Trøjborg Slot

Trøjborg Slotsruin, Visby sogn ved Bredebro.

1347 Borgen Trøjborg og Trøjborg Len

Borgen Trøjborg er nævnt 1. gang i et brev fra 1347, da den tilhørte Valdemar Atterdag, og bestod af et stort hovedtårn på 13x13 meter med en mindre sidebygning på en kunstig holm og med voldgrav. Borgen var i Limbek-familiens eje 1348-1407. [1] [2] [3] [4] [5] [6] [7]

Claus Hennekesen Limbek overdrog eller solgte 1407 bl.a. Trøjborg med Lø Herred og Hundsbæk til Margrethe 1., som straks pantsatte Trøjborg Len til Ribe Bispestol for 5.000 lødig mark. [8] [9] [10]

Af bispelensmænd kendes Henrik Rantzau og 1442-1532 følgende medlemmer af Lange-slægten: Gunde Nielsen Lange, dennes søn Niels Gundesen Lange, biskop Iver Olufsen Munk (Lange) og Hans Nielsen Lange.

Vedje Pogvitz blev både bispelensmand og kongelig lensmand til Trøjborg, for han og hustruen modtog 1532 lenet af biskop Iver Olufsen Munk i denne levetid, fornyet 1536 i 4 år for 100 mark lybsk, hvorefter han af kongen 1540 forlenedes fri for afgift, undtagen 10 mark lybsk til kendelse.

Kongelige lensmænd efter Vedje Pogvitz var Niels Lange, Wladislav Wobitzer, Daniel Godskesen Rantzau og efter hans død 1569 ved belejringen af Varberghus, broderen Peter Godskesen Rantzau, der blev gift med hans efterladte forlovede Catharina van Damme.

1579 Trøjborg Hovedgård

Trøjborg mageskiftedes 1579 af Frederik 2. bort til lensmanden Peter Godskesen Rantzau, vistnok mod Vamdrupgård og Vamdrup Mølle.

Peter Godskesen Rantzau (1535-1602)

Søn af Godske Rantzau (1501-1564) og Margrethe von Buchwaldt, til bl.a. Deutsch-Nienhof i Westensee ved Kiel og Vamdrupgård. [11]

Arvede 1564 Vamdrupgård efter faderen, gift 1569 sin afdøde brors forlovede Catharina van Damme (1547-1577) og overtog lenet.

Som enkemand gift 1579 med Margrethe Rantzau (-1629), datter af Poul Rantzau og Margrethe von der Wisch, Siggen i Østholsten.[12]

Mageskiftede sig 1579 til den gamle Trøjborg, som blev nedbrudt, og opførte 1580-1586 Trøjborg Slot som 4-fløjet renæssanceslot. Gjorde tilsvarende 1590-1596 med Ahrensburg, der endnu har en vis lighed med Trøjborg Slot i sine velmagtsdage. Byggede også hovedbygninger til Schierensee og Mühlendorf.

Begravet i Ahrensburg slotskirke, Stormarn ved Hamborg.

1602 Godske Tønniesen Rantzau (1562-1616)

Nevø til forgængerne og søn af Tønnies Rantzau (1533-1594) og Helvig Sested til Deutsch-Nienhof og Vilstrupgård. Gift med Anna Didriksdatter Blome. [13]

Havde vist også faderens godser Deutsch-Nienhof og Westensee ved Kiel.

1616 Anna Rantzau, f. Didriksdatter Blome (1572-1650)

Godskes enke må have overtaget slottet, men flyttede vistnok senere til Østerbygård. Hun var datter af Didrik Blome og Elisabeth Rantzau, Hornstorf ved Wismar i Meklenborg. [14]

• Daniel Godskesen Rantzau

Daniel Godskesen Rantzau (1599-1658)

Gift 1635 med Mette Ditlevsdatter Sested. [15]

1658 Mette Rantzau, f. Ditlevsdatter Sested (1616-1673)

Enken må have overtaget. Hun var datter af Ditlev Sested og Margrethe von Qualen til Perdöl i Belau ved Pløn og Barenfleth. [16]

• Anna Dorothea Rantzau, g. 1659 med Hans Adolph Ottosen von Buchwald.
• Margrethe Rantzau (1641-1687), g. 1663 med Ditlev von Ahlefeldt til Krummendiek (der blev ødelagt under svenskekrigen) og Kampen.

1659 Hans Adolph Ottosen von Buchwald (1631-1679)

Søn af Otto von Buchwald (-1635) og Drude Rantzau (1612-1667) til Borstel og Grabau i Sülfeld, Stormarn, som han arvede. [17] [18]

Var 1658 kaptajn eller ritmester og 1671 landråd og amtmand på Gottorp.

1679 Anna Dorothea von Buchwald, f. Rantzau (1640-1695)

Enken må have overtaget sit hjem.

• Otto Friedrich Hansen von Buchwald

1695 Otto Friedrich Hansen von Buchwald (1661-1739)

Arvede også Borstel. [19]

Gift med Ide Hedevig Caisdatter Rantzau (1671-1742), vistnok datter af Cai Rantzau til Neuhaus i Giekau ved Pløn.

Lod kort før sin død 1739 nedskrive en beskrivelse af sine godser.

• Friedrich Ottosen von Buchwald

1739 Friedrich Ottosen von Buchwald (-1761)

Gift med Henriette Emilie von Holstein (1714-1774), datter af amtmand i Tønder og statsminister Johan Georg von Holstein (1662-1730) og Ida Frederikke Joachime Bülow. [20] [21]

Arvede Trøjborg og vist også Borstel efter faderens død. Kammerherre og gehejmeråd. Ved ombygning 1740 ændredes slottets stil til barok.

• Charitas Emilie von Buchwald (1733-1820), g. 1751 med statsminister J. H. E. Bernstorff
• Ida Hedevig von Buchwald, g. 1760 med Christian Frederik Moltke og som enke g. 1772 med Carl Adolph von Plessen (1747-1810) til Gunderslevholm

1760 Christian Frederik Moltke (1736-1771)

Søn af grev Adam Gottlob Moltke og Christiane Friderica von Brüggemann til grevskabet Bregentved. [22] [23] [24]

Overtog vistnok Turebyholm fra faderen og døde der.

1771 Ida Hedevig Moltke, f. von Buchwald (1744-1816)

Efter sin mands pludselige død giftede hun sig 1772 med sin tidligere elsker, men forblev barnløs.

Solgte 1772 Østerbygård.

1772 Carl Adolph von Plessen (1747-1810)

Søn af overceremonimester Mogens Scheel-Plessen (1713-1749) og Elisabeth Christine von Thienen, til Fussingø. [25]

Var gesandt i Napoli.

Ejede muligvis ikke Trøjborg, men Wahlstorf og Wittmoldt i Lauenborg og arvede 1758 Gunderslevholm og Kastrupgård ved Næstved fra faderens farbror, den ugifte Carl Adolph von Plessen, der havde stået i nært forhold til prinsesse Sophie Hedevig på Vemmetofte.

1777 Bendix Gerhardsen Holst (1752-1829)

Søn af sognepræst Gerhard Balthasarsen Holst (1725-1793) og Abelone Christina Bentzen (1731-), Nybøl sogn, Sundeved. Moderen var fra Klægsbøl. Faderen døde på Trøjborg. [26]

Gift med Margarethe Elisabeth Langheim (1759-1830).

Kancelliråd. Eksporterede kvæg syd sydpå og var hård overfor hovbønderne. Godset var da på 332 td. land. [27]

Døde i Lilholm (Lütjenholm).

• Gerhard Holst (1780-1829), g. med Anne Margrethe Petersen, vistnok bosat i Løjt (muligvis i Angel)
• Maria Holst (1785-)

1829 Johan Ferdinand de Neergaard (1796-1849)

Søn af storgodsejeren Peter de Neergaard, der bl.a. ejede Gunderslevholm på Sydsjælland. [28]

Blev 1827 amtmand over Ringkøbing Amt, arvede efter faderens død 1835 Fuglsang og Priorskov på Østlolland og blev 1837 amtmand over Præstø Amt.

Byggede 1846 Visby Hedegård.

1849 Charlotte Louise Elisabeth de Neergaard, f. Olsen (1808-1866)

Datter af generalauditør Ulrik Christian Olsen og Henriette Zinn. [29] [30] [31]

Enken gik 1851 på tvangsauktion med Trøjborg.

• Johan Thomas Oluf de Neergaard (1834-1921), Gunderslevholm
• Rolf Viggo de Neergaard (1837-1915), Fuglsang og Priorskov
• Louise Oline Julie Charlotte de Neergaard (1840-1900), g. med Frederik Ahlefeldt-Laurvig, Møllerup på Mols

1851 Knud Lausten Knudsen (1806-1866)

Søn af gæstgiver og studehandler Kresten Knudsen i Ribe og Maren Jensdatter, der var datter af sognefoged Jens Lassen i Rejsby. Gift 1826 med Gyde Marie Hansdatter Ocksen. [32] [33]

Opførte 1830 en marskgård i Forballum og ansatte 1838, sammen med en nabo, grundtvigianeren Christen Kold til at undervise familiernes børn.

Landstingsmand 1849-1851 og købte 1851 på tvangsauktion for 170.200 rd. Trøjborg med tilhørende fæstegods og avlsgården Visby Hedegård, hvor familien bosatte sig. Tilbød staten at indrette et lærerseminarium eller lignende i slottet, men da det ikke lykkedes, lod han 1861-1864 størstedelen af bygningerne nedrive.

Knud var med til at oprette Rødding Højskole, hvor lillebroderen Jens Lassen Knudsen var lærer, og hvor nevøen, digteren, Jakob Knudsen fødtes.

1866 Gyde Marie Knudsen, f. Hansdatter Ocksen (1806-1884)

Datter af storbonden Hans Ocksen (-1824) fra Forballum i Mjolden sogn. Var forlovet med Bror Thomsen fra Ballum, men de blev under en løsøreauktion på Trøjborg afholdt af Gerhard Holst uenige og hun fandt kort efter Knud Lausten Knudsen, som hun giftede sig med 1826. [34] [35]

• Anna Maria Knudsen (1827-1909), g. 1852 med Diderik Nicolaj Blicher Schmidt (1815-1883), præst i Daler sogn indtil 1867.
• Hans Aagesen Knudsen
• Anna Jakobine Knudsen (1839-1917), g. 1858 med Niels Buch Breinholt, Rysensteen

1870 Hans Aagesen Knudsen (1831-1917)

Også kaldet Hans Oksen Knudsen.

Forpagtede vist fra 1863 og købte 1866 efter faderens død eller muligvis først 1870 og var ejer til sin død. [36]

1906 Boy Højer

Fra Øster Lindet.

Var forpagter og lånte til købet ca. 100.000 mark af tekstilgrosserer og landstingsmand Holger Petersen (1843-1917), København, ham som stammede fra Lågegård ved Vejle, startede Holger Petersens Tekstilfabrik og lod bygge lystslottet 'Villa Baldersbæk' ved Hovborg.

Havde kautioneret for mange andre landmænd og måtte 1927 mageskifte sig til en mindre gård ved Christiansfeld.

1927 Statens Jordlovsudvalg

Overtog Trøjborg med 377 ha., der udstykkedes og til driften af de tilbageværende 158 ha. ansattes forskelige bestyrere og forpagtere.

1951 Hans Hindrichsen (1906-1981)

Forpagter fra 1944.

1962 Chr. Olsen (-1986)

Drev frøavl.

• Karin Olsen, g. med Hans Schack, Schackenborg

1986 Karin Schack, f. Olsen

Flyttede efter Prins Joachim's overtagelse 1993 af Schackenborg til Alsace.

1992 Søren Degn Clausen

Byggede 1993 ny kostald og omlagde til økologisk landbrug. Arrangerer hvert år julemarked i den gamle lade. [37]

Noter

• Uwe Brodersen: Trøjborg Slot - nord for Tønder
• Knud Schmidt Nielsen: Trøjborg - borg og mennesker. (1997)
• Johs. Hertz: Trøjborgs bygningshistorie 1347-1854