Om husfred, kirkefred, tingfred, vejefred, plovfred
Hvo som far med oplagt råd til anden mands hus, eller gård, enten han har det til leje, eller eje, eller hvad slags bolig det er, som han har ført sig selv og sit gods udi, eller skib, og dræber der enten ham, hans hustru, børn, tyende, eller gæst, som der er indbøden, eller til herberg, da bør han at miste sin hals, og hans hoved at sættes på en stage, så vel som alle de, der er i flok og følge med, og alle deres boslodder at være forbrudte, halvdelen til den dræbtes arvinger, og halvdelen til deres herskab.
End gør han dem anden skade med afhug, eller sår, eller i andre måder dem udførmer, da bøde han over andre rette bøder trende fyrretyve lod sølv.
Kommer mand fredelig i anden mands hus, og findes satte og samdrægtige med hinanden, og vorde siden usamdrægtige og komme i slagsmål, da er det ej husfred.
Det er ej heller husfred, om husbond, eller hustru, slår deres børn, som er i fællig med dem, eller deres tyende i anden mands gård.
Vorder mand af sin uven overfalden, og flyr for ham i anden mands gård, eller hus, til at fri sig, og han forfølges af ham der ind, da, hvis på ham der brydes, er det lige så fuldt, som det skete i hans eget hus og gård.
Hugger, eller stikker, man i anden mands bord, vægge, døre, beslag, vinduer, vinduesskreder, eller andet hans boskab, eller slår hans vinduer ud, eller ind, betale skaden og derforuden trende fyrretyve lod sølv.
Hvo som bestiger kongens hus inden, eller uden, som er befæstet med mur, grave, eller planker, eller som port er for, miste sit liv.
Hvo som i kongens gård opslår kælderdøre, eller andre lukkelser, eller overfalder kok, kældersvend, eller nogen, som befalning har, miste sit liv.
Binder mand nogen i sit eget hus uden skyld, eller tager ham, hans hustru, børn, tyende, eller gæst, og fører dem bort med vold og uret, da bøde han og enhver, som var med i den gerning, trende fyrretyve lod sølv.
Det samme er og, om nogen med uret tages i anden mands hus, på gade, vej, mark, eller skov, og imod sin vilje andetsteds bortføres.
Dog skal ingen bøde for voldførsel efter markskels tal.
Men det regnes for et vold, når nogen voldføres, og ikke for mere eller flere vold.
Ligger stimand på skov, eller i skjul, eller på farende veje, eller nogen bryder ind i mands hus og bolig, og myrder noget menneske, da, om han vorder taget ved gerningen, har han forbrudt sit liv, og bør at lægges på stejle og hjul, og hans hovedlod være forfalden til herskabet og den dræbtes arvinger.
End undkommer han, da være fredløs og straffes, som sagt er, om han kan antræffes.
Og skal ellers alting med mord således forfølges, som sagt er om drab i det sjette kapitel.
Gør stimand nogen sår, og ikke på ferske gerninger gribes, og sigtes derfor af den, som såret er, værge sig med sin ed, og derforuden lovlig bevise, at han ikke var på det sted, som gerningen sket var.
Hvo som i kirken, på kirkegård, på ting, eller noget andetsteds, som dom og ret sættes, tager til værge, høder, eller truer nogen mand med vred hu, eller væbnet hånd, endog han ingen skade gør, bøde for hver sinde hans brøst så findes trende ti lod sølv.
End hugger, eller stikker han, så det bløder, og så at sår vorder, da bøde han for såret efter loven og derforuden trende fyrretyve lod sølv.
End slår han pust og nævehug, stavshug, eller i andre måder, da bøde han og derfor efter loven og derforuden trende femten lod sølv for kirkefred, eller tingfred.
Hvo som på tinge overfalder, slår, eller med håndgerning forgriber sig imod sin vederpart, når de med hver andre stå for rette, da skal han ikke alene bøde derfor efter loven og for tingfred, men og for slig modvillig dristighed og overlast straffes med gabestok, eller fængsel, eller anselig pengestraf, efter den skyldiges formue, stand og vilkår.
Overskældes, trues, eller overfaldes, varsels- eller stævningsmænd, når de varsel eller stævning forkynde, af dem, som kaldes, da bødes derfor som for tingfred.
Overfaldes præst i kirke, eller på kirkegård, med hug og slag, når han sin tjeneste forretter, da er dermed liv og gods forbrudt.
Men overfaldes han på samme steder for, eller efter, tjenestens forretning, da bødes dobbelt så meget, som ellers, om en anden person var overfalden.
Hvo som sårer nogen på den dag, som helligholdes, bøde foruden rette bøder også helligbrøde.
Kirkefred og tingfred regnes fra man drager fra sit hus ret vejen til kirken, eller tinget, og siden fra kirken, eller tinget, ret vejen hjem til sit hus.
Dog at man ej tager af vejen, eller tager andre ærinder for.
Hvo som overfalder sagesløs mand på torvevej, torv, gade, eller i stræde, eller vejfarende mand, eller bonde, der holder på sin plov, og slår, hugger, eller stikker ham, bøde foruden rette bøder trende fyrretyve lod sølv.
