Quedens Gaard
På den grund, hvor ”Quedens Gård” nu ligger, genopstod i årene efter den store bybrand i 1580 tre ejendomme: Det endnu eksisterende 16 fag dybe gavlhus på hjørnet af Sortebrødregade, opført mellem 1580 og 83 af den senere rådmand Ebbe Mogensen.
Ved midten af 1600-årene kommer gavlhuset på hjørnet af Sortebrødregade i Baggesen-slægtens eje, og 1681 opfører Jens Lauridsen Baggesen den endnu eksisterende portlænge lang Sortebrødregade, hvis udskårne porthammer bærer hans og Susanna Pederdatter Vedels skjoldomrammende initialer.
1684 og 1687 erhverver J.L.B. de to ejendomme mellem hjørnegavlhuset og Toldbodgården, og hermed havde den store købmandsgård, som i det væsentlige svarer til den senere ”Quedens Gård”, sit fulde omfang. I 1789 lader den daværende ejer fysikus Andreas Frausing Fridsch de nordøstlige ejendomme nedbryde, og i stedet for opføres det store forhus med sin grundmurede facade mod Storegade.
1836 overtager købmand Johannes Harbo Quedens den store gård, hvorefter han indretter den endnu bevarede butik i stueetagen. 1854 og 1857 får sidebygningen mod Toldboden grundmuret gårdside og havegavl, og 1865 bliver overetagen påbygget. 1857 bliver også portlængen langs Sortebrødregade grundmuret, idet man dog bibeholdt portstolper og porthammer.
I 2016 fejrede Lise Frederiksen og Poul Anker Nielsen 25 års jubilæum med Café Quedens Gaard, hvor der i dag serveres både ude og inde. Der har været museum i bygningen og turistbureauet har haft til huse i bygningen.
