Om provster
Der skal være en provst i hvert herred, som skal være superintendentens medhjælper at tilholde kirke- og skoletjenere at gøre deres embede, og se til, at alting går alle vegne skikkelig og ret til.
Præsterne i hvert herred med deres superintendent må udvælge sig en provst iblandt sig selv, hvilken de agte duelig dertil, enten han bor i købstaden, eller på landsbyen.
Provsterne skulle engang i det ringeste, eller oftere, om året, om superintendenten det nødigt eragter, besøge alle sognene i deres provsti, i hvo de og tilhøre, og jus patronatus til dem have, og forfare, hvorledes præsten prædiker, udlægger børnelærdommen, uddeler sakramenterne, og om de i alle måder sømmelig stå deres embede for, og pryde det med et godt levned.
Dernæst skulle de flittelig forfare om ungdommens undervisning i deres børnelærdom, børnene overhøre, om degnenes og substitutternes flittighed i deres kald ransage, dem til vindskibelighed der udi formane, såvel som og præsterne tilholde dermed at have indseende, som deres kald udkræver.
Dersom de befinde nogen brøst, eller forsømmelse, hos præsterne, eller andre deres underhavende gejstlige, i deres embede, forhold og levned, da skulle de flittelig påminde dem hvad de bør at gøre, og hvilke sig da ikke ville rette, dem skulle de indføre for superintendenten, og hvilke han da ikke kan sætte til rette, dem skulle de stævne til provstemode for kongens stiftsbefalingsmand og superintendenten, og aldeles intet uskikkeligt dølle, eller underslå, men tilbørlig lade det påtale og straffe, såfremt de ikke selv derfor ville stande til rette.
De skulle og give agt på sognefolket, at de kunne vide, hvad de sig i den kristelig tro have forbedret, og hvorledes de skikke sig efter evangelii lærdom med deres levned.
Hvo som i provstens visitats ikke lader sin ungdom og tyende fremkomme, på deres navne skal provsten enhvers øvrighed fortegnelse forskaffe, som af dem som for anden helligbrøde bør at straffes.
Provsterne skulle udspørge, om sognepræsterne få deres vanlig løn, som de bør at have, og hvor de befinde, at sognefolket ikke holder sig efter hvis her dem befales, skulle de dem påminde, og hvis de ikke vil rette sig, da skal de give kongens befalingsmand, eller herskabet, det tilkende.
De skulle og forfare om kirkernes indkomster, så og hvorledes kirkerne og kirkegårdene vedligeholdes, hvorom herefter videre meldes i det ksksii. kapitel.
For sådan og anden deres umage skulle de have årligen en rigsdaler af hver kirke, i hvo dertil og jus patronatus haver, og skal præsterne derforuden, når de komme kirkerne at besøge, holde dem fri herberge.
Dog at de ikke komme stærkere end i en vogn.
De skulle årligen møde til de bestemte provstemoder, og, når de hjemkomme, skulle de forsamle hver sine herredspræster, og meddele dem hvis på provstemodet forhandlet er.
Når provsterne noget have med samtlige deres herredspræster at forrette, da skulle de dem forskrive til at møde i en belejlig kirke, ungefær midt i herredet, hvor modet skal anstilles med børne-visitats, sang og prædiken, gudfrygtig og lærd samtale. Og når det, med hvis de ellers kunne have med præsterne at handle, er forrettet, skulle præsterne en hver til sit sig igen hjemføje.
Men alle kalenter, lav og gilde, skulle aldeles være afskaffede.
Provsterne skulle have forstand i landsloven.
Og når nogen præst, eller skolebetjente i købstæderne, ved døden afgår, da skal provsten med en præst i samme herred, eller, om han er forhindret, eller selv ved døden afgangen, i hans stad den næstboendes præst i samme herred, straks forføje sig til stervboen, og den forsegle.
Siden skal den, som til provst forordnet bliver, med tvende præster være over skifte, og efter landslov det forhandle.
