Om børns forseelse imod forældre, item husbonds og hustruers
Findes nogen at være sine forældre ulydig, og foragte deres kristelige formaninger til gudsfrygt, ærlighed, ædruhed, fredsommelighed, flittighed, sparsommelighed og deslige, og det skellig bevises, miste arv efter dem.
Bander nogen sine forældre, eller dem ubluelig tiltaler, eller påtaler på ære og lempe, miste arv, og straffes med jern og arbejde på Bremerholm, om det er mandsperson, eller i spindehuset, om det er kvindfolk, deres livstid.
Slår nogen sine forældre, da er det halsløs gerning.
Slår hustrue sin husbond, og gør ham skade, da er det ligesom hun det mod en fremmed gjort havde.
Husbond må revse sine børn og tyende med kæp, eller vånd, og ej med våben.
Men gør han dem sår med åd, eller eg, eller slår dem lemmer sønder, eller skader dem på deres helbred, da straffes han så som han en fremmed havde gjort skade.
Den samme er og hustruens ret over hendes børn og tyende.
Handler nogen husbond tyrannisk og ukristelig med sin hustru, og det ham skellig overbevises, da straffes han med Bremerholm, eller anden høj straf efter hans stand og vilkår.
Handler hustruen ukristelig med sin husbond, da straffes hun med spindehuset.
Er husbond og hustru lige skyldige til ond forligelse imellem sig indbyrdes og forargeligt levned, da bør de begge at straffes således, som sagt er.
Handler nogen husbond ulovlig og utilbørlig med sine tjenere, eller bønder, da er det ligesom sådan gerning skete imod fremmede, og de have magt til at søge deres ret imod husbonden, som imod en fremmed.
