Kalvslund 1704 Niels Tøggersen løfte
Såsom gud allermægtigste, ved den evindelige død har bortkaldt fra mig underskrevne Niels Tøggersen i Kalvslund min kære nu sal. hustru Anne Carlsdatter, efter at vi har levet tilsammen i et kærligt og venligt ægteskab på fjortende års tid og imidlertid af gud velsignet med syv børn, som allerede førhen i herren er bortdøde, og i lige samme tid har den sal. hustrus forældre været hos os på mad og mål, såsom hun var disse forældres eneste datter, levede i al fredelig og god forligelighed udi alle måder.
Og da som disse forældre er nu kommet til en temmelig høj alder, og de dem der leve kunne hos fremmede ernære, lover jeg forne Niels Tøggersen, efter deres begæring, for mig og mine arvinger, at forsyne dem begge her efterdags som tilforn med forsvarlig kost og klæder, samt varetægt når behøves og begæres, at de formedelst enten sygdom eller alderdoms skrøbelighed dette kan have fornøden, og efter deres dødelige afgang bestede dem begge en hæderlig begravelse efter tidens tilstand og lejlighed, forsvarlig. Hvorimod Niels Tøggersen skal nyde, have og beholde efter begge disses forældres, Carl Christensens og sin hustrus dødelige afgang, alt hvad de har eller kunne tilhøre, i hvad navn dette kunne have, intet undtagen i nogen måde.
Alt dette overskrevne lover vi på begge sider, jeg Niels Tøggersen og Carl Christensen i ermeldte Kalvslund, for os og vore arvinger, fast og uryggelig, at holde hverandre uden skade og skadesløs som forskrevet står i alle måder, og til bedre forvaring og ydermere bekræftelse har vi begge to vores egne hænder underskrevet og venlig ombedet vores kære sjælesørger og sognepræst, som kære husbonde, den meget hæderlige og vellærte mand hr. Carsten Als, sognepræst til Hjortlund og Kalvslund sognemenigheder, tillige velagt Nis Pedersen og Niels Pedersen i Hjortvad, med os til vitterlighed at underskrive.
Og efter dette forskrevne vores gjorte løfte er vi på begge sider tingsvinde herefter begærende på det jeg forne Carl Christensen med min kære hustru, kunne være desto bedre i vores alderdom forsikret om vores bestandige livsophold til vores dødsdag.
Datum Kalvslund d. 15. februar anno 1704.
Og stod parterne i dag inden tinge til nærværelse og til vedermæle og begærede tingsvinde herefter, som dem blev tilstedt.
Noter[redigér]
Fol. 81.
