Lundenæs Len

Bispelen ?

Lenet bestod af Bølling, Ginding, Hammerum og Hjerm Herreder og blev beskrevet i jordebogen fra 1498, som er bevaret.

1472 Anders Nielsen Friis (-1512)

Søn af Niels Friis, Stolliggård, Løjt.

Lensmand 1472-1483 til Lundenæs og derefter Sebber Kloster under Viborg Bispestol. [1]

• 1. Niels Andersen Friis (1475-1557), lensmand til Sebber Kloster og senere provstiet over Han Herred og Mors
• 1. Anna Vrese Friis, Stolliggård
• 2. Jørgen Andersen Friis (1494-1547), katolsk biskop i Viborg
• 2. Iver Andersen Friis (-1557), Haraldskær

1502 Eiler Ivensen Bryske (-1529)

Søn af Iven Gertsen Bryske og Cæcilie Hogenschild til Dallund, Langesø og Margård ved Søndersø på Nordfyn. Gift med Karen Pedersdatter Gyldenstjerne (-1551), datter af Peder Nielsen Gyldenstjerne, Timgård. [2] [3] [4]

Overtog 1500 Dallund og 1501 Langesø.

Havde Lundenæs Len på afgift og fra 1511 bispelenet på Lønborg. Havde 1518-1520 også Hind, Ulfborg og Vandfuld Len og Ålborghus Len, som landsdommer i Jylland.

Fik 1515 livsbrev på Lundenæs, men måtte afgive det 1523 ved Frederik 1.'s tronbestigelse og fik Næsbyhoved i Odense, som han 1524 atter afstod. Fik 1525 Lundenæs tilbage for en høj pantesum.

Begravet i St. Hans Kirke, Odense.

• Antonius Bryske, ejer af Langesø og rigskansler

Kronlen

1523 Predbjørn Clausen Podebusk (1460-1541)

Se Riberhus Len og Nørre Vosborg. Afgift 100 gylden.

1525 Eiler Ivensen Bryske (-1529)

Se ovenfor.

1529 Peder Ebbesen Galt (-1548)

Søn af Ebbe Mogensen Galt til bl.a. Tyrrestrup og Rudbjerggård og Sophie Pedersdatter Høg fra Eskjær. [5] [6]

Havde Næsbyhoved ved Odense og pant i Hindsgavl, blev det 1523 frataget, men fik 1524 Næsbyhoved tilbage. Overtog 1529 Lundenæs for de pantesummer kongen skyldte for Hindsgavl.

Var hærfører for under reformations-krigene. Fra 1536 rigsråd og stiftslensmand til Århusgård.

Arvede bl.a. Tyrrestrup i Søvind sogn ved Horsens som sin egentlige sædegård, Rudbjerggård på Lolland og Sellebjerg. Købte af kronen Birkelse Bispegård med meget gods i Vendsyssel og en del af det konfiskerede gods, der havde tilhørt rigsråd Niels Clementsen. [7]

Døde på Palsgård ved Juelsminde, vist på vej hjem fra rigsrådsmøde på Koldinghus.

• Dorthe Pedersdatter Galt (1540-1579), g. med Jørgen Hansen Munk Lange til Krogsgård, Oksvang, Lydumgård og Visselbjerg

1548 Ingeborg Galt, f. Gjordsdatter Drefeld (-1552)

Peder Ebbesen Galts enke var datter af Gjord Nielsen Drefeld og Kirsten Eriksdatter Banner, Ingelstad i Skåne, Hindsgavl og vistnok Selleberg ved Langeskov på Fyn.

Begravet i Søvind Kirke med sin mand og den ugifte søn Mogens. 5 sønner og 5 døtre. [8]

1549 Erik Tygesen Krabbe (1510-1564)

Søn af rigsmarsk Tyge Krabbe og Anne Nielsdatter Rosenkrantz, Helsingborg Slot. En søster var gift med admiral Peder Skram. [9] [10]

Gift med Karen Lykke (-1540), datter af Joachim Lykke og som enkemand gift 1542 med Margrethe Reventlow (1525-1606), datter af Anders Jacobsen Reventlow til Søbo.

Forlenet 1531-1543 med Roskilde Domprovsti. Til Bustrup ved Skive og Åstrup Len i Vendsyssel.

Rigsråd. Død på hans gård Åstrup på Sjælland.

1564 Niels Hansen Lange (1500-1565)

Søn af Hans Nielsen Lange til Kjærgård, som han arvede. [11] [12] [13] [14]

Lensmand 1532 til Bøvling Len, 1535-1538 Nyborg, 1539-1565 Visselbjerg, 1554-1564 Trøjborg, 1559-1565 Riberhus, 1561-1564 Koldinghus og Hønborg ved Lillebælt, 1562-1564 Møgeltønder, 1562-1565 Hundsbæk, fik 1539 Dueholm i pant og 1564 Lundenæs Len i pant.

Arvede 1547 Tornumgård efter farbroderen Gunde Nielsen Lange.

• Christen Nielsen Lange, Bramminggård

1565 Abel Lange, f. Sørensdatter Skeel (-1585)

Datter af Søren Skeel til Holmgård i Møborg sogn.

Gift 1535 med Niels Hansen Lange og beholdte efter hans død 1565 Lundenæs og Dueholm som pantelen. Ægteskabet var barnløst, men Niels Lange havde 3 børn med en ufri kvinde.

De er begravet i Hunderup Kirke. [15]

1585 Hans Gundesen Lange (1542-1609)

Søn af Gunde Hansen Lange of Karen Hansdatter Breide til Svenstrup, Borup ved Køge, Brejninggård og Holmgård. Gift 1575 med Johanne Pedersdatter Skram til Hersomgård i Hersom sogn ved Viborg, datter af søhelten Peder Skram og havde med hende 10 børn. [16] [17]

Arvede 1564 Brejninggård og vistnok 1565 Kjærgård. Var 1585-1599 lensmand til Lundenæs.

Døde på Lysgård, på vej hjem fra Snapstinget i Viborg.

• Tyge Hansen Lange, Kjærgård og Brejninggård, ugift
• Gunde Hansen Lange (1576-1652), Brejninggård
• Peder Hansen Lange, Kjærgård og Brejninggård

1599 Børge Nielsen Trolle (-1610)

Søn af Niels Trolle og Anna Friis til Bråde (Holsteinborg ved Slagelse). Gift 1597 med Anna Munk, datter af Poul Olufsen Munk til Tvis Kloster og Krogsdal i Nørre Felding sogn. [18] [19]

Lensmand 1597-1599 til Københavns Len og 1599-1602 til Lundenæs.

Død på Tvis Kloster, begravet i Roskilde.

1637 Iver Vind

Til Nørholm og Torpegård.

1646 Erik Juel

Til Hundsbæk.

1648 Palle Børgesen Rosenkrantz (1588-1651)

Til Vesløsgård og Ørup.

1652 Peder Reedtz

Til Tygestrup (Kongsdal) ved Holbæk.

1658 Erik Christensen Krag (1620-1672)

Forlenedes 1655 til Skivehus, året efter i stedet Herrevad Kloster og ved tabet af Skåne 1658 i stedet Lundenæs.

1661 Lundenæs Amt

Lenet videreførtes 1661 som Lundenæs Hovedgård under Lundenæs Amt.

1661 Peter von Uffeln (-1668)

Også kaldet Ufelen. Var en rig nederlandsk købmand, som 1648 havde købt Basthorst ved Trittau øst for Hamborg for 29.000 daler og 100 dukater. Havde vist også Roggendorf, Veddel-Grevendorf, Gülzow, Duzow og Turow. [20] [21]

Peter von Uffeln og arvingerne efter (brødrene?) Dominicus von Ufelen og Johan von Ufelen i Hamborg, blev af Frederik 3. den 17. april 1661 tilskødet Lundenæs Slot og gård med bygninger, samt underliggende bøndergods, som kompensation for 134.167 rd. og allerede 16. maj samme år også tilskødet Stjernholm Slot og gård i Horsens med tilliggende jord og bøndergods som kompensation for 40.661 rd. og endnu samme år for 1.500 rd. fri birkeret til Lundenæs Birk og desuden patronatsret til Skjern Kirke. [22]

Hans gods gik i arv til brorsønnen Dominicus von Uffeln (-1695), som havde 3 sønner og 6 døtre.