Kanonbådskrigen 1807-1814

Skift til: navigering, søgning

Britiske forlis under Kanonbådskrigen 1807-1814[redigér]

6. dec. 1807 William[redigér]

Det engelske skib William, også kaldet sirtsskibet, var vej fra London til Tallinn/Reval lastet med manufakturvarer mm., da det 6. december 1807 forliste i Jammerbugten og hele mandskabet omkom.

Den værdifulde ladning drev ind, spredt på Øster Hanherreds og Hvetbo Herreds strand, hvor meget af den blev stjålet, men strandingsauktionerne indbragte et anseligt beløb.

15. maj 1808 skibe ved Højen[redigér]

Den 15. maj 1808 strandede ved Højen ved Skagen en engelsk brig og en anden fra Bremen kaldet Ifigenia, der var ladet med vin.

Englænderne opgav at frelse deres eget skib og forsøgte at hjælpe bremerne, men kaptajn Vestenholz fra Skagen tog dem den følgende dag som fange, sammen med 10 kanoner og skibene.

20. nov. 1808 John[redigér]

Den britiske brig The John med skipper Hutton var 14. november 1808 afsejlet fra Leith i Edinburgh mod Gøteborg lastet med sukker, kaffe, tobak, læder m.m., men var kommet bort fra sin eskadre af ialt 5 skibe og 1 kutterbrig, da den efter at være blevet vildledt af Skagen Fyr, som mod sædvane var tændt, 20. november 1808 mellem kl. 2-3 strandede ved Skagen.

Sidst på eftermiddagen før solnedgang roede en båd med 9 danske søfolk ud gennem brændingen og fik forbindelse med et tov påbundet en åre udkastet fra skibet, hvormed 3 mand bjærgedes.

Om natten gemte 3-4 mand sig i stormærset og 3 mand sig i fokkemærset og næste dage bjærgedes på samme måde som dagen før, de sidste skibbrudne ind til Skagen, hvor de som krigsfanger indkvarteredes og kom til hægterne.

En af de overlevende var James MacDonald, som skrev en bog om oplevelserne.

Samme år strandede et britisk transportskib ved Henne.

Bog


6. dec. 1808 Crescent[redigér]

Kampen mellem Crescent og Réunion i 1793

Under Englandskrigene 15 måneder efter Københavns bombardement afsejlede 29. november 1808 en konvoj fra Yarmouth med forsyninger til den britiske østersøflåde, som overvintrede i Gøteborg.

Orlogsfregatten Crescent, som betyder (tiltagende) halvmåne, kom om aftenen den 5. december 1806 væk fra konvojen og ind i den nordlige del af Jammerbugt, hvor den kl. 22.30 kastede anker på 2. revle syd for Lønstrup og strandede lidt længere mod syd ud for den nu nedrevne Mårup Kirke 500 meter fra kysten, hvor skibet forliste næste morgen.

Af omkring 288 ombordværende druknede 226, heriblandt kaptajn John Temple og mindst 33 blev begravet i en fællesgrav ved Mårup Kirke. Der var 62 overlevende, som blev krigsfanger, heraf 7 officerer og 55 matroser, som førtes til Ålborg og senere videre til København, hvorfra de udveksledes med danske krigsfanger.

Der bjærgedes tilsyneladende 1872 fra vraget.

I Mårup Kirke ophængtes i 1895 en engelsksproget mindetavle, som siden er flyttet til Lønstrup. Ankeret ved kirken bjærgedes i 1939 af vragdykkeren Sigurd Damgaard fra Hirtshals.

The Crescent var bygget 1784 i Bursledon ved Southampton af eg med 44 kanoner og var ellers kendt for erobringringen af den lige så store franske fregat Réunion ud for Cherbourg i Normandiet 20. oktober 1793.

Bog

Nyere avis

1810 Jupiter[redigér]

Skibet Jupiter strandede 1810 på kysten af Thisted Amt.

Ladningen bestående af manufakturvarer af forskellig slags, ca. 2.600 pund indigo, 800 pund cacao, 36.000 pund tobak, sukker, sirup, rom, tamarinter, kanel, allehånde, gummi, angosturabark, jern- og messingvarer, 376 stk. ræveskind og 1100 udenlandske skind m.m. solgtes fra 2. april på auktion i Thisted, hvor der mødte købere fra ind- og udland, blev der opnået meget høje priser, og den indbragte ialt 7 tdr. guld.

1811 Bodø[redigér]

Den engelske kaperbrig Bodø strandede i 1811 ca. 500 meter øst for Skagens Gren, hvor den blev stukket i brand. Der var 94 overlevende, hvorimod 16 omkom, heraf 3 kvinder.

I 1954 bjergede Sigurd Damgaard nogle kanoner og en russisk mønt fra skibet. På Bangsbo Museum er udstillet bl.a. et anker fra skibet og på Tøjhusmuseet er udstillet en kanon.


13. feb. 1811 Atlas og Pandora[redigér]

Den britiske brig Atlas var lastet med kanoner, ammunition og andre forsyninger, samt ruder til Anholt Fyr, på vej til de britiske styrker på Anholt, og var muligvis fulgtes over Nordsøen med den erobrede oprindeligt danske fregat Venus og kutterbriggen Pandora, der 6. februar 1813 var afsejlet fra Leith i Edinburgh.

Under sydøstenstorm og pga. det mørkelagte Skagen Fyr strandede Atlas natten til den 13. februar på sydsiden af Skagens Rev, hvorfor chefen på Venus om eftermiddagen bestemte at udsætte 5 barkasser fra de andre skibe, for at hente Atlas' besætning og sætte ild på skibet, så lasten ikke skulle falde i danskernes hænder, hvilket lykkedes, trods beskydning af danskerne fra kysten.

Men da Pandora havde fået sine 2 både ombord igen og kl. 20 ville vende, grundstødte det på revet og mistede roret. Ud på aftenen og natten tiltog det til hård frost og da man forsøgte at lette skibet ved at kappe masterne og kaste en del kanoner overbord, lagde det sig om på siden. Ombord var kaptajn John Ferguson, 1 løjtnant, 112 mand og 11 kvinder, foruden 9 eller 15 fra det forliste skib Atlas.

Næste morgen opdagedes forliset fra land og danske både sejlede ud, men de kunne i den hårde sø ikke komme tæt på de skibbrudne. Den 15. februar om morgenen havde søen lagt sig lidt, så der forsøgtes igen og det lykkedes at bjærge 109 overlevende, hvis redningsbåd havde frosset sig fast på dækket. Først fandtes 1 officer og 10 mand frosset ihjel, men ialt skal 33 være død af udmattelse og kulde. [4]

De overlevende sendtes i krigsfangenskab til Ålborg.


Konvojen fra Blekinge til England[redigér]

Under Englandskrigene afsejlede 1. november 1811 en konvoj af 129 koffardiskibe (handelsskibe) fra Hanøbugten mellem Sølvesborg og Karlshamn i det vestlige Blekinge mod England under beskyttelse mod danske kapere af 8 linjeskibe fra Royal Navy og mindre brigge, som senere opsplittedes i en 1. division følgeskibe:

Den sidste rejse

2. division følgeskibe:

Pga. storm i Østersøen vendte konvojen om og udskød afgangen til 9. november.

15. nov. 1811 Priser ved Gedser Odde og Rødsand[redigér]

Undervejs gennem danske farvande strandede 15.-16. november bl.a. følgende skibe omkring Gedser Odde, hvorefter konvojen ankrede op på Rødsand ved Lolland og de strandede skibe kom for den danske priseret:

  • Echo af Gdańsk/Danzig med skipper Johan Jacob Hime
  • Washeit-mannicht med skibsfører Johan Schultz
  • Bekkeskov med kaptajn David Ehrhorn fra Klaipėda/Memel
  • Anne Charlotte, brig med kaptajn Jan Jürgensen fra Flensborg
  • Hannibal med skipper Lundberg, på vej fra Gävle/Gefle mod A Coruña i Spanien
  • Orion med skipper Janus Celhardt
  • Carolina, krigsskib fra Jakobstad i Finland med kaptajn Johan Påsok
  • Achilles, brig fra Riga med kaptajn Johan Rotkjær
  • Alexander, brig med kaptajn Sivert Clausen fra Stettin

HMS St. George strandede også, men klarede sig efter 30 timer fri efter sammenstød med et andet skib, hvorved rigningen skadedes og skibet tabte roret. Det fik påsat et nødror lavet af tømmer fra HMS Cressy og samme skib tog det 21. november med på slæb gennem Storebælt og Kattegat til Vinga/Wingsø i den yderste del af Gøteborgs skærgård, hvor konvojen ankom 1.-2. december og skibet repareredes yderligere.

Konvojen på nu 150 handelsskibe afsejlede 16.-17. december fra Vinga, men orlogsskibene St. George, Cressy, Defence, Hero, Belette og Grasshopper, samt nogle handelsskibe, vendte om i Skagerrak pga. storm og afgik igen den 21. december.

24. dec. 1811 St. George og Defence, Thorsminde[redigér]

Den 23. december 1811 blæste vinden op til orkan fra nordvest og Defence havde kortvarigt St. George på slæb, men trossen sprang og de 2 skibe drev natten til den 24. december hjælpeløst ind mod Jyllands vestkyst, hvorimod Cressy og Belette slap fri af kysten og nåede hjem til England.

Defence grundstødte ved 5-tiden på yderste revle sydvest for Traneholm i Fjaltring Sogn et par kilometer nord for Thorsminde og forliste i løbet af en halv time. Der drev 7 overlevende i land, hvoraf en holdt sig fast i et stykke vrag, 5 drev i land på en tømmerflåde af sammenbundne rundholter og en, som kom i land på anden måde. En af dem døde den samme morgen, de øvrige 6 var skibstømrer Amos Stewens, matroserne John Brown, Ralph Tensel, Thomas Millins og Joseph Puge, samt marineren John Plat.

Blandt 3 samme dag ilanddrevne lig genkendtes kaptajn Atkins. På Defence var der ca. 550 besætningsmedlemmer og 10 tilfangetagne søfolk fra skibet 'Den Lille Dievel', som var blevet taget ved Gdańsk/Danzig, heriblandt 4 danskere.

St. George satte anker, men ankertovet sprang og skibet grundstødte ved 6-tiden et par km syd for Thorsminde 500 fra kysten ud for det som nu kaldes Dødemandsbjerge. Skibet fik slagside og ved 10-tiden skylledes 400 mand overbord. Der var kun 12 overlevende, hvoraf 8 reddede sig i land ved hjælp af planker og 4, som den 25. december klarede sig i land på en tømmerflåde.

Mindesten i klitterne ud for vraget af St. George

Fra de 2 linjeskibe omkom tilsammen 1.391 og kun 18-19 overlevede, der som krigsfanger en tid opholdte sig i Ringkøbing og senere i Viborg. Der blev indgået aftale med Storbritannien udveksling med 38 derværende fanger fra Ringkøbing Amt.

I 1980'erne foretoges dykninger på vragene og bjærgede genstande kan ses på Strandingsmuseum St. George i Thorsminde. Den nederste del af Defence fandtes i 1986 med jernballast og kanonkugler og spredt omkring vraget er fundet 15 kanoner og en del store taljeblokke, mens meget mere sikkert ligger dybere i sandet.

28. dec. 1811 Hero og Grasshopper, Noorderhaaks[redigér]

Fra samme konvoj strandede linjeskibet HMS Hero med kaptajn James Newman-Newman og briggen HMS Grasshopper med kaptajn Henry Fanshawe på Noorderhaaks-sandbanken ud for den vestfrisiske ø Texel og Den Helder.

Kun 12 personer overlevede fra linjeskibet Hero, mens Grasshopper kom fri, men måtte overgive sig til admiral Jan Willem de Winter, som havde ansvaret for den hollandsk-franske flåde ved Texel. Blandt de tilfangetagne britere fra Grasshopper var den senere fængselsreformator Aleander Maconochie.


Britiske tab under Kanonbådskrigen[redigér]

Britiske tab og tilbageerobringer.

  • HMS Grinder erobret 13. april 1810 ved Anholt og omdøbt Prise № 5 - tilbageerobret 5. juli 1811 ved øen Hjelm
  • HMS Alban erobret 12. september 1810 ved Læsø og tilbageerobret 11. maj 1811 ved Shetlandsøerne

Dansk-norske tab under Kanonbådskrigen[redigér]

Kanonbåde[redigér]

25-26 kanonbåde:

18 lignende kanonbåde mistedes i oktoberstormen 1807 i Kattegat:

6 lignende kanonbåde bjærgede efter oktoberstormen i Kattegat og kom igen i flådens tjeneste:

  • Faaborg
  • Holbek
  • Kjerteminde
  • Nestved [43]
  • Nysted
  • 1787 Nykjøbing [44] [45]

11. aug. 1808 Fama og Søormen[redigér]

Erobret af briterne efter kamp i Nyborg.


15. april 1809 Tvende Brødre[redigér]

Galeasen de Tvende Brødre med skipper Christen Jensen var på vej fra Christiania til hjemstedet Århus, da den pga. fjendtlig forfølgelse 15. april 1809 landsattes på den nordre strand i forhold til Skagen Østerby (Nordstranden).

Der afholdtes 4. juli 1809 strandauktion over indbjærget 1010 stænger norsk stangjern, 17 kasser søm, 13 tønder tjære, 8 kister med forskellige typer glas, foruden trælast.


1809 Diana[redigér]

Orlogsfragatten Diana beslaglagdes 1809 i Cartagena og sejlede derefter under spansk flag til Sydamerika. [46] [47]

14. okt. 1813 Medea[redigér]

Den norske kaperskonnert Medea forliste 14. oktober 1813 ved Løkken, hvor 12 mand af den 16 mand store besætning omkom. [48]

Må være identisk med Jens Hovedsruls skonnert fra Kristiansand. Han fik 23. september 1813 kaperbrev og 28. oktober 1813 faldt der i Århus dom om prise af den meklenborgske Die Freundschaft med skipper Jacob Zeppelin.