Kalvslund 1809 Jens Hansen og Maren ½ og ¼ fæstegårde
Vitterlig gøres, at imellem Peder Nielsen i Kalvslund på den ene, og Maren Pedersdatter med kæreste Jens Hansen sammesteds på den anden side, er indgået og sluttet følgende aftægtskontrakt.
Da faderen Peder Nielsen har overladt respektive ½ og ¼ part fæstegårde i Kalvslund efter kontrakt af dags dato, til bemeldte sin datter og svigersøn, så lover og forpligter sidste sub hypotheca bonorum, at give deres fader og svigerfader samt hustru Maren Sørensdatter årlig følgende aftægt:
- Så længe den gamle aftægtsmand Laust Hansen lever, så svares af gårdens besiddere aftægtet efter kontrakt d. d. 7. marts 1776, går Peter Nielsen og hustru Maren Sørensdatter med gårdens besiddere på mad og mål, men når de ikke er længere fornøjet med, at bo med dem i et værelse, skal gårdens besiddere være forpligtet til, at opsætte dem 2 fag hus af grundmur, forsynet med loftskud, vinduer og døre, samt 2 sengesteder, hvilke 2 fag udbygges norden for køkkenet i gårdens salshus med en jern bilægger kakkelovn opsat i samme rum ved salshusets skorsten med bogstavet B.
De medtager 2 senge, er af gårdens egne, den anden aftægtstagernes brudeseng, samt fornøden brændeved og lys, tillige smør og brød. Den øvrige spise nyder de med gårdsbesidderne.
Men ifald aftægtstagerne skulle blive misfornøjelig med denne bolig, så skal de have dette hus til beboelse, som står neden Bjerget, lidt sønden landevejen, og nyder de der dette land under Bjerget fra Stiens (?) vejen til den vester skel til Niels Stiens hedeskift, og i sønder og nør fra Syndelbjerg til landevejen, såvel hede som agerland.
Da samme hus med landerier er udstyret, så afgør aftægtstagerne dette med hyrmanden. - Nyder aftægtstagerne til livets ophold 4 skippe sæde i hver af gårdens indtægter af al slags sæde.
Når aftægtstagerne flytter i huset ved landet, gøder gårdbesidderne dem 4 skippe rugsæd, men den sæd i gårdens vange fragår efter beskaffenhed indtil aftægtstagerne kommer der selv for sæden med fulde 5 vange.
Alt kørsel samt ploven forrettes af gårdens besiddere til rette tid som deres eget, hvilke forflyttelse må ske om mikkelsdag.
Aftægtstagerne tager med sig den bedste ko, levende og aldrig død, 3 får udtages af gårdens får, af hvilke de nyder uld og yngel.
Til høavl nyder aftægtstagerne den halve såkaldte Kleeveng, og dette græs som gror på de Vestermoosegrave, i den fenne som kaldes Mooser. - Til ildebrændsel nyder aftægtstagerne 10 læs tørv, 10 snes til hvert læs, 8 læs klyne, 50 ringel, og i hver ringel 18 klyne, ordentlig gravet til hver læs, 1 læs lyng, som slås på tørveskiftet i huule vejen kaldet, på Vesterheden.
Al arbejde som aftægtstagerne ikke kan forrette, forrettes af gårdens besidder til rette tid, samt ligeledes til rette tid at hjembringe til aftægtshuset, glemt kornet, som køres fra dem til og fra møllen i aftægtshus, fri offer og ekstraskat som gårdens besiddere betaler, samt fri befordring til kirke og købstaden når det behøves og forlanges.
Når én af aftægtstagerne ved døden afgår, beholder den efterlevende ej det forbenævnte hus i besiddelse, men hjemdrager igen til og i ermeldte dørnse, og nyder den efterlevende årligt til livets ophold 2 tønder rug, 3 skipper boghvedegryn, 1 skip byggryn, ½ skip grubenmel (?), 4 skip malt, hver anden skip toppet godt forsvarlig korn.
Årlig til jul 12 pund tør flæsk, 1 rd. til humle og salt i slesvig-holstensk cour., halvparten af kornet om mortensdag, og halvparten om majdag.
1 ko at malke, og når samme ej kan give en halv kande mælk, skal gårdens besiddere fylde den halve kande indtil den bærer igen, og når den bliver gammel eller uduelig, forskaffer gårdens besidder en anden i stedet igen, 2 får af hvilke de nyder uld og yngel, hvilken ko og får står på foder og græs ved gårdens bedste, og besørges af gårdens besidder rygtet om vinter, samt hen og hjem om sommeren med og som deres eget, samt at nyde årlig 6 læs tørv og 4 læs klyne forsvarlige læsset, som før er meldt om, og i fald den længstlevende finder for godt, at ville drage til en af sin familie, forpligtes gårdbesiddere til at bortføre benævnte korn til stedet, hvor den nedsætter sig årlig til den bestemte tid, og tager aftægtstagere med sig benævnte ko og får, som de besørger selv med foder og græs for eftertiden.
Til samme kreaturer har gårdens besiddere ingen tiltale til, efter den sidstes død, hvorimod gårdens besiddere bliver frikendt fra dens begravelse.
Den medførte seng falder ikke til gården.
Sønnen Tøger Petersen arver faderens livs og gangklæder, hans spanskrør, 1 bøsse og ur.
Aftægtstagerindens livs og gangklæder falder efter hendes død til hendes arv, samt kiste og dragkiste, da hendes arvinger lader hende begrave.
Men, når aftægtstager ikke var dragen fra gården, så falder til gården, alt hvad der er kommen fra gården, levende og død, som er udført med dem på aftægtet, nemlig 1 tørvespade, 1 grøftspade, 1 liden bord med egeblad, ½ øltønde, 1 spand, 1 skip, 1 pande, 2 baljer, 1 kedel, 1 tekedel, 1 kielske i skorsten, 1 kostgreb, 1 høfork, 1 trefork, fornøden sitøj, faderens høle, hans 2 bogskabe, 1 egekiste med flap låg, 1 kort stige af eg, 1 ildtang, 1 bagtrug, faderens samtlige bøger, 1 regnebræt.
I fald faderen er den længstlevende er stedets besiddere pligtig at bage, brygge og vaske hans klæder, al ved gårdens brændsel, og gives ham årlig 1 forsvarlig hørgarns skjorte.
Til aftægtstagers brændsel og boskaber nyder de fornøden husrum, samt fri adgang til ovn og skorsten, samt brønden og dens redskaber.
Imidlertid aftægtsmodtagerne er i gården i bemeldte rum, nyder de kål og anden jordfrugt lige med gårdens besiddere, eller også selv kålgårdsjord, som med hegn og gøde vedligeholdes, som aftægtstagerne finder for godt.
Hvad aftægtstagerne har selv forhvervet sig på aftægten, forbeholder de sig at give til hvem de vil.
Når aftægtstagerne begge ved gården med døden afgår, lader gårdbesidderne dem kristsømmelig begrave efter sognets skik og brug, hvorimod gårdens besiddere arver begge deres senge, ligesom det forrige ommeldte.
At således imellem kontrahenterne er forakkorderet og sluttet, som uryggelig skal holdes og efterkommes, bevidne de med egenhændige underskrifter sub renunciatione omnium exceptionum, embedende de kongelige herredsskrivere, samme behage til vitterlighed at ratificere og protokollere kontrakten, som er sluttet Kalvslund den 22. juni, men ekspederet og underskrevet i Frøs og Kalvslund Herreders aktuariat den 16. juli 1809.
collatum J. Kl. v. fol. 185, 1. bind
[redigér]
Vitterlig gøres hermed, at imellem Peder Nielsen i Kalvslund som overlader på den ene, og hans yngste datter Maren Peders, med forhåbende kæreste Jens Hansen sammesteds på den anden side, er indgået og sluttet følgende overladelse samt aftægtskontrakt.
Overlader og aldeles afstår bemeldte Peder Nielsen for sig og sine øvrige livsarvinger, hans i besid og fæste havende respektive ½ og ¼ part gårde udi Kalvslund, med hans søns … Tøge Pedersen i Mejlby bevilling, som hermed renoncerer på hans arverettigheder til gården, til hvilken side fald han kontrakten velvitterlig har medunderskrevet, med husbygninger og alt hvad i samme findes, søm- mur- og naglefast, gødskning i gården, den lagte sæd i jorden og besætning og boskaber, uden og inden døre, intet deraf undtagen eller forbeholden undtagen hvad som nærmere i aftægtskontrakten under i dags dato bliver specificeret, således til bemeldte hans yngste datter Maren Peders med kæreste Jens Hansen og deres arvinger, at de må gården straks antræde, gøre sig samme så nyttig og gavnlig, som de bedst ved og kan, samt søge fæste derpå.
Derimod lover og forpligter Maren Pedersdatter cum cur. mar. Jens Hansen for sig og deres arvinger sub hypotheca omnium bonorum, ikke alene at præstere årlig af gården cum pert. praestanda, men endogså at give deres respektive fader og svigerfader Peder Nielsen samt hustru Maren Sørensdatter, årlig så længe de lever på aftægtet som aftægtskontrakten nyde i dags dato nærmere tilfalde, og da overladerens søn Tøge Pedersen i Mejlby, samt datter Maren Petersdatter cum cur. marito Jørgen Hansen, ligeledes i Kalvslund, have begge bekommet både deres fædrene og mødrenearv, så giver de hermed fuldkommen afkald og kvittering, at de desangående ud af gården ikke noget mere have at kræve, til hvilken side de velvitterlig har kontrakten medunderskreven og svares af gården besiddere aftægt til Laust Hansen
At således imellem kontrahenterne er forakkorderet og sluttet, som uryggelig skal holdes og efterkommes, bevidnene de med egenhændige underskrifter sub renunciatione omnium exceptionum, embedende de kongelige herredsskrivere, samme behage til vitterlighed at ratificere og protokollere kontrakten, som er sluttet Kalvslund den 22. juni, men ekspederet og underskrevet i Frøs og Kalvslund Herreders aktuariat den 16. juli 1809.
collatum J. Kl. vid. hovedbog fol. 185.
[redigér]
1809. Das Kirchspiel Calslund, Dorf Calslund.
Maren Peters Tochter cum cur. sponso Jens Hansen sollen den ½ und ¼ Hof des Peter Nielsen festen. Kontr. d. d. 16. Juli 1809.
- 1776 bezahlte Peter Nielsen für den ½ Hof 1 rd.
- 1778 bezahlte Peter Nielsen für den ¼ ditto 1 rd.
Maren Peters Tochter cum cur. sponso Jens Hansen bezahlen:
- für den ½ Hof 1 rd. 12 sk.
- für den ¼ ditto 1 rd. 12 sk.
Ist kein Festebrief produciert, auch kein Kontrakt. Hierbei eine Protestation von 30. Sept. 1810, und wurde kein Kontrakt noch Festebrief produciert.
Noter[redigér]
1809-20 og 1809-21, side 151-155. Album
