Luftskib L 1

Skift til: navigering, søgning
Luftskib L 1 (LZ 14)     →     L 2
Type Zeppelin H-klasse
Producent Luftschiffbau Zeppelin i Friedrichshafen
1. flyvning 7. oktober 1912
Ejer Reichsmarineamt (Kaiserliche Marine)
Lufthavn 17. okt. 1912 Johannisthal (Berlin)
21. apr. 1913 Fuhlsbüttel (Hamborg)
29. maj 1913 Johannisthal
15. aug. 1913 Fuhlsbüttel
Flyvninger 68
Ødelagt 9. september 1913 ved kl. 18.30-tiden
Skæbne Nedstyrtet fra 900 højde og forlist med 60
km/t mod Nordsøen nord for Helgoland
på en opklaringsøvelse med højsøflåden
Årsag Nedkøling og mistet bæreevne pga.
uforudsete meteorologiske forhold
(skybrud og hårde vindstød)
Omkomne 14 (6 overlevende)
Periode 17. oktober 1912 - 9. september 1913
Tur 1 - 68
Kommand. Carl-Ernst Hanne (Kapitänleutnant) †
Reichsm. Friedrich Metzing (Korvettenkapitän) †
1. officer Hans-Helmuth v. Maltzahn (Ob.L.z.S.) †
2. officer Hans Wendt (Oberleutnant z.S.) ♥
Grimm (Oberleutnant z.S.) ♥
Ingeniør Wehner (Marineingeniur) (†)
Styrmand Zimmermann (Steuermann) †
Maskinme. Lehmann (Obermaschinist) ♥
Ror Menge (Maatz?) (Bootsmannsmaat) †
Bansmer (Bootsmannsmaat) (♥)†
Højderor Pahlke (Obersignalmaat) †
Kürschner (Signalmaat) †
Maskinist Lutz (Obermaschinistenmaat) (†)
Müller (Obermaschinistenmaat) †
Schönfelder (Obermaschinistenmaat) ♥
Adam (Obermaschinistenmaat) (†)
Bruder (Maschinistenmaat) (†)
Strotzück (Maschinistenmaat) (†)
Telegrafist Spieler (Funkentelegraphistenmaat) ♥
Heldemeier (Funkentelegraphistenmaat) ♥
L 1 ved Helgoland

Marineluftskib L 1 (LZ 14) blev bygget i 1912 af Luftschiffbau Zeppelin i Friedrichshafen og var det første af 6 luftskibe i Zeppelin H-klassen med den hidtil største diameter 14,9 meter. På de allerførste opstigninger styredes luftskibet af grev von Zeppelin personligt og der udførtes korte prøveture til Baden og Rhindalen. Luftskibet styrtede 9. sep. 1913 i havet ved Helgoland, hvorved 14 ud af 20 ombordværende omkom.

Overdragelse til marinen 17. okt. 1912[redigér]

Træningen af besætningen foregik formentlig på DELAGs civile luftskib LZ 13 Hansa. Under ledelse af kaptajnløjtnant Carl-Ernst Hanne og marineoveringeniør Hans Busch udførte L 1 en forskriftsmæssig 30 timers overførselstur via Strasbourg, Metz, Hannover, Norddeich, Østersøen, Nordsøen, Bremen til Johannisthal ved Berlin, hvor grev von Zeppelin 17. oktober 1912 højtideligt overdrog luftskibet til statssekretæren i Reichsmarineamtet storadmiral von Tirpitz personligt.

Stationeret i Johannisthal og Fühlsbüttel[redigér]

Marineluftskibet forblev i længere tid stationeret i Johannisthal og benyttedes hovedsageligt til undervisning af officerer og mandskaber under ledelse af Hugo Eckener. Omkring 30 marineofficerer uddannedes i styring af luftskibet.

L 1 fløj 4. nov. 1912 til Stettin og vendte efter 4 timer over Østersøen hjem mod Johannisthal. En tur gik til Magdeburg og byerne på strækningen til Hannover besøgtes gentagne gange. Midt i samme måned skete et uheld ved bugsering ind i hallen, som i længere tid gjorde det umanøvredygtigt. Efter reparationen kom prins Heinrich med på en tur, hvorom han udtalte sig meget tilfreds.

Fra Hamborg udførtes 28. maj 1913 en tur til Helgoland og andre natøvelser med neddykninger til vandoverfladen, hvor det fastgjort til de hurtigste dampskibe delte bølgerne.

Fra Berlin udførtes 18. juni en tur til Rygen og tilbage på 8 timer. Retur i Hamborg deltog L 1 natten til 28. aug. 1913 i en søgelys-øvelse ved Helgoland med fæstningsværkerne og 2. Geschwader. Desuden deltog luftskibet vistnok i flere natøvelser over Østersøen i samarbejde med marinestationen i Kiel. [1]

Forliset ved Helgoland 9. sep. 1913[redigér]

Meldingerne om L 1’s skæbnesvangre forlis ved Helgoland tirsdag den 9. september 1913 indkom fra 21-tiden telegrafisk via privattelegrammer og gennem det Wolffske telegrafbureau til aviserne Berliner Tageblatt, Berliner Volks-Zeitung og Norddeutsche Allgemeine Zeitung. Allerede i morgenudgaverne den 10. sep. stod det klart, at L 1 var sunket og tilintetgjort, og 6 personer var reddet i live. [a 1]

Kaptajn Lühring på fiskedampskibet Orion på vej mod hjemhavnen Geestemünde ved Wilhelmshaven blev øjenvidne til ulykken ved 18.30-tiden. På 10-15 minutter nåede skibet hen til ulykkesstedet og satte en redningsbåd i vandet med styrmand og 3 sømænd ombord, forbundet med line til skibet. De så 7 besætningsmedlemmer, deraf 4 som stod i vand til halsen og 3 som klamrede sig til luftskibets stel. Det lykkedes at redde overløjtnant Grimm ombord og dernæst en styrmandsmaat (eller telegrafist Heldemeier), som var klemt fast med benene, hvilket besværliggjorde redningen meget. Der er modstridende forlydender om hvem som reddedes ombord på hvilke af marinens skibe. Ifølge fiskeskipperen ankom linjeskibet SMS Hannover og satte 2 både i vandet, som bjergede 5 mænd. Imidlertid skal torpedobåd SMS S 107 have reddet 3 overlevende og bragt dem over på SMS Hannover, hvor der var 4 andre fundne. En livløs person, som skal være fisket op af linjeskibet SMS Schleswig-Holstein, viste sig at være bådsmandsmaat Bansmer, må være blandt de omtalte, ligesom de 2 fra fiskerskibet. [a 2]

Kl. 14 næste dag var det samlede antal fundne døde nået op på 8. Liget af Friedrich Metzing fandtes drivende i vandet og ligene af Carl-Ernst Hanne og matroserne Pahlke, Müller, Menge og Kürschner fiskedes op af en fiskekutter. De 6 overlevende, samt 2 døde, hvoraf der er forvirring om den ene, ankom med torpedobåd SMS V 154 til Cuxhaven og de overlevende sendtes med toget til Hamborg Hovedbanegård, hvor de ankom lidt efter kl. 18 og modtoges af kammeraterne fra Fuhlsbüttel.

Årsagen til ulykken og skyld[redigér]

Dagen efter ulykken kundgjorde Reichsmarineamtet, at mange offentliggjorte efterretninger om årsagerne til tilintetgørelsen af L 1 var modstridende, delvist åbensynligt falske og sensationelle, hvorfor der tilrådedes at afvente en redegørelse, så omstændighederne sagligt kunne opklares. I den følgende dag publicerede redegørelse fastslås, at officererne og hele besætningen med forbilledlig pligtopfyldelse havde gjort alt som kunne gøres for at afværge katastrofen. Der kunne ikke være tale om overbelastning, men ulykken skyldtes uforudset sammentræf af helt usædvanligt ugunstige vejrforhold. [a 3] [a 4]

Om selve ulykken bør nævnes, at luftskibet ifølge redegørelsen den 9. sep. kl. 13.30 toges ud af hallen i Fuhlsbüttel for at deltage i en flådeøvelse ved Helgoland, som senere passeredes i stor højde. [2] Kommandør Metzing fra Reichsmarineamtets luftskipperafdeling stod for overvågning af øvelsen og kommandør Hanne stod som normalt for styringen af luftskibet. Fra en højde på 900 meter begyndte luftskibet at dale, da det ramtes af kraftig regn og kastevinde, som bragte det ud af kontrol, selvom al ballast kastedes. Telegrafisk meldtes man ville forsøge landing på havet og der rekvireredes torpedobåds-assistance. Personer skal være faldet overbord inden luftskibet med 60 km/t ramte vandoverfladen og knækkede over på midten flere steder. De overlevende klamrede sig til vraget i 40 minutter, inden det sank 18-20 sømil nord-nordvest for Helgoland på 40 meter dybt vand.

Hollandske aviser var stort set lige så velinformerede som de tyske. Desuden står, at den hollandske trawler Catharina fra IJmuiden bragte nogle vragdele til sin hjemhavn, som menes at stamme fra L 1. [a 5] [a 6] Skandinavisk-amerikanske aviser bragte nyheden med en uges forsinkelse. [a 7]

Ifølge Hans von Schiller erkendte den tyske marine tidligt, at luftskibet ikke var stort nok til opklarings-opgaver. [3] [4]

Mindesmærker[redigér]

I Kiels gamle garnisionskirke Pauluskirken opsatte Marinestation Ostsee en mindetavle i marmor med navnene på 4 af de omkomne officerer [5] og på Ohlsdorf-hovedkirkegården øst for Fuhlsbüttel rejstes for kaptajnløjtnant Hanne en gravsten med bronze-relief, som viser luftskibet ved Helgoland. [6] Et mindesmærke, som rejstes i Fuhlsbüttel, er senere flyttet til Aeronauticum-museet i Nordholz. [7] På Helgoland rejstes også et mindesmærke for omkomne på søen, som ødelagdes under 2. verdenskrig, men som i 1968 genrejstes. [8]

Blandt tidligere besætningsmedlemmer, som undgik ulykken, kan nævnes marineoveringeniør Hans Busch (se L 2) og Heinrich Mathy. [9]

Tysk luftskibsulykke
[redigér]

13 mennesker druknede
[redigér]
Helgoland, 9. september

Marineluftskibet »L I« er i aften ved 7-tiden sunket 18 sømil nord for Helgoland. Hele dagen havde det været roligt vejr, men henimod aften blæste det op til en orkanagtig storm med regn. Straks, da der indløb efterretning om ulykken hertil, afgik der flere torpedobåde til ulykkesstedet.

L I“, der førtes af kaptajnløjtnant Hanne, blev grebet af den pludselige orkanagtige storm og trykket ned mod vandet, hvorved det brækkede over og sank i løbet af en times tid.

Af besætningen er der reddet syv personer, mens 13 sandsynligvis er druknede.

Hamborg, 10. september

Det er nu konstateret, at der om bord på „L I“ ialt befandt sig 20 personer, hvoraf kun 7 reddedes.

Som følge af det kolde vejr, luftskibet i flere timer havde opholdt sig i, havde gassen trukket sig stærkt sammen, og desuden havde skibet på sin højdefart mistet 2400 kubikmeter gas. Vægten af besætningen var derfor efterhånden kommen til at overstige bæreevnen.

Fra torpedobådene så man, hvorledes luftskibet kastede hele vandballasten over bord for at standse faldet.

Som følge af den ringe bærekraft virkede horisontalroret ikke længere fuldstændigt. Skibet styrtede i Vesterhavet med en fart af 20-22 meter i sekundet.

Grunden til, at besætningen var så talrig, var, at der skulle foretages en manøvre på 30 timer, og da øvelserne skulle have en fuldstændig krigsmæssig karakter, måtte skibet hele tiden opholde sig i 13-1500 meters højde for at undgå fjendens skud.

Efter nedstyrtningen holdt gondolerne sig endnu nogle sekunder over vandet, men blev derefter trukket ned af ballonhylstret og metalstativet.

Flere montører, der stod ved motorerne, såvel som manden ved roret, sprang over bord og blev reddede, medens alle de, der var i kahytterne, kvaltes.

Der vil blive gjort forsøg på at hæve skibet og slæbe det ind til land.

Eksterne links[redigér]

Samtidige aviser