Stenderup 1783 Hans H. Christensen ½ kgl. fæstegård
Vitterlig gøres hermed, at imellem Christen Madsen [1] af Stenderup på den ene, og hans ældste søn Hans Hinrich Christensen [2] på den anden side, er sluttet efterfølgende afståelses- arve- og skiftekontrakt.
Afstår og overlader jeg Christen Madsen i Stenderup fra mig og mine arvinger, min påboende og i besid havende ½ kgl. fæstegård Vestergård kaldet, i bemeldte Stenderup, ligesom den nu forefindes, med husbygninger og besætning, med avlet hø og korn, heste og hornkvæg, plove, vogne og harver, samt alt andet husgeråd, inden og uden døre, den til gården lagte sæd, gøden ved gården og i marken, al videre ret og rettighed som dertil ligger og med rette ligge bør, til min ældste søn Hans Hinrich Christensen, 24 år gammel og sine arvinger, således at han samme fra dato af må antage, tiltræde og bebo, samt gøre sig den så nyttig og gavnlig, som han selv bedst ved og kan, imod at han deraf svarer og betaler alt hvad allernådigst pålagt er og påbuden vorder, såvel som og at betale al kongelig og privat gæld (protokolleret gæld 278 rd. og uprotokolleret 330 rd., tilsammen 608 rd.), og desforuden at udbetale til mine 2 andre børn, for al fædre og mødre arv som følger.
- Til min datter Anna Kierstina Christensdatter 19 år gammel 1 seng af værdi 26 rd. og hendes klæder, så god som 20 rd., hendes moders sølvbeslagne bog, 1 sølv lænke og 1 silke trøje, 1 egekiste mærket 'C.M.S.', en vinters kost seng og husværelse, hendes tilskrevne arv udbetales om michaelis 1784, da hun bliver hendes 21 år, udi sygdoms tid nyder hun fri tilflugt på gården, så længe hun er enlig og ugift, og hendes fri trolovelse betaler stedets besiddere.
- Til min søn Ulrich Christensen 11 år gammel, som skal have sin fornødne klæde og skolegang, samt føde, til han bliver 16 år, at han til den gudelige konfirmation, kan vorde antagen, da han skal have 1 klædning af værdi 12 rd. og når han har opfyldt hans 21 år 1 klædning så god som 34 rd., 1 ege halvkiste mærket 'C.M.S.', samt udi sygdoms tid, fri tilflugt til gårdens besiddere, så længe han er ugift.
Skal min søn Hans Hinrich Christensen årlig give mig til aftægt som følger: 1½ skp. rug, 6 skp. boghvedegryn, 2 skp. byg og havregryn, det halve af hver slags, 6 skp. malt, 1 ko levende og aldrig død, 2 får. Koen græsses ved gårdens egne køer og fårene græsses ligeledes ved gårdens besidders, 2 rd. til humle og salt, samt ekstraskat, 1 lispund tør flæsk, 1 seng til 10 rd. værdi og medtages på aftægt, en bryggerbalje, 1 håndkedel, 1 stol. 6 fag husværelse, som forefindes østen i gården og vedligeholdes af stedets beboere, samt en liden kålgård. Norden for huset, der af gårdens besiddere … skal holde ved lige. Til ildebrændsel 12 læs tørv og 4 læs klyne, hvert læs til 400 klyne beregnet, som aftægtstageren graver og røgter så længe han er rørende og i stand dertil, siden besørger gårdens beboere det, såvel som og i rette tid at hjemkøre samme. Aftægtstageren nyder fri adgang til ovn og skorsten, garn (?), solde og bagetrug, aftægtsgiveren besørger deres korn til og fra mølle, en vogn til kirke 3 gange om året, samt fri stolestand i kirken.
Aftægtstageren nyder ingen aftægt så længe han har sin Kirstens gård og bedriver den, når han afstår Lauritz Nissens enkes gård, mens han med hende drager i sit forskrevne aftægtshus, og da nyder han ovenanførte aftægt. I fald aftægtsgiveren skulle få i sinde at sælge og afhænde bemeldte ½ fæstegård, nyder Christen Madsens datter og søn straks den forskrevne aftægt, så længe han afstår den anden gård som han har tiltrådt, og endelig når aftægtstageren ved døden afgår, hjemfalder forskrevne aftægt med al efterladenskab (undtagen hans livs- og gangklæder, som lovlig tildeles imellem hans fødte og ufødte arvinger), til gården besiddere, hvorimod de lader ham efter sognets skik og brug kristsømmelig begrave.
Derimod anlover og forpligter mig Hans Hindrich Christensen til ikke alene at udbetale alt forskrevne gæld, men endog til bestemte tid at give mine 2 søskende deres her udi tilskrevne fædrene og mødrene arv, såvelsom endelig, min fader den ham her udi tilskrevne aftægt i rette tid.
At således er kontraheret, som på begge sider skal holdes og efterleves, har vi ikke alene med egenhændig underskrift stadfæstet, men til ydermere sikkerhed, tjenstlig ombedet de kongelige rettens betjente, at de samme på rettens vegne ville behage at underskrive og behørig protokollere.
Hygum på ting d. 27. feb. 1783.
Noter[redigér]
Side 639. Album
