Skodborghus Slot

(Omdirigeret fra Skodborghus)
Skift til: navigering, søgning

Stednavnet Skodborg Å nævntes antageligvis første gang sidst i 1000-tallet i islandske sagaer. Stednavneforskere mener at 'skod' kommer af ordet 'skut', som på gammeldansk betød 'skat'.

Skodborg Slot[redigér]

Borgen eller slottet 'Ante castrum Skodbwrgh' nævntes i et brev fra hertug 'Jern'-Henrik i Sønderjylland af 17. juli 1368, 'foran slottet Skodborg', som da tilsyneladende var under belejring. Skodborg skal da have været et af Valdemar Atterdags faste slotte.

Skodborg Len[redigér]

Det kongelige Skodborghus Len bestod af Malt Herred og halvdelen af Andst Herred (indtil 1573).

Gods eller sædegård[redigér]

Skodborghus ophørte 1580 med at være kongeslot og len, da Frederik 2. ved et mageskifte, for at samle sit jagtdistrikt, afstod det til Kirstine Ulfeld til gengæld for Vranderupgård i Seest.

1580 Kirstine Bølle, f. Ulfeld[redigér]

Kirstine var datter af Klavs Ulfeld og blev gift med sin svoger, Povl Abildgård til Vranderupgård, efter han 1557 blev enkemand for 2. gang med 3 døtre. De fik sammen 2 sønner og 2 døtre. Efter han døde 1563 blev hun gift med lensmand Morten Svendsen Bølle til Koldinghus og de fik en datter sammen. Povl Abildgård og hans 3 hustruer er alle begravet i Harte.

Enkesædet Vranderupgård mageskiftede Kirstine Ulfeld med Frederik 2. til gengæld for Skodborghus, som da bestod af 18 fæstegårde og rettigheder i 28 selvejergårde.

Eggert Paulsen Abildgård (1560-1622)[redigér]

I 1589 havde Eggert forført og gift sig med Mette Juel (-1623) fra Estrup. De er begravet i Vejen.

1622 Mette Abildgård, f. Christoffersdatter Juel (-1623)[redigér]

1623 Mandrup Eggertsen Abildgård (-1657)[redigér]

Overtog Skodborghus og udlånte 1.000 rd. til Albert SkeelRiberhus Slot, som omtalt i et kongligt brev 1628. I 1631 blev der sluttet overenskomst om, at han også arvede Estrup efter Thomas Juel, der døde 1647. Men det siges, at han allerede 1632 havde pantsat Skodborghus til Johan Stygge.

1647-1771 Fælleseje med Estrup[redigér]

1656 Eggert Mandrupsen Abildgård (-1705)[redigér]

Gift senest 1655 med Dorthe Lykke. Arvede Skodborghus og Estrup og nævntes 1656, da han fik kgl. brev på at anholde nogle krybskytter i Haderslevhus Len.

Eggert havde bedrevet en del studehandel op mod krigen 1557 til Fredericias befæstning, som han afkrævede kongen betaling for 8 år senere.

Ifølge jordebogen 1661 var godset ruineret af polakkerne, som stod hos dem en hel sommer, så det var aldrig til at bedre.

Købte 1662 Lynderupgård og ejede også Vesløs, men måtte afstå sine godser og døde 1705 i Lynderup fattig og barnløs.

Margrethe Sehested, f. Frederiksdatter Reetz (1611-1697)[redigér]

Havde 1661 Rydhave og Vinderup Hovgård og overtog senere Estrup og Skodborghus. [1]

Der var i en årræke intet herskab på gårdene.

Frederik Maltesen Sehested (1645-1726)[redigér]

Havde Estrup og Skodborghus i fællesskab med broderen Klavs Sehested, vistnok til 1695.

Claus Maltesen Sehested (1641-)[redigér]

Var kommissær ved landmålingen i Jylland og boede endnu 1700 på Skodborghus.

1695 Christian Claudi (1664-1720)[redigér]

Præstesønnen Kristjan Claudi fra Stepping havde Blansgård i Sundeved i forpagtning, da han 1695 købte Estrup og Skodborghus af Klavs Sehested.

Skodborghus' borggård og ladegård blev nøje beskrevet i en synsforretning i Gørding og Malt Herreders tingprotokol, dateret 6. feb. 1696.

Var 1701 regimentskvartermester på Vamdrupgård og boede senest 1705 på Østerbygård.

Under de næste ejere var Skodborghus forpagtet ud til Niels Jessen, der har et gravmæle i Malt Kirke.

1701 Theodosius Levetzow (1665-1719)[redigér]

1710 Peter Paulsen (1663-1712)[redigér]

1712 Christine Margrethe Adolfsdatter (1686-1746)[redigér]

Datter af Adolf ClausenEstrup. Peter Paulsens enke. Giftede sig 1714 med Hans Bachmann.

1714 Hans Nielsen Bachmann (1674-1745)[redigér]

1733 Henrik von Scholten (1677-1750)[redigér]

Generalmajor. År 1733 var Sønderskov forpagtet ud til løjtnant Frederik Kaas. [2]

1751 Frederik Lautrup (1714-)[redigér]

Gift 1747 med Maren Høstmark på Serridslevgård nordøst for Horsens, og solgte den 1749. Hun var enke efter Henrik Jensen Mule.

Købte Estrup og Skodborghus på auktion 1. marts 1751 efter Henrik von Scholtens død for 28.000 rd.

I 1768 var Sønderskov forpagtet ud for 450 rd. årlig, men Frederik Lautrup var så forgældet, at hele godset 1771 kom på auktion.

  • Maren Mule, datter af moderens 1. ægteskab. Hun var gift med ritmester Hoff til Silkeborg, som bød 30.000 rd. for det hele på auktionen 1771, men fik det ikke.

1771 Selvejergård[redigér]

På auktionen 1771 solgtes Skodborghus og en del gods for 3.800 rd., hvorved Skodborghus blev en selvejergård på 13 td. land.

1774 Hans Jepsen Gundorph (1744-1801)[redigér]

Søn af bonden Jep Nielsen Gunderup og Maren Pedersdatter, Gunderup i Årre sogn. Også kaldet Hans Gundersen. Gift 1774 med Cecilie Bødker (1757-1805) fra Constantinsborg, Ormslev ved Århus. [3] [4]

Overtog senest 1774. Mindetavler i Vejen Kirke for 2 af børnene. Købte 1784 også Sønderskov, men solgte næsten alt godset fra og udstykkede også noget af hovedgårdsjorden.

Overtog 1792 Palstrup ved Rødkærsbro, solgte den og købte i stedet 1798 Refsnæs og Sigsgård ved Kongerslev og 1799 Dragsgård ved Bælum, alle i Østhimmerland. [5]

Hans døde i Ribe og er begravet der, Cecilie døde på Refsnæs.

1786 Mikael Møller (-1798)[redigér]

Gift med Margrethe Dorthea.

Toldkontrollør. Udparcellerede 1788 Skodborghus med skøder 1790. De 10 udflyttergårde og 3 huse fik tilsammen 31 td. hartkorn. Tilbage ved hovedpacellen var kun 4 td. 2 skp. hartkorn.

Boede på Skodborghus til sin død. Enken forsøgte at sælge til toldvæsenet, men der byggedes i stedet en ny kontrollørbolig ved vadestedet.

1796 Hans Rhuman Monrad (1767-1839)[redigér]

Navnet stavedes også Monrath. Søn af Erik Hansen Monrad i Egense på Fyn. Gift 1798 med Catherine Hansen (1778-1816) fra Skodborghus, hun døde i Løjt Kirkeby og han i Vandling, Sønder Starup sogn. [6]

Løjtnant, nævnt i kirkebogen 1799, men havde muligvis købt gården 1796.

Må Ikke forvelses med Hans Rhumann Friedrichsen Monrad (1752-1834). [7]

P. Pedersen (-1809)[redigér]

1811 Ane Elisabeth Pedersen[redigér]

P. Pedersens enke solgte gården 1811.

1811 Hans Kr. Thomsen (-1836)[redigér]

Var den sidst som beboede det gamle slot, for da han 1814 fik tilbudt kro- og posthold, besluttede han at bryde det hele ned til grunden og flytte gården op ved Kolding-Ribe landevejen.

1836 Jesper Thomsen (1819-1855)[redigér]

Var medlem af Viborg Stænderforsamling.

1855 Ane Thomsen, f. Hansen (-1866)[redigér]

Jesper Thomsens enke styrede med dygtighed postkørslen mellem Kolding og Ribe.

  • Fr. Thomsen, byggede Skodborghus Kro
  • Sophie Juliane Thomsen, overtog postvæsenet

Noter[redigér]

Den ny landevej anlagdes hen over det nedlagte voldsted 1862. År 1866 byggedes en bolig til toldkontrolløren på den gamle slotsbankes østlige del.

Sidst i 1800-tallet foretoges en voldsom afgravning af voldstedet, og 1927 brugtes de sidste rester af fundamentet til skærveslagning, og der skal da være udgravet et halvt hundrede kubikmeter sten.

De genbrugte munkesten fandtes efter gården Skodborghus' brand 1929 og genbrugtes 1932 til etablering af et mindesmærke.

Litteratur[redigér]

  • Skodborghus, af Kr. la Cour Pedersen. Opstilling på folkebiblioteker: 46.4.
  • Museums avisen, nr. 1, marts 1986, udgivet af Holsted-Brørup-Vejen-egenens museumsforening