Redigerer Quedens Gaard





På den grund, hvor ”Quedens Gård” nu ligger, genopstod i årene efter den store bybrand i 1580 tre ejendomme: Det endnu eksisterende 16 fag dybe gavlhus på hjørnet af Sortebrødregade, opført mellem 1580 og 83 af den senere rådmand [[:kategori:Ebbe Mogensen|Ebbe Mogensen]].


Ved midten af 1600-årene kommer gavlhuset på hjørnet af [[:kategori:Sortebrødregade|Sortebrødregade]] i Baggesen-slægtens eje, og 1681 opfører [[:kategori:Jens Lauridsen Baggesen|Jens Lauridsen Baggesen]] den endnu eksisterende portlænge lang Sortebrødregade, hvis udskårne porthammer bærer hans og [[:kategori:Susanna Pederdatter Vedel|Susanna Pederdatter Vedel]]s skjoldomrammende initialer.


1684 og 1687 erhverver J.L.B. de to ejendomme mellem hjørnegavlhuset og Toldbodgården, og hermed havde den store købmandsgård, som i det væsentlige svarer til den senere ”Quedens Gård”, sit fulde omfang. I 1789 lader den daværende ejer fysikus [[:kategori:Andreas Frausing Fridsch|Andreas Frausing Fridsch]] de nordøstlige ejendomme nedbryde, og i stedet for opføres det store forhus med sin grundmurede facade mod Storegade.


1836 overtager købmand [[:kategori:J.H. Quedens|J.H. Quedens]] den store gård, hvorefter han indretter den endnu bevarede butik i stueetagen. 1854 og 1857 får sidebygningen mod Toldboden grundmuret gårdside og havegavl, og 1865 bliver overetagen påbygget. 1857 bliver også portlængen langs Sortebrødregade grundmuret, idet man dog bibeholdt portstolper og porthammer.


I 2016 fejrede [[:kategori:Lise Frederiksen|Lise Frederiksen]] og [[:kategori:Poul Anker Nielsen|Poul Anker Nielsen]] 25 års jubilæum med Café Quedens Gaard, hvor der i dag serveres både ude og inde. Der har været museum i bygningen og turistbureauet har haft til huse i bygningen.