Kalvslund Kirke 1694 stolestadestrid

Fredag d. 7. september anno 1694.

Herredsfogeden Asmus Røpstorff af Vimtrup, otte mænd: Jens Mortensen og Hans Andersen af Hjortlund, Jens Jensen og Niels Pedersen af Villebøl, Rasmus Jürgensen af Villebøl, Jep Pedersen af Villebøl, Niels Pedersen Lund og Lauritz Sørensen af Hjortvad.

For retten fremkom på kongelig majestæts ridefogeds hr. Joachim Wachatius på Røddinggård hans vegne, vel agt Jacob Hansen af Brøstrup og efter fuldmagt givelse, dateret Røddinggård d. 31. august nærværende år, og begærede de indstævnede vinder lovlig afhørt, efter lovlig kald og varsels givelse, anlangende den tvistighed sig har tildraget, imellem Jens Jensen og Niels Jørgensen, begge af Kalvslund, deres stolestand i Kalvslund Kirke.

[redigér]

Da for retten fremkom Tygge Jacobsen af Kalvslund, barnefødt i den gård, som ~~(Niels)~~ forne Jens Jensen nu påbor og kunne mindes i 50 år.

Da boede der en mand, på det sted som Jens Jensen nu påbor, ved navn Hans Simmensen, som stod ulæst og upåkæret i den stolestand vest ved gulvet, som hører til forne Jens Jensens gårdspart.

Og efter før bem. Hans Simmensen, kom en mand ved navn Anders Christensen, og boede på samme part gård, som stod ulæst og upåkæret, vest ved gulvet i samme stol, som hør(er) til samme part gård.

Nok vinder forne Tyge Jacobsen, at ham var vitterligt, at siden sidste afvigte krigstid, da har de mænd, nemlig Oluf Jensen, nu boende i Knorborg, som straks efter krigstiden boede på den gårdspart, som Jens Jensen nu påbor, og Niels Nielsen som og tilforn har boet på den gårdspart, haft tvistighed med Søren Andersen Ladefoged, som boede på den gård, Riberhuses stavn.

Og har vi ældste mænd i sognet, lignet og sagt dem imellem i kirken, både udi salig hr. Berthels og udi sal. hr. Pouffvels, begge sognepræstes tider, og vores sandhed om samme tvistige stolestand bekendt, lige såvel som ny herom bliver vundet.

Hvorpå hr. Tyge Jacobsen inden tinge bad sig så gud til hjælp, så i sandhed at være, som forskrevet står og ydermere fuldkommelig vinder forne Jens Jensen gulvstanden til sin gårdspart, som han nu påbor.

[redigér]

Herefter fremkom Nis Pedersen, barnefødt i Kalvslund sogn i Ravning, og kunne mindes udi 40 år og ved helligånds ed bekræftede og stadfæstede Tyge Jacobsens vinde, udi alle forne poster, således i sandhed at være.

[redigér]

Herefter fremkom Carl Christensen, barnefødt i forne Kalvslund by, og kunne mindes udi 40 år, og ved helligånds ed bekræftede forne Tyge Jacobsens og Nis Pedersens vinde, ord for ord, således i sandhed at være, som forskrevet står.

[redigér]

Nok for retten fremkom Hans Christensen, også barnefødt i Kalvslund by, og Christen Pedersen af forne Kalvslund, vandt på sin hustrus Johanne Pouffvelsdatters vegne, og dem kunne også mindes udi 40 år, ved helligånds ed bekræftede før skrevne vinder, ord for ord, således i sandhed at være, som forskrevet står.

[redigér]

Nok for retten fremkom Jørgen Andersen af Hjortvad, og der sammesteds barnefødt, og kunne mindes udi 50 år, og ved helligånds ed bekræftede overskrevne vinde ord for ord, således i sandhed at være, som forskrevet står, og ydermere vandt Jørgen Andersen, at han nogle gange med de ældste af sognemændene, udi før bemeldte sal. præsters tider, i Kalvslund Kirke, ligesåledes som nu der om (er) inden tinge vundet.

Hvorefter forne Jacob Hansen på kongelig majestæts ridefogeds vegne, begærede tingsvinde.

[redigér]

For retten fremkom Niels Jørgensen og begærede sine indstævnede vinder, efter lovlig kald og varsels givelse, afhørt:

Hvorpå for retten fremkom Carl Christensen af Kalvslund og ved helligånds ed efter loven vandt, at det han og hørte udi Kalvslund Kirke, søndagen d. 8. efter trinitatis, den 29. juli sidst, så jeg at Niels Jørgensen kom ind i kirken, og Jens Jensen stod i kirken, ved gulvet i sin stol, da lagde Niels Jørgensen sig under i stolen, for ved Jens Jensen, og Jens Jensens begge arme lå på stol linen (lænet), og Niels Jørgensen rejste sig op imellem Jens Jensens arme, og Jens Jensen ville ikke lade Niels Jørgensen stå ved gulvet, men greb Niels Jørgensen i håret med begge hænder, og blev sangen stilt i kirken og præsten vendte sig for alteret, og spurgte hvad der var på færde.

Lige det samme vinder Jep Jensen i forne Kalvslund, således i sandhed at være, som forskrevet står, hvorpå de endog gjorde deres helligånds ed.

Nok tilspurgte Niels Jørgensen forne Carl Christensen og Jep Jensen, hvad de så og svaret straks der de kom hjem af kirken, på ham, de det nu og ville her for retten bekende, hvorpå de endog ved ed fremsagde deres sandhed, således, at de så - 3 små pletter her i sit hoved, huden var af, men hvor han det samme havde bekommet ved de ikke videre end han selv sagde, at Jens Jensen havde det gjort i kirken.

[redigér]

Nok for retten fremkom Christen Pedersen af Kalvslund, og Niels Pouffvelsen af Ravning, og Morten Pedersen af Hjortvad, og vandt at de intet vidste videre at vinde i den sag, end at de så vandt at Jens Jensen og Niels Jørgensen trykkedes og rivedes mod hverandre i stolen i kirken samme søndag, hvorpå de gjorde deres helligånds ed.

Jens Jensen tilspurgte her for retten førbemeldte vinder, om de nogen tid i kirken havde fornemmet, at han havde andet bestilt eller begegnet imod Niels Jørgensen, end om førbemeldte yder stolestand som han førnævnte sag med rette kan tilføre, hvortil de alle så mange indstævnet var, svarede nej, og begærede Niels Jørgensen tingsvinde herefter, og Jens Jensen begærede genpart.