Luftskib LZ 37

Skift til: navigering, søgning
Luftskib LZ 37     →     LZ 38
Type Zeppelin M-klasse
Producent Luftschiffbau Zeppelin i Potsdam
Ejer Deutsches Heer
1. flyvning 4. marts 1915 (31. marts den 7. og
sidste prøvefart med 22 ombord)
Lufthavn Johannisthal (Berlin)
Gotha (Thüringen)
18. april 1915 Køln
28. maj 1915 Etterbeek (Bruxelles)
Flyvninger 14
Hændelse 18. april 1915 Beskadiget i Køln
Angreb 16./17. maj 1915 Calais
31. maj 1915 (Dunkirk)
6./7. juni 1915 Dover og Calais
Skæbne 7. juni 1915 skudt i brand
over Gent fra 2 km højde
Periode 31. marts - 7. juni 1915
Kommand. Otto von der Hägen
1. officer Kurt Ackermann
Ingeniør Karl Mahr † (Fahringenieur)
Højderor Alfred Mühler ♥ (Obersteuermann)[1]
Ror Otto Schwarz † (Untersteuermann)
Maskinist Wilhelm Müller † (Unteroffizier) [2]
Karl Gottlob Clauss †
Gustav Ruske †
Skytte Hermann Kirchner †

Hærluftskib LZ 37 blev bygget i 1915 af Luftschiffbau Zeppelin i Potsdam som et luftskib i Zeppelin R-klassen. Det var det første luftskib, som blev skudt ned af fjendtlige fly og på mirakuløs vis overlevede overstyrmanden ved at lande i en nonnes seng.

18. april 1915 Dramatisk landing i Køln[redigér]

Ved ankomsten fra Potsdam til Køln slukkede kommandant Hägen motorerne og steg af for at foretage telefonopkald, mens ca. 10 personer fra holdemandskabet steg om bord som ballast. Imidlertid trak et vindstød luftskibet hen mod en grusgrav, hvor tovholderne fra forenden styrtede i vandet. Luftskibets bug ramte taget på et gammelt teglværk og den bagerste gondol slyngedes mod jorden så ophænget smadredes. Fra den forreste gondol slyngedes den sidste mand fra holdemandskabet ud og andre faldt op til 20 meter ned i vandet. Det bagerste tov med ankeret var væk, men i et andet tov hang endnu musketer Lipski, som efter 4 klatringsforsøg endelig fik sig trukket op i den bagerste gondol. [3]

Luftskibet befandt sig nu højt over den sydlige del af Køln, men i løbegangen var endnu de 10 fra holdemandskabet og de fik efter flere forsøg en motor startet og luftskibet styret hen til hallen, hvor det endelig lykkedes at få det fastholdt og ind i hallen.

16./17. maj 1915 Bombning af Calais[redigér]

Natten mellem 16. og 17. maj 1915 skal LZ 37 have bombarderet Calais, mens LZ 38 bombarderede Ramsgate og LZ 39 undslap ildkamp med engelske fly over Nieuwpoort. [b 1]

Tilsyneladende benyttede LZ 37 Køln Luftskibshavn som udgangspunkt, hvis deltagelsen er rigtig. Efter reparationen flyttedes LZ 37 den 28. maj 1915 ved en 4 timers overførselstur til Etterbeek ved Bruxelles.

31. maj 1915 Bombning af Dunkirk[redigér]

Om aftenen den 31. maj kl. 21 blev LZ 37 angrebet af fly ved Dunkirk og kl. 22.25 af mobilt RNAS-antiluftskyts ved The Swale-kanalens munding i det nordlige Kent. [b 2]

Luftskibet led struktur-skade og vendte hjem til Namur uden at kaste bomber.

Samme nat foretog LZ 38 (Linnarz) krigens første bombardement af Londons nordøstlige bydele.

6./7. juni 1915 Bombning af Dover og Calais[redigér]

Nedskydningen af LZ 37

Den 6. juni 1915 lettede LZ 37 ved 21-tiden fra Etterbeek for sammen med de andre hærluftskibe LZ 38 og LZ 39 fra Bruxelles-luftskibshavnene og marineluftskib L 9 fra Hage, at bombardere England, og sidstnævnte havde held til at bombardere Hull, hvorimod LZ 38 tidligt vendte om med motorproblemer til hallen i Evere.

Kort før midnat nåede LZ 37 (og LZ 39) Dover, hvor antiluftskytset aktiveredes og luftskibene kastede nogle bomber, som vistnok ikke ramte land. Der var tåget og via radioen beordredes luftskibene vende om og i stedet bombe nyanlagte jernbaneskinner ved Calais. Efter udført bombning fulgtes kysten mod fyrtårnet ved Oostende, hvor der drejedes af mod Brügge, Gent og Bruxelles. [b 3]

Imidlertid lettede fra Veurne i fransk Vestflandern ved 1-tiden et Morane-Saulnier L-fly fløjet af Reginald Warneford for at rekognoscere over Flandern, mens andre fly fra Dunkirk ved 1.30-tiden havde held med at finde hallen i Evere ved Bruxelles og sætte LZ 38 i brand inde i hallen.

Omkring kl. 2.35 lykkedes det Warneford nær Gent i omkring 2 km højde at flyve tæt henover LZ 37 og kaste adskillige 20-punds bomber, hvoraf den sidste satte luftskibet i brand fra ende til anden. Ved eksplosionen kastedes flyet ud i et loop og mistede motorkraften, så Warneford måtte glidelande i fjendtligt område. Uset lykkedes det ham på 15 minutter at flikke benzintilførslen sammen og lette, for endelig ved 10.30 tiden via en mellemlanding ved Cap Gris-Nez, at returnere til Veurne.

Styrtet over Sint-Amandsberg i Gent[redigér]

Fra 2 km højde styrtede LZ 37 ned over den østlige Gent-bydel Sint-Amandsberg, hvor vraget ramte nonneklosteret Onze Lieve Vrouw i Visitatiestraat og satte 1. salen med soverum i brand. [a 1] [a 2] [4] [5] [6] [7] [8] [9]

En nonne døde i flammerne og en anden blev stærkt vansiret og kom til at tilbringe mange år i rullestol. En ½ km derfra dræbtes den 9-årige Odile Maes, som var på besøg hos sin tante i huset Groot Begijnhof 70, formentlig af løsrevne motordele.

Overstyrmanden overlevede[redigér]

Den 8 mand besætning fra LZ 37 omkom alle ved styrtet, bortset fra Obersteuermann Alfred Mühler, som på mirakuløs vis gemt i førergondolen faldt gennem klosterkonventets tag og landende i en nonnes seng. Forslået med metalsplinter i sin brækkede venstre albue, kæmpede han sig ud af den brændende bygning og fandtes senere i klosterhaven tæt op ad en mur tæt ved 2 døende besætningsmedlemmer, vistnok de 2 officerer.

Besætningsmedlemmerne begravedes på Gents Westfriedhof, men liget af maskinist Müller flyttedes en måned senere til hjembyen Bonn og ligene af de 5 underordnede flyttedes i 1950'erne til Deutscher Soldatenfriedhof Vladslo ved Diksmuide i Vestflandern. [10] [11] [12] [13]

Flyverens død[redigér]

Flight Sub-Leutenant Warneford hædredes med Victoriakorset og 17. juni af Æreslegionen, [a 3] men under en testflyvning fra Buc-lufthavnen ved Versailles samme dag kollapsede vingerne på hans Farman F.27 biplan, som spinnede rundt og fra ret lav højde styrtede, så han hårdt kvæstet døde på vej til hospitalet. Ombord var også den amerikanske reporter Henry Needham, som var dræbt på stedet. [14] [15]

Warneford blev begravet på Brompton Cemetery i det vestlige London, hvor hans gravsten illustrerer nedskydningen af LZ 37.

Nyt liv som toldinspektør[redigér]

LZ 37's dramatiske styrt er filmatiseret med Ernst A. Lehmann i rollen som styrmand.

Den overlevende overstyrmand Alfred Mühler var gift, men ægteskabet forblev barnløst. I 1922 begyndte han at arbejde i toldforvaltningen og havde tjenestested mange steder, bl.a. 1925-1930 i Schwarzwald og fra juni 1933 i Berlin-Reinickendorf, hvor han i april 1936 udnævntes som toldinspektør. Forholdsvis tidligt var han 1931 blevet medlem af NSDAP og fungerede fra 1932 som såkaldt Zellenleiter.

19. juni 1945 toges han til fange og sendtes til den sovjetiske NKVD speciallejr Weesow ved Werneuchen og 25. juli 1945 videre til speciallejren i Landsberg (nu Gorzów Wielkopolski), hvor han døde 19. oktober 1945, 68 år gammel.

Engelske flyvere bombarderer luftskibe
[redigér]

En zeppeliner ødelagt i Belgien
London, 7. juni

Officielt meddeles:

Kl. 3.30 i morges har to engelske flyvere nedkastet bomber mod en luftskibshal i Evere, nord for Bryssel. Der slog flammer ud fra begge sider af hallen, og en høj ildsøjle slyngedes tilvejrs. Det vides ikke, hvorvidt der var er luftskib i hallen. Flyverne vendte tilbage i god behold.

Kl. 3 i morges angreb en anden engelsk flyver i luften et zeppelin-luftskib imellem Gent og Bryssel. Der blev fra en højde af 6.000 fod kastet ti bomber ned mod luftskibet, som faldt til jorden, hvor det længe lå og brændte. Eksplosionen foregik med en sådan voldsomhed, at det engelske monoplan vendte bunden i vejret. Det lykkedes dog føreren atter at få maskinen bragt på ret køl. Han blev dog nødt til at gå ned på fjendtligt terræn, men efter nogen tids forløb steg han atter op og nåede med sin maskine i god behold tilbage til sit udgangspunkt.

Eksterne links[redigér]

  1. Vom Himmel, durch die Hölle in's Klosterbett - Das „geschenkte Leben“ des Alfred Mühler, Höhensteuermann auf Heeres-Luftschiff LZ 37, 1915 - luftschiffwaffe.de
  2. Vom Himmel durch die Hölle in den Tod - Das kurze Leben des Bonner Maschinisten Willy Müller (1888-1915) - luftschiffwaffe.de
  3. Die Luftschiffrettung des tapfere Musketier Lipski - luftfahrtarchiv-koeln.de
  4. Zeppelin Bases in Belgium: Destruction of LZ.37 and LZ.38 - The war in the air (1928)
  5. The Air to Air Destruction of LZ-37 - thisdayinwwi.tumblr.com
  6. Zeppelin LZ 37 te Sint-Amandsberg - bahavzw.be (hollandsk)
  7. The Zeppelin is Down - aviation-history.com
  8. Herdenking crash LZ37 - hangarflying.eu (hollandsk)
  9. War Continues in the Air, on Land and on the High Seas - thepiquapost.com
  10. Gent (Westfriedhof), Provinz Ost-Flandern, Belgien - denkmalprojekt.org
  11. LZ 37 Monument Westerbegraafplaats - forumeerstewereldoorlog.nl
  12. Historische ontmoeting in Gent - hangarflying.eu (hollandsk)
  13. LZ 37 100-Jahre Abbombung Heeresluftschiff - luftschiffwaffe.de
  14. R.A. Warneford - VCs of the First World War - The Air VCs, af P.G. Cooksley og P.F. Batchelor (2013). ISBN 9780752493923
  15. Balloons and Airships - Strike Command, af John Parker (2013). ISBN 9781472202598

Samtidige aviser

The Birth of the Royal Air Force, af Ian Philpott (2013). ISBN 978-1473831704