Sterna 1923 Østlige Indiske Ocean
14. feb. 1923 Sterna[redigér]
| Sterna af Kbh. |
    NTWQ |
| H. Koch, Lybæk |
| 1890-1923- |
| 1412 brt. 1 d. 3 m. |
| Billedarkiv |
| JMarcussen |
| Sjøhistorie |
| Museet for Søfart |
| 44°39'S 117°Ø 45°22'S 118°38'Ø |
| ✢ 6 |
Stålbarken Sterna var på vej fra Sundsvall til Melbourne i Sydøstaustralien lastet med tømmer og befandt sig 14. februar 1923 kl. 20 i det Indiske Ocean syd for Vestaustralien, da letmatros Alfred Munk Frederiksen under fastgørelse af det store bramsejl faldt overbord fra den læ rånok.
Den vagthavende 2. styrmand gav straks ordre til at lægge roret ned kastede 2 redningskranse agterud til den overbordfaldne, der syntes at få fat i den ene. Efter ordre fra føreren, der straks var kommet på dækket, blev skibet halset rundt og styrbord redningsbåd sat i vandet og bemandet med 5 mand.
Da båden var kommet en skibslængde bort, blev der råbt fra båden, at den lækkede og var ved at synke. Båden fjernede sig mere og mere fra skibet og kom under regntykning kl. 22 ud af syne. Kl. 22.30 afbrændtes på skibet et stort blus, som besvaredes med råb og fløjten og lidt senere med en lanterne, men fra kl. 23.25 sås eller hørtes intet mere til båden.
Under omskifteligt vejr med østenvind, lyn og torden, alligevel rolig sø og endelig storm fra vest, holdtes skarpt udkig efter båden, men da den overbordfaldne og de 5 i redningsbåden efter 3 døgn formodedes omkommet, fortsattes rejsen til Melbourne, hvor der 7. marts afgaves søforklaring.
Sterna solgtes i 1924 til Hamborg, men havarerede i august samme år i Sydatlanten slæbtes afmastet til Montevideo, hvor den året efter solgtes og nedriggedes til lægter.
