Om takserborgere
Borgerskabet skal årlig den tredje januar udvælge to, fire, eller flere borgere, som en tid lang i byen boet have, og borgernes lejlighed kende, hvilke skulle med forrige års kæmnere den første søgnedag i februar i det år taksere dem, som bo i byen, hvorefter udgiften til gejstlig og verdslig brug skal på enhver beregnes.
De, som bo i købstæderne, og ingen borgerlig næring bruge, så som: privilegerede, gejstlige, graduerede personer, og som i kongens tjeneste er, skulle, så vidt de ejendomme i købstæderne have, skatte efter den takst, som nu sat er, eller herefter sat vorder.
Men befindes nogle af bemeldte, enten selv, eller deres hustruer, eller deres husfolk, noget købmandskab, høkeri, tapperi, håndværk, eller borgerlig næring, at bruge, da skulle de al kongelig og borgerlig tynge udstå.
Alle, som bo i købstæderne, af hvad stand de og er, og i hvad frihed de sig kunne påberåbe, skulle give kirkebetjentene deres rettighed, så og holde det ved lige, som de selv nytte og fordel af have.
Takserborgerne skulle blive ved forrige års takster, med mindre de takserede, enten ved arv, eller andre måder, deres formue siden sidste gjorte takst forbedret have, eller ved deres bos og formues skifte, eller ulykkelig tilfald, kendelig forringelse, eller skade, på deres midler lidt have, og da skal borgmester og råd tvende andre borgere dertil nævne, som dem på ny inden fjorten dage skulle taksere.
Klages der over taksten, da skal borgmester og råd høre så vel deres angivende, som formene andre for ringe at være takserede, som deres, der formene sig at være for højt satte, og hvor sådant skelligt befindes, tilholde takserborgerne det at forandre.
De skulle derforuden al taksten igennemse, og dersom de befinde, at takserborgerne have gjort nogen til vilje, da skulle de lade dem tiltale for utroskab, og efter dommens indhold straffe.
Borgmester og råd skulle årlig til hver nytårsdag forfatte rigtig regnskab på alle deres indtægter og udgifter af skatterne, og derhos forklare alle deres indtægter med rigtig og udførlig mandtal, hvem der har skattet, og hvor meget enhver har udgivet, hvilket skal af kæmner, rodemestere, og de bedste borgere, som til tinge årlig skulle udnævnes, underskrives og samtykkes, at så meget og ej videre er pålagt og oppebåret, hvilke regnskaber med alle dertil hørende assignationer og kvittanser skulle årligen tre måneder efter ny års dag på kongens rentekammer indleveres under tilbørlig straf.
