvorfor hverken Niels Christensen eller de samlede børn ved deres kones og moders dødelige afgang vil kunne fordre noget mere, især har de ganske livet afkald på al videre arv efter deres moder. Sker det, at moderen bliver sin levetid hos sønnen Christian, tilfalder hendes samlede efterladenskaber efter hendes dødelige afgang ham alene.

Denne kontrakt er udfærdiget in duplo og til fastere og mere ubrødelig overholdelse underskrevet af begge parter, og derved er også aftalt, fordi der ikke var noget stemplet papir ved hånden, at hjemme kan de lade denne kontrakt oversætte i det danske sprog og skrive på sædvanligt papir, men imidlertid og indtil da skal dette være fuldgyldigt og forbindende.

Således sket Lindeved den 8. maj 1694.

Niels Christensen Christian Tobiassen eigen handt
Michael Gude til vitterlighed