Frøs-Kalvslund 1649 provstebog
Indholdsfortegnelse
Provstebog udi Kalvslund og Frøs herreder [redigér]
anno 1649.
Kalvslund Herred[redigér]
Lintrup Sogn[redigér]
Udi Lintrup sogn er 36 decimantes, mestendels fattige og ringe, og nogle i denne tid (gud bedret) slet forarmede; som giver tiende, dog ikke hver 10., men hver 15. kærv. Og deles samme tiende udi 2 lige parter, halvparten hører præsten til. Kan give udi rent korn ungefær 19 eller 20 td. Dog undertiden noget mere eller mindre, eftersom gud lader kornet vokse og fremkomme etc. Men af havre og boghvede-tiendes ganske lidet eller intet, på denne egn og i synderlighed her udi sognet.
Offer på de 3 store højtider, jule, påske og pinsehøjtid, kan være 10 slette daler hver offers dag. Offer af kvinderne i deres kirkegang 3 td. eller 4 og ringer.
… offer med børn … som de døbes, … brudefolket … (affotografering magler)
Tiende af småkvæget, lam, grise etc. gives hver 15, deraf tager præsten halvdelen, 10 eller 12 årlig. Item for følle kirkestykket 1 sk. lybsk.
Hjerting Sogn[redigér]
Udi Hjerting sogn og by er 12 decimantes ringe og lidet formuende, giver også til tiende, hver 15 kærv, kan være ungefær udi rent korn 8 td. af alle slags, dog undertiden mere eller mindre og eftersom gud det giver og bonden deraf vil tiende, thi mange tiender wertforderlige (?), dog gud giver rundelig.
Offer på de 3 store højtider kan være fem slette daler hver offerdag. Item offer af brudefolket, kvægtiende af lam, grise og kid, gives hver 15, skiftes udi 2 parter, halvparten til kirken og halvdelen til præsten, kan være 5 eller 6 årlig til præsten.
Lintrup Præstegårds avling[redigér]
Til Lintrup Præstegård kan fås rug 10 tønder, byg 5 td., boghvede 2 td., har lidet eller intet hvede (?), undertiden noget mere eller mindre efter tidens lejlighed.
Hø til præstegården kan avles 35 eller 36 læs, dog med stor arbejde og besværing.
Præstegården lader præsten selv forbygge og den ved magt holder på egen omkostning.
Hjerting Præstegård[redigér]
Til Hjerting Præstegård er ingen avling, uden almisse en liden toft, 2 agre i marken, avling (?) til ti læs hø. Deraf gives præsten årlig 3 daler 12 sk., nok 1 daler af et bol.
NB. præstens og degnens løn og rettighed tilsammen er 1 gås til jul og 20 æg til påske af hver fuld gård, som deles udi 2 lige parter etc.
Nok 2 pund smør af hver ko, deraf får præsten de 2 dele og degnen den 3. del, kan være en tønde smør alt sammen.
Nok bekommer degnen for sig alene en skip rug af hver fuld gård (er 5 … og derover).
Alt dette er en rigtig fortegnelse, så vidt muligt er, bekender jeg underskrevne.
Anno 1649, d. 20. jan.
Hjortlund Sogn[redigér]
Har 12 decimantes (af dem er én hel gård øde, og siden før svenskens tid, af folk ubesat) giver tiende den 15 kærv af rug, byg, boghvede. Havre fås intet sted denne sandige og skarpe egn. Kan skattes hvert år, når det ene boder det andet, og bonden (?) og noget vil tiende som skal følge:
Rug 9 eller 10 tønder, byg 3½ tønder, boghvede de åringer når gud end giver det at gro, tiendes såre lidet, kan regnes for 6 eller 8 skippe, alt efter Riber mål.
Offer til julefest har været, nu de få freds åringer jeg (uværdig) har den oppebåret, haft hver gang 5 sl. daler.
Til påske- og pinsedag hver haft 4½ daler sl.
Alle 3 høje fester kan årlig regnes i det yderste for 15 sl. daler.
Barselkvinder, som lader sig solemni situ (?) introduceres (hvilket dog sjælden i et såre … sogn pågår) giver mod nogle hendes medfølgende medsøstre, samtlige 1 sl. daler, 5 eller 6 sl. daler i det højeste.
Af brudefolk i lige måde (som sig ikke i slægten har samme købt og forbunden) annuaris offer 1 daler eller 4.
Ligbegangelse når den af præsten med prædiken og sang før og siden, item taksigelse til følgeskab betjenes, fornøjes (?) af nogle, som det godvilligt vil og kan, giver 1 daler, af mange mindre, og af somme slet intet.
Kvægtiende af lam, kalve, grise (køer findes ingen der i sognet) skulle og gives det 15. Deraf kan deles årligt til præsten lam 6, kalv 1, gris 1 og undertiden ingen.
Kalvslund Sogn[redigér]
Har 16 decimantes, (en stor del hel gårde (?) plaget og ilde slagen, men og hel gårde derhos (?), at de føler det ikke), skulle i lige måde give, giver og nogle den 15. kærv af rug og byg, havresæd er ingen, boghvede gives af nogle noget, men til skippetal intet. Rug kan regnes i det yderste at skrive 12 tønder, byg 4 eller 10 (?)
De 3 fornemme højtiders offer tillige tælles årlig i en summa for 20 eller 22 sl. daler.
Af kirkegang, brudevielse, begravelser gives i lige måde der, som i hovedsognet før berørt er, og af kvægtiende ligeså.
Offer begge sogne gives om Sankt Michaelis, en levende ung gås af hver hel gård, tilbydes bonden og betales af mesteparten for 17 eller 18 sl. daler, beløber sig af 28 decimanter ungefær 7 daler sl.
Hjortlund Præstegård[redigér]
Kan få 8 tønder rug, mere eller mindre, som indtægterne snævre (?) eller udvider sig til. Byg 3 eller 3½ tønder, boghvede 1 tønde eller 2. Havresæd er ingen.
Eng, når den med møje og stor bekostning fra Skodborg Å (item Kong Å kaldet), for vandflod kan optrækkes og indbjerges, giver med nogen anden ond (?) mose eng, tilhåbe 40 læs, men dette år ikke halvt så meget.
Iblandt Farup og Ribe enge er en marskeng beliggende, giver og til Kalvslund Kirke for brød og vin, hjemavles til præstegården på 10 læs.
Præstegården (hvis salshus med udbygne kvist, backhus, bryggers, kostald med en god del korn, boskab, husgeråd og andet af en hastig ild optændt og afbrændt forleden nu sidste påskeuge) er begyndt med guds og medlidige venners til hjælp af egen bekostning at bygges og lidet efterhånden og for muren at repareres.
Annex Præstegård i Kalvslund[redigér]
har en halv gårds avling (er i forleden førte tid med sine bymænd og naboer, fromt for andre, hel udplustret (?) og forarmet, af rytter og soldater, af hvilke de endnu ideligen besøges) kan fås 2 tønder byg, 6 tønder rug, boghvede 1 tønde eller 2.
Eng, når det af vandfuld kær og morads kan opbjerges, kan give 30 læs.
Skylder til præsten 3 ørtug korn, halvt rug, halvt byg. Skulle og tjene præsten med 6 eller 8 dages arbejde i høsten.
Smørbyrd af begge sogne kan samles 3 fjerdinger, 2 til præsten og 1 til degnen, item ét pund ost eller 2, 2 dele til præsten og 1 del til degnen. Og derpå er opgåen efter gammel indført og vedtagen sædvane (fra hvilke én del for ingen del vil lade sig vende) én tønde øl og tillavet gæstebud udi hvert sogn, hvor, af én part kan fluks mere fortæres end frembæres. Jeg for min person har tilstået mig den part løn hellere at ville afstå.
Derforuden har degnen til sin løn, af hver fuld gård, 1 skippe rug, 2 brød, 1 gås (var i år hans klagemål, han fik kun én eneste en i 2 hele sogne). Rug kan han have næppelig 3 tønder, når han det samtlige (?) alt kan samle.
Af kirkekorn og brudefolk har han også sin del, dog det er ikke tit på at gå, måske 1 d. eller 2 om året.
Af kirkernes indkomst gives ham også, når regnskab sker 2 d.
(Brændsel af klyne og træ, item bygningstømmer til præstegårdens behov skal udensogns andetsteds fra fortinges og dyrt betales.)
Dette er rigtig fortegnet, så vidt nogen (?) i det yderste kunne fås tilforn, men nu en del, for ank og medynks skyld, evangelis til tjeneste, hos somme må afstås. Den fattige bonde som giver 12, 15, 16 sp. daler og derover til fripenge, foruden sin årlige landgilde, soldaterpenge, med én plovskat efter én anden, én offer (?) én anden, han og være sig ved det rug, der skal gives gud og præsten, som og må græmme sig ved, han nødes for fattige hustru og små børn at tage noget etc.
Men tilkomme vor fader i himmelen, dit rige og fri os fra det onde, bedes på en rigtig fortegnelse for gud, d. 1. feb. anno 1649 af
Farup Sogn[redigér]
Kornlandet, som tilligges Farup Præstegård, kan i højeste (?) have ved 16 eller 17 tønder korn tilsammen, rug, byg og havre, af hvert slags hvert år mere eller mindre, eftersom tiden og arbejde hænde til sæden at tage, forandres.
Af engen, hænde tilhørig, kan hentes 200 læs hø, når ikke floden, som ofte, det for meget vitterligt er, sker, hænder afløbe og afgrøden enten fordærver eller bortfører, såsom hin forleden avles de 70 læs, som til præstegården kunne avles, ganske fordærvede og borttog.
Til præstegården er givet en tjener, som årligt skylder et ørtug korn, halvt rug, det andet byg, og gør nogle dages arbejde.
Korntienden af 37 gård, som en snes af huser efter høsten ud … og giver, den ene retfærdelig, den anden anderledes efter egen …, så tit mig forleden år tilkom, aftærsken gav rug 5 tønder, byg 11 tønder, havre intet, thi det formedelst vandets overløb rådnede på stedet, såvel som de andre slags korn tillige af vandet os lejret (?) blev en del afslagen, en del fra den forhåbte vækst forhindrede.
Kvægtienden, af føl, kalve og grise, at give degnen (?) sig hos sognefolket; tiendes alene den 15. lam, og kan præsten 7 eller 8 tilkomme.
Af hver fuld gård skulle hvert år gives en kalv med gås (?) men nogle af Ribe, som heri sognet har sig nogle halvgårde og andet gods tilkøbt, mener sig præsten ingen offer, intet smør, ej heller gæs som deres medgårde, men at som skyldige til under en del intet tiende mere, end dem lyster, og det med en visse penge efter nogen skyld står på at betale.
I kirkegang og bryllupsfærd ofres lidet og mere efter hvers vilje og formue.
Af smørret, som hver vil selv give, kan præstens part være 9 eller 20 pund, degnens halvt så meget, hvoraf efter tilforn brugte var en tønde øl med andet til folkene skal betales.
Offer, som gives hver offers dag, kan være 9 eller 20 daler, af hvilke de fire årligen skal gives min formand, hvilken jeg og til … med sin hustru hvert år 14 tønder rent korn skal have, med 2 køer og hø til dem, samt kød, flæsk, fisk, smør, penge, ild og lys og anden nødtørftig underholdning, så jeg, så længe buddet så til haves, må tjene med armod, det gud give, af den kristelige øvrighed nådelig at måtte anses, såvel som tidens (?) besværlige tilstår (?) med idelige og skadelige vandfloder, som ofte både hø og korn skader og formindsker!
Foruden smørret og degnens rente af hver hel gård en halv gås og én skæppe byg.
Denne at leve på Farup præstens underholdning en muligste fortegnelse efter min allernådigste konnings befaling, og tjener biskops erindring bekender jeg underskreven, 3. feb. anno 1649.
Frøs Herred[redigér]
(udeladt her)
[redigér]
Vi Frederich den tredje med guds nåde Danmarks, Norges, Venders og Goters konning, vor ordentlige (?) gunst tilforn, eftersom adskillige præster supplicando daglig lader andre … hvorledes de ikke med nødtørftige underholdning … var forsørget …, nådigste havde formodet, at både vores kære salige forfaders forfader, forfader og fader, alle højlovlige forsammelse (?) … den sande religion højligen haver æsket og guds hellige ords tjenere samt ligedan (?) præsterne over al riget med slig underholdning skulle have forsømt, at de ikke skulle haft fornøden og om deres indkomsts forbedring nu at besøge og anmode efterdi vi dog varsom vide præsterne herved i riget såvel som nogen steds hvor den sande religion er i suang (?) Med indkomst at være forsynet, så er deres indkomster ofte på deres ansøgning af højst bemeldte vores forfædre konninger udi Danmark at være forbedret; således for nogle år siden, der en god del præster som det behøvede, deres indkomst over alt riget over bispernes egen erklæring af højbemeldte vores kære forfader mereheligen (?) er bleven formeret; da beder vi eder og nådigst ville, at i med flid, og så vidt muligt, udforsker er forfarer, hvilke de nødtørftigste præster er i eders stift, som uden deres indkomst forbedret vorder, ikke kunne … eller sig ernære, hvorpå i og en rigtig designation med førdeligste udi vor kancelli haver at indskikke, og derhos at specificere deres visse og vasse indkomst, så vidt muligt er, hvad tiende de haver, hvad de kan avle til deres præstegård etc. som i det anses at ansvare er være bekendt om commisarien til videre udforskning. Her udinden til forordnes, på det vi kunne vide hvilke de er som endelig skal hjælpes, og siden for videre vaphørige (?) overløb forskånet og ikke nødes til den anordning at gøre at de personer som kald, herefter ambierer og søger, sig først erklære skulle, vide (?) med deres indkomst højer (?)
Dermed sker vor vilje befalendes eder gud, skrevet på vort slot København den 7. decembris 1648.
Dette at være en ret kopi af K. M. og befaling vidner Erich Monrad m. p.
P.S.
Af den K. M. vor allernådigste herres befaling … vel rev. dom. præpositi et pastores frater in christodilect, uden videre erindring, hvad optegnes er skrevet skal, hvorom jeg ellers de får alle 4 provster til sidste Varde landemode findes ville, påmindende det min s. førmænd bisperne her i stiftet, som andre andetsteds, og haver før haft sager kortelig at skrive, dette nu … … eder her i stiftet giver sig en præst med at forstandige at svare ethvert herreds præster her i stiftet gør sig en provstebog i hvilken først provsten og siden alle herredspræster hver med sit eget underskrevet navn og egen hånd, ved dog og datum rigtig og redelig, som han for gud, den højeste øvrighed og alle andre vil være bekendt indskrevet skulle, al deres kalds visse indkomst og rente med egen præstegårds avling som rugsæd, boghvedesæd, havresæd og engjord … korn herunder rug, byg, havre, boghvede etc. …
som ko kalv penge etc., offer hver højtid etc., hvad anneks præstegård er ellers donamen salia med bønders landgilde kan årlig være af rug, byg, havre, smør gæsteri, småredsel etc., hvad de som haver særdeles K. benådninger med tiender, møller eller anden herlighed, eller korn af kongelige huse og slotte, årlig haver at …nyde, med rigtig opskrift hvad år og sogn i hvilken konges tid det eller det er, til det eller det kald nådigst i nogens livstid forlagt hellig perpetueret i det herred udi stifterne (?) findes skal dominus prepositus henholde rektorerne og collegio, at de som præsterne hver med deres egne hænder er underskrevne navne rigtig og i sandhed al deres indkomst, visse og havende (?), uvisse som discanto penge … i samme herreds provstebog med en og indtegner kapellaner i kirkestederne og hvor flere præster som fik … præsterne (?) hver opfylde provste… at svare efter … … rente så vidt muligt hver præst.
Så skal en om sin sognedegns rente så vidt muligt, hver præst noget at recifrere (?) og svare efter sin egen opskrift, og underskrevet med (?) og navn hvad om degnens indkomst skrives kan kortelig … (?). Dette … forskrevne ville man nu lydigst straks og allerførste muligt efterkomme, er det med den rigtighed og vished, som man ved det er gud bekendt, og det både … bliver mennesker vitterligt, fornuftig eftertænkendes for K. M., mere færdige (?) ord til bisperne.
At de skulle sådan en rigtig designation i K. M. kancelli indskikke, på de nødtørftige præsters indkomst etc., som bisperne anser det at ansvare og være bekendt om commisarium til videre udforskning for videre forordning etc.
De nødtørftigste præster som ikke kunne supsitere eller sig evner uden deres indkomsts forbedring, kunne så tillige deres nød og anlegende (?) suplicando, skriftlig … og så til mig fremsende, så skal jeg underdanigst vide det efter befaling i K. M. kancelli at indskikke.
Enhver hæderlig mand der haver læst med s. Pauel, at lade sig nøje med nærværendes ting, skikker sig under udi de andre, som med uophørige overløb den høje øvrighed besværing, bliver og siden her med til rolighed forhjælpe … jeg reg. dominis præpositis pastoribus et scholarum ministris, skulle forstandige med fuld tillid, det straks foretages er i tilbørlig måde forsvarlig uden forsømmelser efterleves gud, ender alle troligst befalendes Ribe den 22. decembris 1648.
Hvert herred ville sin provstebog in 4. for… på godt rent papir … pergament indført, og man efter anden i den skriver som meldt er.
… på … breve (?)
Hæderlig og højlærde mand, m. Anders Jacobsen, sognepræst i Lintrup og Hjerting, provst udi Kalvslund og Frøs Herreder, min gode ven, dette personligen.
