Villebøl vandingskanaler (oversigt)
Indholdsfortegnelse
Kanal-Interessentskabet af 16. og 17. nov. 1873[redigér]
Kanal-Interessentskabet af 16. og 17. nov. 1873 blev resultatet af års forudgående arbejde af en del lodsejere (nok identisk med den første bestyrelse) for at vinde interesse for en bevandingskanal langs Kongeåen.
Man havde man fået det Danske Hedeselskab til at projektere kanalanlægget, der bestod af 2 kanaler - én på hver side af Kongeåen.
- Den sydlige strakte sig fra den preussiske grænse i øst til Gredstedbro i vest.
- Den nordlige fra lige syd for Tobøl til Gredsted.
Disse to kanaler skulle hver optage halvdelen af åens vandmasse. Der byggedes et stemmeværk lidt øst for Ribe-Kolding landevejen, samt et stemmeværk ved hver af de to kanalbroer. Derudover blev der lavet stemmeværk i åen ved Hjortlund.
Formålet med projektet var at overrisle engene med åens vand, der betegnedes som meget frugtbart. Man kaldte det frugtvanding. Som en følge af den store niveauforskel åen har vestpå, kunne man i Hjortlund-området også vande agerjord.
Kanalanlæggets længde og vandet areal[redigér]
| Længde | Vandet areal. | |||||
| Villebøl-Hjortlund | 13.070 | alen = | 8,21 | km. | 300 | tdl. |
| Villebøl-Jernved | 12.070 | 7,58 | 350 | |||
| Hjortlund-Brokær | 7.450 | 4,68 | 150 | |||
| Hjortlund-Gredsted | 8.040 | 5,10 | 150 | |||
| I alt | 40.630 | alen = | 25,50 | km. | 950 | tdl. |
Åens vandføring[redigér]
Fra Villebøl til Gredstedbro er åens fald 6,28 meter.
Licitationen over anlægget[redigér]
Licitationen påbegyndes i september 1874 og fuldføres i juni 1875.
Lodsejerne skulle betale ⅓ af de kalkulerede udgifter i oktober 1874 og ⅓ i december 1874 og resten af de faktiske udgifter den 19. maj 1875.
Bestyrelserne fra 1873[redigér]
Sønder kanal
- Sognefoged Peter Bertelsen. Kroejer C. N. Knudsen. Gårdmand Elias Bertelsen.
Nordre kanal
- Gårdmand Anton Hjort. Gårdmand Mads Jessen. Gårdmand Hans Henrik Hansen.
Afslutning[redigér]
Efter verdenskrigen 1940-45 var der ikke mere interesse for bevanding. Kanalanlæggene var forfaldne, og det ville være for kostbart at istandsætte dem.
Kunstgødning kunne igen købes, og den var forholdsvis billig. Man blev derfor enige om en nedlæggelse, og det skete for den nordre kanal i 1947 og for den søndre kanal i 1953.
