Søndervang Hovedgård

Skift til: navigering, søgning

1424 Lave Rød[redigér]

Kaldet 'den yngre', se også Lauge Rød den ældre. [1]

Var vist ejer 1424.

1464 Claus Jensen Skeel[redigér]

Søn af Jens Iversen Skeel. Gift med Anne Ottesdatter Stampe, datter af Otto Folradsen Stampe og Ingerd Lauritzdatter, Klarupgård. [2] [3] [4] [5] [6]

Claus Jensen til Søndervang beseglede 1464 et vidne af Hind Herredsting, og kaldtes 1495 væbner, da sammen med Henrik og Mogens Stampe solgte en gård i Hassing Herred til Dueholm Kloster og kaldtes 1496 af bispen i Århus en 'velbyrdig Mand'.

Anne havde med broderen Mogens Stampe bortfæstet Stampesholm mellem Staby og Vedersø Kær til en vis Thomas Pedersen, ifølge et vidne 1544 på Ulfborg Herredsting.

1511 Josef Rekhals (-1520)[redigér]

Søn af Christiern Rekhals og Johanne Rønnow, Esmark. [7] [8] [9]

Havde vist også Søndersthoved ved Give.

Fru Edel levede endnu 1552.

Terkel Pedersen Væbner (-1564)[redigér]

Søn af væbner Peder Terkelsen, og Anne Ovesdatter Skale, Føvling. [10] [11] [12]

Væbner i Føvling som skiftede navn til Væbnersholm / Våbensholm.

  • Maren Terkelsdatter, g. med Erik Vognsen
  • Peder Væbner, Væbnersholm

1563 Erik Vognsen (-1593)[redigér]

Søn af Jakob Vognsen og Maren Jensdatter Grøn, af Stenumgård, Vemb. [13] [14]

Nævnt på Søndervang fra 1563 eller 1570 og havde desuden part i Kongensgård. Fik 1567 befaling at lade sig bruge på orlogsskibene, var fra 1569 forlenet med kronens landgilde i Stadil, var 1585 befalingsmand på Holmen og var 1591-1593 optaget i det kongelige broderskab.

Gravsten i Stadil Kirke. [15]

  • ? Jacob Vognsen (-1636), Kongensgård, senere bosat i Vebbestrup i Himmerland
  • Edele Vognsen, g. med Godske Krabbe, Viumgård og Damsgård, som enke g. med Hans Skade, Rolsøgård på Mols. [16]

Knud Axelsen Gyldenstjerne (1573-1636)[redigér]

Søn af Axel Knudsen Gyldenstjerne, som bl.a. var statholder i Norge og havde Lyngbygård i Skåne og Timgård, som Knud begge arvede.

Gift 1602 i Trondhjem med Øllegård Huitfeldt (1582-1619) til Mullerup på Sydfyn, datter af Jacob Huitfeldt og Lisbeth Friis. [17] [18]

Var 1612 med på en ekspedition ved Varberg, hvor han brændte 3 sogne og en herregård. Blev samme år lensmand til Hald Hovedgård, som han havde til sin død, bortset fra 1627-1629, da han var flygtet til København.

Stole i Stadil Kirke og epitafium i Tim Kirke. [19] [20]

Harboe[redigér]

Gehejmeråd.

1710 Thomas Mattiasen (-1726)[redigér]

Gift med Maren Kristensdatter.

Var 1709 forpagter af Støvringgård og fra 1710 af Søndervang, til sin død. [21]

1729 Thomas Thomasen[redigér]

Forpagtede 1729. [22]

1744 Niels Pedersen Hvidbjerg[redigér]

Gift med Mette Jensdatter.

Boede 1727 på Kongensgård.

Nævnt 1744-1751 som forpagter.

1752 Svenning Pedersen (-1760)[redigér]

Gift 1728 med Anne Elisabeth Hansdatter West, vist fra Østergård i Lyne.

Generalauditør i Ringkøbing, nævnt 1752 til Søndervang.

1760 Niels Zellemann[redigér]

Gift med Elisabeth Dorthe Thode. [23]

Havde 1743 Rugballegård og var senere forpagter af Østergård, inden han 1760 nævntes som forpagter af Søndervang.

Andreas Hansen Højer (1722-1782)[redigér]

Søn af sognepræst Hans Andersen Høyer and Maren Jesperdatter Friis, Thise Sogn i Salling. Gift med Mette Katrine Bonne. [24] [25]

Blev 1748 herredsfoged for Hassing og Refs herreder i Thy og senere generalauditør.

Købte desuden Østertoft og ville have bønderne til også at udføre hoveri der, men de opsagde 1772 kollektivt hoveriet og sagen endte 1775 i Viborg Landsting til bøndernes fordel.

Boede mest på Irup og havde også Skibstedgård, begge i Sydthy.

1777 Christian Ehrenrich Brochdorff (1736-1819)[redigér]

Søn af Henrik von Brockdorff, Visselbjerg. Gift 1763 med Henriette Kristine von Pultz (1747-1825), datter af Hendrick Christopher von Pultz og Birgitta Sophia Jørgensdatter Kaas, Møllegård (Longelse Sogn)Langeland. [26] [27] [28]

Ritmester.

Til hovedgården var 1791 knyttet 96 fæstere, hvoraf de 91 samme år købte deres gårde til selveje.

  • Henrich Brockdorff (1765-1830), kaptajn, ejer af Å Mølle, Gudum

1792 Stadil-bønderne[redigér]

45 Stadil-bønder overtog vist 1792 selve Søndervang med tilbageværende 5 husmandsbrug som aktieselskab, for 10.000 rd. [29]

Christen Christensen Toft (1774-1832)[redigér]

Vistnok moderen Sidsel Marie Christensdatter (1749-1841) var i sin høje alder aftægtskone på Søndervang.

1832 Ane Toft, f. Jensdatter Juulsgaard (1780-)[redigér]

1834 Christen Christensen Toft (1810-1837)[redigér]

1837 Agnete Toft, f. Bechsgaard (1813-)[redigér]

Datter af sognedegn Bechsgaard i Stadil.

Gift 1834 med Christen Christensen Toft og som enke gift 1838 med Enevold Iversen Sloth.

1838 Enevold Iversen Sloth (1810-1888)[redigér]

Fra Ny Sogn, Holmsland.

Som enkemand gift med Dorthea Jakobsdatter (1816-) fra Hanning Sogn. [30]

Byggede ca. 1860 den nuværende hovedbygning.

Blev aftægtsmand i Kolby og døde der. [31]

1874 Jens Eskildsen[redigér]

[32]

1896 Kristen Skibsted[redigér]

Overtog ved udlægsskøde. [33]