Stratofortress 58-0188 21. jan. 1968 Wolstenholme Fjord ved Thule

Skift til: navigering, søgning

21. jan. 1968 Wolstenholme Fjord ved Thulebasen[redigér]

Under den kolde krig lettede et USAF Boeing B-52 Stratofortress jetfly 21. januar 1968 fra Plattsburgh i det nordøstlige hjørne af staten New York for at flyve til Thule Air Base i forbindelse med Operation Chrome Dome, der indebar flyvning med brintbomber til hurtig gengældelse i tilfælde af atomkrig, og i forbindelse med Thule Monitor Mission til ekstra sikkerhed i tilfælde af svigt i BMEWS-missilskjoldet.

Efter 5 timers flyvning omtrent da indflyvningen til Thulebasen skulle starte, opstod der brand ved et varmeapparat i cockpittet, hvorved de elektriske instrumenter satte ud og da ilden ikke helt kunne nedkæmpes gav 1. pilot John Haug ordre til, at flyet skulle forlades i 4 km højde af den 7 mand besætning, for så vidt ved hjælp af 6 katapultsæde, hvilket de overlevede, hvorimod 2. piloten Leonard Svitenko fra sædet ved siden af varmeapparatet var henvist til at hoppe ud af flyets bundlem og det overlevede han ikke.

Det førerløse fly styrtede ned på 3 meter tyk havis i Wolstenholme Fjord/North Star Bay ud mod Baffinbugten 12 km vest for Thulebasen og eksploderede så der skete en større forurening, dog uden at de medbragte brintbombers radioaktive del detonerede.

Der forelå et større oprydningsarbejde bagefter under ledelse af den amerikanske generalmajor Hunziker kaldet 'project crested ice', hvor der indkaldtes mange danske Thule-arbejdere.

Branden var opstået i nogle puder, som flyets 3. pilot (sikkerhedsofficer) Alfred Joe D'Amario havde lagt over dyserne i cockpittets varmeapparat, som han selv skruede op for da det blev for køligt og undervejs byttede han plads med 2. piloten og havde derfor adgang til redning med katapulten.

Bog

  • 'Thule-sagen - løgnens univers', af Poul Brink (1997/2015). ISBN 9788711452776