Om fæs drab eller sår

1.

Hugger, eller stikker, nogen til ridende mand, og slår fejl af manden, og rammer hesten, da bøde han derfor sine voldsbøder, og tage hesten til sig, og gøre den så god, som den var, før end den fik skaden. End vorder hesten død, eller lydt, da betale hesten igen, som den var værd, før end den fik skaden, og bøde dog sine voldsbøder.

Men om man hugger anden mands klæder, og det bevises, betale skaden, og bøde trende tre lod sølv.

2.

Hvo som forsætlig dræber anden mands kvæg, eller bæster, bøde skaden og trende fyrretyve lod sølv.

3.

Sårer man forsætlig, eller i andre måder beskadiger, anden mands kvæg, eller bæster, betale skaden efter dannemænds sigelse, som den er stor til, og derforuden bøde trende tyve lod sølv, eller mindre, efter som skaden er til.

4.

Går nogens fæ i anden mands ager, og kommer den dertil, der kornet tilhører, eller ageren i leje eller fæste har, og vil det indtage, og kan ikke, og havde det fæ hyrde, eller fæet er så kådt, og løber enten på sten, eller staver, og vorder deraf lydt, eller dødt, da tage han det døde fæ til sig, og gælde andet så godt igen uden bod, og han, der fæet ejer, gælde kornet igen til ham, som kornet ejer.

5.

Men havde det ikke hyrde, da være den, der gennede, derfor angerløs.