Om skolerne

Skift til: navigering, søgning
1.

I alle de købstæder og på de steder, hvor der bør at være latinske skoler, der skal beskikkes lærde og skikkelige personer, som dem kunne forestå, tre, eller to i det mindste. Til dem skal ungdommen sættes til at lære gudsfrygt og anden lærdom, hvormed de i fremtiden kunne tjene gud i kirker, skoler og akademier, eller i verdslige bestillinger til menige mands behov, og må til sådanne skoler forsendes børn både af landsbyerne så vel som af købstæderne, når de noget hjemme lært have.

2.

Skolemestrene sættes af superintendenten, hvilke han med sognepræsten har overhørt, og dertil dygtige befundet. Men skolemesteren skal selv forsørge skolen med hørere, og tage dem, som sognepræsten kender og holder gode derfor.

3.

De, som i de store købstadskoler, hvor der er fire, eller flere, hørere, så vel som i de skoler, som lige ved dem agtes, for rektores skulle tjene, skulle enten være magistri, eller candidati magisterii.

Overalt må ingen betros enten rektores, eller hørers, plads i store, eller små, skoler, førend de in eksamine philosophico er kendte dygtige at nyde primam in philosophia lauream, og tage graden det første den bliver holden.

4.

Skolemestrene og hørerne skulle og have god opsyn med børnene, og holde dem til tugtighed, høviskhed, gode sæder, og til renlighed.

5.

I skolerne skulle de bøger ungdommen forelæses, og den skik bruges, som efter kongens befaling af professoribus i det kongelige universitet i København er forfattet, eller herefter forfattet vorder.

6.

Med korsang og bøn skal forholdes, som skolemesteren med superintendentens og sognepræstens råd det gudeligst og bedst anordner, og så som skik og brug har været siden reformationen.

7.

Skolemestrene skulle med flid agte deres disciplers nemme, og altid, når børnene er over deres tolvte år give forældrene, eller formynderne i rette tromål tilkende, hvilke af deres studering intet synes at blive forbedrede, at de må i tide sættes andetsteds hen til et ærligt håndværk, eller håndtering, efter enhvers lejlighed.

Men hvilke de fornemme at have godt nemme, dem skulle de holde i skolen til sekstende år.

Men fra det år skulle de se grangivelig til, hvilke der kunne til gavns lære andre, hvad de selv af deres studering have lært, og de, som synes det at kunne gøre og have nået det mål i deres lærdom, som dem i skolerne foreskrevet er, dem må de forskikke til kongens universitet med et kort og sandfærdigt testimonio om deres forhold i skolen.

Men de, som det ikke kunne gøre til gavns, de må tages fra skolen, og sættes til ærlige verdslige embeder.

8.

Skoletjenere skulle beholde den løn og rente, som dem tillagt er.

9.

Skolemesteren må ej forrejse nogensteds langvejs fra skolen uden superintendentens, eller sognepræstens i de små købstæder, forlov under hans embeds forbrydelse.

10.

Hørerne må ingensteds forrejse uden skolemesterens forlov.

Men langvejs fra skolen at forrejse må skolemesteren ej stede dem uden superintendentens vilje og vidskab, eller sognepræstens i de små købstæder.

11.

Befindes skolemestrene, eller hørerne, at være forsømmelige, så de ikke vare deres timer at læse for børnene, eller og slå sig til drukkenskab, løsagtighed, eller andre slige laster, eller og utilbørlig straffe deres disciple, og ikke der udi holde tilbørlig måde, eller med børnenes indkomsters forvaltning urigtig omgås, da skulle de af superintendenten og sognepræsten advares.

Råder de ikke bod derpå, da må superintendenten forvise dem skolen, og andre bekvemme personer i deres sted igen sætte.

12.

Ferler må de ej bruge i skolerne at lemlæste børn med.

Dog må de vel have ferler, om nogle store rebeller ville sætte sig op imod dem.

13.

Alle pugeskoler skulle aldeles være afskaffede.

14.

Skrive- og regneskoler skal øvrigheden i købstæderne forordne og forsørge. Og skal forstanderne for samme skoler og sognepræsten have indseende med, at børnene i guds sande frygt oplæres.

Skolemesterne skulle af sognepræsten overhøres, før end dem sådanne skoler betros. De skulle og lade deres disciple fremkomme for provsten i kirken, og af ham overhøres, når den årlig visitats sker.

15.

Ingen må udskikke nogen uden riget med sine børn, som dem skal informere, med mindre sådan person først af superintendenten i det stift, udaf hvilket børnene udskikkes, er overhørt og befunden at være af den her i riget vedtagen religion.

Gør nogen herimod, straffes derfor, som den, der kongens lov ikke har villet agte.

16.

Ingen må antage nogen i sit hus til sine børn, eller anden ungdom, i latine og boglige kunster at undervise, som ikke er i kongens universitets studenters tal indskreven, og sig hos sin præceptorem academicum, om hans tjeneste begæres dersom universitetet er, eller hos superintendenten, eller i det ringeste sognepræsten på andre stæder, angivet har, at han til sådan tjeneste fordres, på det den, som sådan tjeneste begærer, kan vide, om den person til tjenesten tjenlig er.