Rige fund stopper udgravning af det oprindelige Ribe
På to år er fundet mere end 60.000 genstande fra Vikingetiden
De storstilede udgravninger af Ribes vikingtid er midlertidig stoppet – ikke af økonomiske hensyn, men fordi forskerne ønsker at koncentrere sig om en bearbejdelse af de allerede fremgravede fund.
Udgravningerne i de senere tre år har vist, at Ribe fungerede som en slags industricenter allerede i slutningen af 700-tallet. Beboerne i den forvoksede landsby (for mere har der formentlig ikke været tale om) producerede en lang række genstande i så store mængder, at de ikke har kunnet afsættes i byen eller i dens umiddelbare nærhed. Varerne måtte eksporteres, måske blot til andre landsdele. I øvrigt var Danmark på det tidspunkt ikke samlet i et rige.
De enormt givtige udgravninger i Ribe centrum ledes fra Den Antikvariske Samling i Ribe, men det lille museum har på grund af øvrige forpligtelser ikke mulighed for at frigøre mandskab til de specielle opgaver, som der her er tale om.
På kun to år er der fundet mere end 60.000 genstande fra vikingetiden, så materialet er nu ved at vokse forskerne over hovedet.
Med økonomiske midler fra Ribe kommune og fra Sydjysk Universitets-Center er der nu på centret etableret et forskningsprojekt, som skal bearbejde Ribe-fundet.
Forskerholdet består af 15 eksperter fra lokale institutioner, fra landets øvrige universiteter, samt fra Sverige, Tyskland og England. Især i Sverige og England har Ribe-fundene vakt interesse, idet man der er i gang med lignende udgravninger fra vikingetiden.
De 15 forskere skal bearbejde fundene ud fra hver sit område. Foruden historikere og arkæologer er der også en zoolog, en botaniker, en mineralog og en dyrlæge med i forskerholdet., oplyser projektets leder, Mogens Bencard. Formålet er at skabe en så bred baggrund som muligt for fortolkningen af den bebyggelse, so mallerede nu er gravet op af jorden, men som helt sikkert kun udgør en ganske lille del af de skatte fra fortiden, som gemmes i jorden under Ribe by.
Allerede nu er det fastslået, at det oprindelige Ribe’s centrum lå et stykke fra den moderne bys centrum. Hvor den gamle bys oprindelige centrum lå, ved man endnu ikke nøjagtig, at den må have ligget på nordsiden af Ribe Å, er imidlertid nu helt sikkert.
Hver enkelt gruppe af fund, metaller, glas, tekstiler, frø, affald og meget andet, kræver hver sin faglige ekspert for at fundene dels kan undersøges så grundigt som muligt, dels for at alle resultaterne kan samles i et helhedsbillede, så alle disse brudstykker tilsammen kan danne et mønster.
Som eksempler på endnu uafklarede problemer kan nævnes spørgsmålet om, hvorvidt det ældste Ribe egentlig var en markedsplads eller en helårsbebyggelse, eller om stedets placering på datidens handelsruter gjaldt handel mellem Jylland og kontinentet eller blot forbandt handelsruterne mellem Østersøen og Vesterhavet.
Forskergruppen har netop holdt der første møde, hvor de forskellige eksperter har forelagt deres foreløbige resultater og drøftet fælles problemer. Allerede her kom de første konkrete resultater af den tværvidenskabelige forskning frem, idet zoologen kunne konstatere, at forekomsten af store mængder af hjortetakker i fundene tydede på, at Ribe havde importeret hjortetakker som råmateriale til kamfremstilling. Knogler fra hjorte fandtes slet ikke i udgravningerne. Store mængder hjortetakker var med andre ord en direkte handelsvare, importeret specielt til brug for kammageren. Og hans værksted har arkæologerne også fundet.
Også glasmagerens værksted og værktøj har arkæologerne fundet frem til – og for første gang er det nu muligt minutiøst at følge en håndværkers arbejdsmetoder for 1200 år siden.
Glasmageren må have siddet på hug foran sin ovn, for der er heller antydningen af stol eller bænk i hans værksted, fortæller Mogens Bencard.
Forskningsprojektet er foreløbig beregnet til at vare i tre år, og ved en sådan samlet bearbejdning af fundene fra Ribe’s ældste tid, er der nu mulighed for at kaste ny lys over byers opståen i Danmark, om den ældste form for organiseret handel, om vikingetidens forudsætninger, og om dens forbindelse med den verden, som vikingerne i de følgende århundreder drog ud for at erobre.
Noter[redigér]
Aarhus Stiftstidende 20. marks 1977, Jan Frydensberg
