Besøg den nye hjemmeside vragwiki.dk, hvortil det meste af indholdet herfra flyttes!

Sct. Clemens Kirke i Ribe

Skift til: navigering, søgning


Sct. Clemens Kirke nævnes for første gang i 1145 og er stiften af præsten Broder.


I efteråret 1902, mens Peter Nissen gravede huller til plantning af frugttræer på sin ejendom i Ribe, stødte han på velbevarede rester af en tufstenskirke. Fundet fandt sted på hans toft, matr. nr. 281 b, beliggende vest for den nuværende Bispegaards Have, og det viste sig at være fundamentet af St. Klemens Kirke, som havde været en vigtig del af Ribes middelalderlige bystruktur. Nissen anmeldte fundet til den antikvariske samlings bestyrelse, og i forbindelse med dette blev det hurtigt antaget, at det drejede sig om resterne af en gammel grav, da St. Klemens Kirke tidligere var blevet nævnt som værende i nærheden af området.


Ved nærmere undersøgelse afslørede gravningerne imidlertid, at der var tale om selve kirkens fundamenter. Efterhånden blev kirkens nordside blottet, og det stod klart, at der var tale om en velbevaret bygning i tufsten, en type sten, der var typisk for mange af de middelalderkirker, der blev opført i Ribe og omegn. Fundet blev indberettet til Nationalmuseet, og på grund af den store betydning af opdagelsen, blev gravningerne midlertidigt stoppet, da Dr. Mollerup, direktør for museet, skulle til Ribe i forbindelse med restaureringen af Domkirken. Han vurderede fundet som så interessant, at han foreslog at få midler fra Rigsdagen til at udgrave området helt, dokumentere og kortlægge hele kirken.


Desværre måtte planerne om en fuldstændig udgravning opgives, da ejeren af jorden krævede en urealistisk høj pris for at afstå området. I stedet blev der lavet en tegning af de blotlagte mure, som gav et klart overblik over kirkens bygning, men flere interessante detaljer, især om kirkens tårn, forblev uløste. Opmålingen og kortlægningen blev udført af ingeniør H. Petersen.


I sit værk „Danske Tufstenskirker“ nævnte Pastor Jacob Helms, at St. Klemens Kirke formodentlig var bygget af tufsten, hvilket blev bekræftet af udgravningerne. Kirkens grundplan fulgte den typiske middelalderlige struktur for tufstenskirker i området, med en øst-vest orientering, en korrundingsform i øst og et langhus. Der var også et tårn i vest, som sandsynligvis var blevet opført tidligt i kirkens historie. Murene var bygget på den traditionelle måde, med en indre og ydre skal fyldt med små kampesten og tufstensbrokker blandet med en kalkmørtel, der var kendelig ved de muslingeskaller og sneglehuse, som ikke var blevet fuldstændigt knust under kalkfremstillingen.


Kirkens fundament var en grundvold af store rullesten, og der blev ikke fundet nogen sokkel af hugget granit, som ellers var normalt for tufstenskirkerne i Ribe-området. Det blev antaget, at de store kampesten, som kunne have udgjort soklen, allerede var blevet fjernet tidligere, hvilket kunne være bekræftet af fundet af granitsokkelsten i nærheden af kirkens tidligere placering. Tufstenen, som blev brugt i bygningen, havde den typiske størrelse for middelalderens munketegl og var lagt i regelmæssige skifter.


De bevarede rester af kirkens vægge viste, at kirken havde været relativt lille. Den indvendige længde, eksklusive tårnet, var omkring 30 alen, og bredden på skibet var omkring 13½ alen. I sammenligning med Roager Kirke, som er et typisk eksempel på en tufstenskirke, var St. Klemens Kirke mindre. St. Klemens havde et tårn i vest, som var stort og tungt, og det blev konkluderet, at tårnet kunne have været en af de første bygninger af sin art i Ribe-området.


Udgravningerne afslørede ikke mange genstande, men blandt de fundne var rester af gravsten, et brudstykke af en ligsten og gulvfliser, som kunne tyde på kirken har været benyttet som gravsted. Der blev også fundet spor af brand, som kunne indikere, at tårnet var blevet ødelagt af en brand.


I den katolske tid var St. Klemens Kirke en af Ribes fire sognekirker og var beliggende i den vestlige bydel, som senere blev kaldt St. Klemens Fjerding. Kirken var dedikeret til St. Klemens, som var søfarendes skytshelgen, og det var derfor nærliggende at vælge denne placering tæt på fiskere og søfolk. Gaden, der førte til kirken, blev senere nedlagt, og området blev inddraget i Bispegaards Have.


1902 i Ribe stødte man på rester af kirken og gravede i den forbindelse 4 mønter frem:

En Mønt fra Christopher I (1252-—59) præget i Ribe.

En Mønt fra Erik Menved (1286—1319) præget i Nørre Jylland.

En Korshvid fra Kong Hans (1481 1513) præget i Malmø.

En Regnepenge af Messing (16de Aarhundrede) præget i Nürnberg.


Følgende begivenheder er kirken nævnt i forbindelse med:


1264 i Ribe døde en Diakon Gunno, som til sin årtid skænkede to Grundstykker beliggende ved St. Clemens Kirkegaards østside.


1330 i Ribe døde Thuro Harthbo og blev begravet i Clemens Kirken. Til sin årtid gav han sine Jorder i Ballum i Nordslesvig, hvilken gave senere stadfæstedes af hans Hustru, mod at hendes årtid holdtes i Pinsen, først medens hun endnu levede, senere efter hendes Død.


[[:kategori:1380 i Ribe|] døde Cecilie Clavskone, for hvis årtid hendes søn Nicolaus Præst ved St. Peders Kirke i Ribe skænkede til Kannikerne to Grunde beliggende i St. Klemens Sogn „prope obstacula”.


1395 i Ribe omtales St. Clemens Kirke og Kirkegaard i et skøde udstedt af Katarine Eriks Enke til Byen på en langstrakt Grund, formentlig beliggende på St. Klemensgades sydside.


1396 i Ribe skænkede væbner Aage Astradsen 1/2 mark sølv til kirken.


1458 i Ribe betænkes i et testamente St. Clemens alter i St. Clemens kirke med en pude eller hynde, hos Terpager kaldet en kylt.


1479 i Ribe skænker Kristian den første under et formentligt ophold i Ribe St. Clemens Kirkegaard til Korsbrødrene, hvis ejendom stødte op til kirken mod nord og øst. Foreningen mellem de to ejendomme vedblev lige til 1896, da kirkepladsen udskiltes som et særligt matrikelnummer.


1536 eller 37 indgav borgmestre og råd i forening med byens prædikanter et andragende til kongen om, at byen herefter måtte deles i to Sogne, nemlig Vor Frue- og Sortebrødresogn, og de tidligere Sognekirker nedlægges. I de tvende borgmestres kundgørelse 1542 af kongens svar omtales St. Clemens Kirke ikke blandt de Kirker, som skulde nedbrydes, hvorfor Kinch har antaget, at den af Kongen har været udset til byens anden Sognekirke.


Terpager mener derimod, at den muligvis allerede er gået til grunde forinden Kirkeforandringen, hvilken Formening måske har vundet nogen bekræftelse ved de ved udgravningerne på tårnpladsen forefundne betydelige rester af trækul, og at kun kirkegården, ikke kirken, omtales i Kristian den førstes ovenfor omtalte gavebrev til Korsbrødrene.


I hvert fald opnåede borgerne at få deres ønske opfyldt om at bevare Sct. Catharinæ Kirke og Kloster som sognekirke.


1584 i Ribe faldt der ved byretten dom i en sag mellem Movrids Podebusk og byen angående St. Clemens kirkeplads, der var lagt ind til Korsbrødregaard, men som Byen mente at have Adkomst til. Podebusk tabte sagen ved retten men tilfredsstillede byen ved at udlægge den nogle andre Grunde. Under sagens forløb for Retten kunne det ikke oplyses, hvor vidt St. Clemens kirkeplads havde strakt sig, forinden den indlemmedes i Korsbrødregaard, hvilket også nok kunne tyde på kirkens nedlæggelse inden Reformationen.


1795 i Ribe omtaler Matth. Galthen i sin Beskrivelse af Ribe både pladsen og kirkegaarden og anfører, at den have, som Christian Gartner har i leje af Raadmand Rahrs Enke, er Kirkegaarden til St. Klemens Kirke, og at havegærdet er opsat af murbrokker fra kirkegaardens gamle Ringmur.

Noter[redigér]

De første 8 afsnit er omskrevet af AI robotten Chat GBT, baseret på artikelen Artikler i Fra Ribe Amt 1905, St. Klemens Kirke i Ribe af Købmand G. N. Termansen