Redigerer Frøs-Kalvslund 1649 provstebog

= <center>Provstebog udi [[Kalvslund og Frøs herreder]]</center> =
<center>hvor udi alle [[forn]]e [[herred]]s [[præst]]ers og [[gejstlig]]es vise og uvisse [[indkomst]] og årlig [[oppebørsel]] under hvers egen hånd rigtig og sandfærdeligen er optegnet (så vidt muligt er), som vi for [[gud]] og alle gode [[menneske]]r ville være bekendt, <br> '''anno 1649'''.</center>

== [[Kalvslund Herred]] ==

=== [[Lintrup Sogn]] ===
Udi [[Lintrup sogn]] er 36 [[decimantes]], mestendels [[fattig]]e og ringe, og nogle i denne tid ([[gud]] bedret) slet forarmede; som giver [[tiende]], dog ikke hver 10., men hver 15. [[kærv]]. Og deles samme [[tiende]] udi 2 lige parter, halvparten hører [[præst]]en til. Kan give udi rent [[korn]] [[ungefær]] 19 eller 20 td. Dog undertiden noget mere eller mindre, eftersom [[gud]] lader [[korn]]et vokse og fremkomme etc. Men af [[havre]] og [[boghvede]]-[[tiende]]s ganske lidet eller intet, på denne [[egn]] og i synderlighed her udi [[sogn]]et.

[[Offer]] på de 3 store [[højtid]]er, [[jul]]e, [[påske]] og [[pinse]]højtid, kan være 10 slette daler hver [[offer]]s dag. [[Offer]] af kvinderne i deres kirkegang 3 td. eller 4 og ringer.

… [[offer]] med børn … som de døbes, … [[brudefolk]]et … (affotografering magler)

[[Tiende]] af småkvæget, [[lam]], [[gris]]e etc. gives hver 15, deraf tager [[præst]]en halvdelen, 10 eller 12 årlig. Item for følle kirkestykket 1 sk. lybsk.

=== [[Hjerting Sogn ved Rødding|Hjerting Sogn]] ===
Udi [[Hjerting Sogn ved Rødding|Hjerting sogn]] og by er 12 [[decimantes]] ringe og lidet formuende, giver også til [[tiende]], hver 15 [[kærv]], kan være [[ungefær]] udi rent [[korn]] 8 td. af alle slags, dog undertiden mere eller mindre og eftersom [[gud]] det giver og bonden deraf vil [[tiende]], thi mange [[tiende]]r wertforderlige (?), dog [[gud]] giver rundelig.

[[Offer]] på de 3 store [[højtid]]er kan være fem slette daler hver offerdag. Item [[offer]] af [[brudefolk]]et, [[kvægtiende]] af [[lam]], [[gris]]e og kid, gives hver 15, skiftes udi 2 parter, halvparten til [[kirke]]n og halvdelen til [[præst]]en, kan være 5 eller 6 årlig til [[præst]]en.

==== [[Lintrup]] [[Præstegård]]s [[avling]] ====
Til [[Lintrup Præstegård]] kan fås [[rug]] 10 tønder, [[byg]] 5 td., [[boghvede]] 2 td., har lidet eller intet hvede (?), undertiden noget mere eller mindre efter tidens lejlighed.

[[Hø]] til [[præstegård]]en kan avles 35 eller 36 læs, dog med stor [[arbejde]] og besværing.

[[Præstegård]]en lader [[præst]]en selv forbygge og den ved magt holder på egen [[omkostning]].

==== [[Hjerting]] [[Præstegård]] ====
Til [[Hjerting]] [[Præstegård]] er ingen [[avling]], uden [[almisse]] en liden [[toft]], 2 agre i marken, [[avling]] (?) til ti læs [[hø]]. Deraf gives [[præst]]en årlig 3 daler 12 sk., nok 1 daler af et [[bol]].

NB.
[[præst]]ens og [[degn]]ens [[løn]] og [[rettighed]] tilsammen er 1 [[gås]] til [[jul]] og 20 [[æg]] til [[påske]] af hver fuld [[gård]], som deles udi 2 lige parter etc.

Nok 2 pund [[smør]] af hver [[ko]], deraf får [[præst]]en de 2 dele og [[degn]]en den 3. del, kan være en tønde [[smør]] alt sammen.

Nok bekommer [[degn]]en for sig alene en skip [[rug]] af hver fuld [[gård]] (er 5 … og derover).

Alt dette er en rigtig [[fortegnelse]], så vidt muligt er, bekender jeg underskrevne.

Anno 1649, d. 20. jan.
<center style='white-space:pre'>''Andreas Jacobæus Lint.
indionus Jesu Christi [[servus]] [[ibidem]]''</center>

=== [[Hjortlund Sogn]] ===
Har 12 [[decimantes]] (af dem er én hel gård øde, og siden før [[svensk]]ens tid, af folk ubesat) giver [[tiende]] den 15 [[kærv]] af [[rug]], [[byg]], [[boghvede]]. [[Havre]] fås intet sted denne sandige og skarpe egn.
Kan skattes hvert år, når det ene boder det andet, og bonden (?) og noget vil [[tiende]] som skal følge:

[[Rug]] 9 eller 10 tønder, [[byg]] 3½ tønder, [[boghvede]] de åringer når [[gud]] end giver det at gro, [[tiende]]s såre lidet, kan regnes for 6 eller 8 skippe, alt efter [[Ribe]]r mål.

[[Offer]] til julefest har været, nu de få freds åringer jeg (uværdig) har den oppebåret, haft hver gang 5 sl. daler.

Til [[påske]]- og [[pinse]]dag hver haft 4½ daler sl.

Alle 3 høje fester kan årlig regnes i det yderste for 15 sl. daler.

[[Barselkvinde]]r, som lader sig ''solemni situ'' (?) introduceres (hvilket dog sjælden i et såre … sogn pågår) giver mod nogle hendes medfølgende medsøstre, samtlige 1 sl. daler, 5 eller 6 sl. daler i det højeste.

Af [[brudefolk]] i lige måde (som sig ikke i [[slægt]]en har samme købt og forbunden) annuaris [[offer]] 1 daler eller 4.

Ligbegangelse når den af [[præst]]en med [[prædiken]] og sang før og siden, item taksigelse til følgeskab betjenes, fornøjes (?) af nogle, som det godvilligt vil og kan, giver 1 daler, af mange mindre, og af somme slet intet.

[[Kvægtiende]] af [[lam]], [[kalv]]e, [[gris]]e (køer findes ingen der i [[sogn]]et) skulle og gives det 15. Deraf kan deles årligt til [[præst]]en [[lam]] 6, [[kalv]] 1, [[gris]] 1 og undertiden ingen.

=== [[Kalvslund Sogn]] ===
Har 16 [[decimantes]], (en stor del hel gårde (?) plaget og ilde slagen, men og hel gårde derhos (?), at de føler det ikke), skulle i lige måde give, giver og nogle den 15. [[kærv]] af [[rug]] og [[byg]],  [[havre]]sæd er ingen, [[boghvede]] gives af nogle noget, men til skippetal intet.
[[Rug]] kan regnes i det yderste at skrive 12 tønder, [[byg]] 4 eller 10 (?)

De 3 fornemme [[højtid]]ers [[offer]] tillige tælles årlig i en summa for 20 eller 22 sl. daler.

Af [[kirkegang]], [[brudevielse]], [[begravelse]]r gives i lige måde der, som i [[hovedsogn]]et før berørt er, og af [[kvægtiende]] ligeså.

[[Offer]] begge [[sogn]]e gives om [[Sankt Michaelis]], en levende ung [[gås]] af hver hel [[gård]], tilbydes bonden og betales af mesteparten for 17 eller 18 sl. daler, beløber sig af 28 decimanter [[ungefær]] 7 daler sl.

==== [[Hjortlund Præstegård]] ====
Kan få 8 tønder [[rug]], mere eller mindre, som [[indtægt]]erne snævre (?) eller udvider sig til.
[[Byg]] 3 eller 3½ tønder, [[boghvede]] 1 tønde eller 2.
[[Havre]]sæd er ingen.

[[Eng]], når den med møje og stor bekostning fra [[Skodborg Å]] (item [[Kongeå|Kong Å]] kaldet), for [[vandflod]] kan optrækkes og indbjerges, giver med nogen anden ond (?) mose eng, tilhåbe 40 læs, men dette år ikke halvt så meget.

Iblandt [[Farup]] og [[Ribe]] [[eng]]e er en marskeng beliggende, giver og til [[Kalvslund Kirke]] for [[brød]] og [[vin]], hjemavles til [[præstegård]]en på 10 læs.

[[Præstegård]]en (hvis [[salshus]] med udbygne kvist, backhus, [[bryggers]], kostald med en god del [[korn]], [[boskab]], [[husgeråd]] og andet af en hastig [[ild]] optændt og afbrændt forleden nu sidste [[påske]]uge) er begyndt med [[gud]]s og medlidige venners til hjælp af egen [[bekostning]] at bygges og lidet efterhånden og for muren at repareres.

==== [[Anneksgård, Kalvslund|Annex Præstegård]] i [[Kalvslund]] ====
har en halv [[gård]]s [[avling]] (er i forleden førte tid med sine bymænd og [[nabo]]er, fromt for andre, hel udplustret (?) og forarmet, af rytter og soldater, af hvilke de endnu [[idelig]]en besøges) kan fås 2 tønder [[byg]], 6 tønder [[rug]], [[boghvede]] 1 tønde eller 2.

[[Eng]], når det af [[vandfuld]] [[kær]] og [[morads]] kan opbjerges, kan give 30 læs.

Skylder til [[præst]]en 3 [[ørtug]] [[korn]], halvt [[rug]], halvt [[byg]].
Skulle og tjene [[præst]]en med 6 eller 8 dages [[arbejde]] i [[høst]]en.

[[Smørbyrd]] af begge [[sogn]]e kan samles 3 fjerdinger, 2 til [[præst]]en og 1 til [[degn]]en, item ét pund [[ost]] eller 2, 2 dele til [[præst]]en og 1 del til [[degn]]en.
Og derpå er opgåen efter gammel indført og vedtagen [[sædvane]] (fra hvilke én del for ingen del vil lade sig vende) én tønde øl og tillavet gæstebud udi hvert [[sogn]], hvor, af én part kan fluks mere fortæres end frembæres. Jeg for min person har tilstået mig den part [[løn]] hellere at ville afstå.

Derforuden har [[degn]]en til sin [[løn]], af hver fuld [[gård]], 1 skippe [[rug]], 2 [[brød]], 1 [[gås]] (var i år hans [[klagemål]], han fik kun én eneste en i 2 hele sogne).
[[Rug]] kan han have næppelig 3 tønder, når han det samtlige (?) alt kan samle.

Af kirkekorn og [[brudefolk]] har han også sin del, dog det er ikke tit på at gå, måske 1 d. eller 2 om året.

Af [[kirke]]rnes [[indkomst]] gives ham også, når [[regnskab]] sker 2 d.

([[Brændsel]] af [[klyne]] og [[træ]], item bygningstømmer til [[præstegård]]ens behov skal udensogns andetsteds fra fortinges og dyrt betales.)

Dette er rigtig fortegnet, så vidt nogen (?) i det yderste kunne fås tilforn, men nu en del, for ank og medynks skyld, evangelis til tjeneste, hos somme må afstås.
Den fattige [[bonde]] som giver 12, 15, 16 sp. daler og derover til fripenge, foruden sin årlige [[landgilde]], [[soldaterpenge]], med én [[plovskat]] efter én anden, én [[offer]] (?) én anden, han og være sig ved det [[rug]], der skal gives [[gud]] og [[præst]]en, som og må græmme sig ved, han nødes for fattige hustru og små børn at tage noget etc.

Men tilkomme vor fader i himmelen, dit rige og fri os fra det onde, bedes på en rigtig [[fortegnelse]] for [[gud]], d. 1. feb. anno 1649 af

<center style='white-space:pre'>''[[Bertel Sture]]''
evangeli værdigste [[tjener]] sammesteds, med egen hånd</center>

=== [[Farup Sogn]] ===
Kornlandet, som tilligges [[Farup Præstegård]], kan i højeste (?) have ved 16 eller 17 tønder [[korn]] tilsammen, [[rug]], [[byg]] og [[havre]], af hvert slags hvert år mere eller mindre, eftersom tiden og [[arbejde]] hænde til sæden at tage, forandres.

Af [[eng]]en, hænde tilhørig, kan hentes 200 læs [[hø]], når ikke floden, som ofte, det for meget vitterligt er, sker, hænder afløbe og [[afgrøde]]n enten fordærver eller bortfører, såsom hin forleden avles de 70 læs, som til [[præstegård]]en kunne avles, ganske fordærvede og borttog.

Til [[præstegård]]en er givet en [[tjener]], som årligt skylder et [[ørtug]] [[korn]], halvt [[rug]], det andet [[byg]], og gør nogle dages [[arbejde]].

[[Korntiende]]n af 37 [[gård]], som en snes af huser efter [[høst]]en ud … og giver, den ene retfærdelig, den anden anderledes efter egen …, så tit mig forleden år tilkom, aftærsken gav [[rug]] 5 tønder, [[byg]] 11 tønder, [[havre]] intet, thi det formedelst [[vand]]ets overløb rådnede på stedet, såvel som de andre slags [[korn]] tillige af [[vand]]et os lejret (?) blev en del afslagen, en del fra den forhåbte vækst forhindrede.

[[Kvægtiende]]n, af [[føl]], [[kalv]]e og [[gris]]e, at give [[degn]]en (?) sig hos sognefolket; [[tiende]]s alene den 15. [[lam]], og kan [[præst]]en 7 eller 8 tilkomme.

Af hver fuld [[gård]] skulle hvert år gives en [[kalv]] med [[gås]] (?) men nogle af [[Ribe]], som heri [[sogn]]et har sig nogle halvgårde og andet [[gods]] tilkøbt, mener sig [[præst]]en ingen [[offer]], intet [[smør]], ej heller gæs som deres medgårde, men at som skyldige til under en del intet [[tiende]] mere, end dem lyster, og det med en visse [[penge]] efter nogen skyld står på at betale.

I [[kirkegang]] og [[bryllupsfærd]] ofres lidet og mere efter hvers vilje og [[formue]].

Af [[smør]]ret, som hver vil selv give, kan [[præst]]ens part være 9 eller 20 pund, [[degn]]ens halvt så meget, hvoraf efter tilforn brugte var en tønde [[øl]] med andet til folkene skal betales.

[[Offer]], som gives hver [[offer]]s dag, kan være 9 eller 20 daler, af hvilke de fire årligen skal gives min [[formand]], hvilken jeg og til … med sin hustru hvert år 14 tønder rent [[korn]] skal have, med 2 køer og [[hø]] til dem, samt [[kød]], [[flæsk]], [[fisk]], [[smør]], [[penge]], [[ild]] og [[lys]] og anden nødtørftig [[underholdning]], så jeg, så længe buddet så til haves, må tjene med [[armod]], det [[gud]] give, af den [[kristelig]]e [[øvrighed]] nådelig at måtte anses, såvel som tidens (?) besværlige tilstår (?) med [[idelig]]e og skadelige [[vandflod]]er, som ofte både [[hø]] og [[korn]] skader og formindsker!

Foruden [[smør]]ret og [[degn]]ens [[rente]] af hver hel [[gård]] en halv [[gås]] og én skæppe [[byg]].

Denne at leve på [[Farup]] [[præst]]ens [[underholdning]] en muligste [[fortegnelse]] efter min [[allernådigst]]e [[konning]]s [[befaling]], og tjener [[biskop]]s [[erindring]] bekender jeg underskreven, 3. feb. anno 1649.
<center style='white-space:pre'>''Anders Pedersen''
sammesteds uværdig [[gud]]s ords [[tjener]] med egen hånd</center> 

== [[Frøs Herred]] ==
(udeladt her)

= =
Vi [[Frederik 3.|Frederich den tredje]] med [[guds]] [[nåde]] [[Danmark]]s, [[Norge]]s, [[Venders]] og [[Goters]] [[konning]], vor ordentlige (?) [[gunst]] tilforn, eftersom adskillige [[præster]] supplicando daglig lader andre … hvorledes de ikke med nødtørftige [[underholdning]] … var forsørget …, nådigste havde formodet, at både vores kære [[salige]] forfaders forfader, forfader og fader, alle højlovlige forsammelse (?) … den sande [[religion]] højligen haver [[æske]]t og [[guds]] [[hellig]]e [[ord]]s [[tjenere]] samt ligedan (?) præsterne over al riget med [[slig]] [[underholdning]] skulle have forsømt, at de ikke skulle haft [[fornøden]] og om deres [[indkomst]]s [[forbedring]] nu at besøge og [[anmode]] efterdi vi dog varsom [[vide]] præsterne herved i riget såvel som nogen steds hvor den sande [[religion]] er i suang (?)
Med [[indkomst]] at være forsynet, så er deres [[indkomster]] ofte på deres [[ansøgning]] af højst bemeldte vores [[forfædre]] [[konning]]er udi [[Danmark]] at være forbedret; således for nogle år siden, der en god del [[præster]] som det behøvede, deres [[indkomst]] over alt riget over bispernes egen [[erklæring]] af højbemeldte vores kære forfader mereheligen (?) er bleven formeret; da beder vi [[eder]] og nådigst ville, at i med flid, og så vidt muligt, udforsker er forfarer, hvilke de nødtørftigste [[præster]] er i eders [[stift]], som uden deres [[indkomst]] forbedret [[vorder]], ikke kunne … eller sig [[ernære]], hvorpå i og en [[rigtig]] [[designation]] med førdeligste udi vor [[kancelli]] haver at indskikke, og [[derhos]] at [[specificere]] deres visse og vasse [[indkomst]], så vidt muligt er, hvad [[tiende]] de haver, hvad de kan [[avle]] til deres [[præstegård]] etc. som i det anses at ansvare er være bekendt om commisarien til videre udforskning.
Her udinden til forordnes, på det vi kunne [[vide]] hvilke de er som endelig skal hjælpes, og siden for videre vaphørige (?) overløb forskånet og ikke nødes til den [[anordning]] at gøre at de [[personer]] som [[kald]], herefter ambierer og søger, sig først [[erklære]] skulle, [[vide]] (?) med deres indkomst højer (?) 

Dermed sker vor [[vilje]] befalendes [[eder]] [[gud]], skrevet på vort [[slot]] [[København]] den 7. decembris 1648.
<center style='white-space:pre'>Under vort [[signet]]   ''[[Frederik 3.|Fridrich]]''</center>

Dette at være en ret [[kopi]] af K. M. og [[befaling]] [[vidner]] ''[[Erich Monrad]]''  m. p.

[[P.S.]]
Af den K. M. vor [[allernådigste]] herres [[befaling]] … vel rev. dom. præpositi et pastores [[frater]] in christodilect, uden videre [[erindring]], hvad optegnes er skrevet skal, hvorom jeg ellers de [[får]] alle 4 provster til sidste [[Varde]] [[landemode]] findes ville, påmindende det min s. førmænd [[bisp]]erne her i [[stift]]et, som andre [[andetsteds]], og haver før haft [[sager]] kortelig at skrive, dette nu … … [[eder]] her i <s>stiftet giver sig en præst</s> med at forstandige at [[svare]] ethvert [[herred]]s [[præst]]er her i [[stift]]et gør sig en provstebog i hvilken først [[provsten]] og siden alle herredspræster hver med sit eget underskrevet [[navn]] og egen [[hånd]], ved dog og [[datum]] [[rigtig]] og redelig, som han for [[gud]], den højeste øvrighed og alle andre vil være bekendt indskrevet skulle, al deres kalds visse indkomst og [[rente]] med egen [[præstegård]]s [[avling]] som [[rugsæd]], boghvedesæd, havresæd og engjord … [[korn]] herunder [[rug]], [[byg]], [[havre]], [[boghvede]] etc. …
som ko [[kalv]] [[penge]] etc., [[offer]] hver [[højtid]] etc., hvad [[anneks]] [[præstegård]] er ellers donamen salia med bønders [[landgilde]] kan årlig være af [[rug]], [[byg]], [[havre]], [[smør]] [[gæsteri]], [[småredsel]] etc., hvad de som haver særdeles K. benådninger med tiender, [[møller]] eller anden [[herlighed]], eller [[korn]] af [[kongelige]] [[huse]] og [[slotte]], årlig haver at …nyde, med [[rigtig]] opskrift hvad år og [[sogn]] i hvilken konges [[tid]] det eller det er, til det eller det [[kald]] nådigst i nogens [[livstid]] forlagt [[hellig]] perpetueret i det [[herred]] udi stifterne (?) findes skal dominus prepositus henholde [[rektor]]erne og collegio, at de som præsterne hver med deres egne hænder er underskrevne navne [[rigtig]] og i [[sandhed]] al deres indkomst, visse og havende (?), uvisse som discanto [[penge]] … i samme herreds provstebog med en og indtegner kapellaner i kirkestederne og hvor flere [[præster]] som fik … præsterne (?) hver opfylde provste… at [[svare]] efter … <s>… [[rente]] så vidt muligt hver præst</s>.
Så skal en om sin sognedegns [[rente]] så vidt muligt, hver [[præst]] noget at recifrere (?) og [[svare]] efter sin egen opskrift, og underskrevet med (?) og [[navn]] hvad om degnens indkomst skrives kan kortelig … (?). Dette … forskrevne ville man nu lydigst [[straks]] og allerførste muligt [[efterkomme]], er det med den [[rigtighed]] og vished, som man ved det er [[gud]] bekendt, og det både … bliver mennesker [[vitterligt]], [[fornuftig]] eftertænkendes for K. M., mere færdige (?) [[ord]] til bisperne.
At de skulle sådan en rigtig [[designation]] i K. M. [[kancelli]] indskikke, på de nødtørftige præsters indkomst etc., som bisperne anser det at ansvare og være bekendt om commisarium til videre udforskning for videre [[forordning]] etc.
De nødtørftigste [[præster]] som ikke kunne supsitere eller sig evner uden deres indkomsts [[forbedring]], kunne så tillige deres nød og anlegende (?) suplicando, [[skriftlig]] … og så til mig fremsende, så skal jeg [[underdanigst]] [[vide]] det efter [[befaling]] i K. M. [[kancelli]] at indskikke.
[[Enhver]] [[hæderlig]] mand der haver læst med s. Pauel, at [[lade]] sig nøje med nærværendes [[ting]], skikker sig under udi de andre, som med uophørige overløb den høje [[øvrighed]] [[besværing]], bliver og siden her med til rolighed forhjælpe … jeg reg. dominis præpositis pastoribus et scholarum ministris, skulle forstandige med fuld tillid, det [[straks]] foretages er i [[tilbørlig]] måde [[forsvarlig]] uden forsømmelser efterleves [[gud]], ender alle troligst befalendes [[Ribe]] den 22. decembris 1648.
<center style='white-space:pre'>v. ''[[Erich Monrad]]''  [[manu]] propria</center>

Hvert [[herred]] ville sin provstebog in 4. for… på godt rent [[papir]] … [[pergament]] indført, og man efter anden i den skriver som meldt er.

… på … [[breve]] (?)

[[Hæderlig]] og højlærde mand, m. [[Anders Jacobsen]], [[sognepræst]] i [[Lintrup]] og [[Hjerting]], [[provst]] udi [[Kalvslund og Frøs Herreder]], min gode ven, dette personligen.

== Noter ==
{{Doku||||13931376}}

[[kategori:1600-tal]]
[[Kategori:Frøs-Kalvslund Herredsprovsti]]
[[Kategori:Frøs og Kalvslund Herreder]]
[[kategori:Ribe Bispearkiv]]
[[Kategori:Anneksgård, Kalvslund]]
[[Kategori:Husk i Viborg]]