Redigerer Topografi 1923 Hjortvad

==== <center>[[Gudsnap]]</center> ====
Vi fortsætter vor tur og kommer snart til [[Gudsnap]].
Af skatteregisteret fra 1542 kan man se, at [[ejendommen]] er meget gammel.
I rubrikken for overskat nævnes den ikke, men ved årlig pengeafgift står den opført:

[[Gudsnap|Gutschnap]]
: [[Hans Negelsen]] 4 [[mark]] 0 sk. For [[jagt]] er der intet opført.

[[Gården]] skal i gamle dage have haft et meget stort jordområde og fire [[mark]] årlig pengeafgift svarer også til en stor [[gård]].
Da den intet [[betaler]] i overskat og [[jagt]], må den vist have haft nogle [[særrettighed]]er.

Vi er nu nået ud til [[sognets]] vestgrænse og står lige ved [[skellet]] til det [[forhenværende]] [[Kalvslund sogn]].
I disse [[optegnelser]]s indledning er der gjort [[opmærksom]] på, at [[Hjortvad]], [[Bavngård]] og [[Ravning]] naturligt hørte til [[Lintrup]] [[sogn]], og derfor skal disse tre steder også uden videre tages med ind i disse [[optegnelser]].

Vi passerer [[sognegrænse]]n, og efter en kort tur er vi i:

==== <center>[[Hjortvad]]</center> ====
Først må vi nu her tage [[afsked]] med den så tit nævnte [[Farrisbæk]], som herfra fortsætter sit løb under navnet [[Hjortvad Å]], indtil den sluttelig udmunder i [[Nibså]] ved [[Ribe]].
[[Byens]] [[navn]] skal hidhøre fra, at [[hjort]]ene, som husede i de store [[egeskov]]e, der dengang dækkede en stor del af landet, her havde et [[vadested]] gennem [[åen]].

I skatteregisteret for 1542 nævnes i rubrikken for overskat:

[[Hjortvad|Jordtvadt]]
: [[Souerin Thomasen]] 6 [[mark]] 0 sk.

Og i [[registeret]] for årlig pengeafgift står:

[[Hjortvad]]t
: [[Souerin Tamsen]] 3 [[mark]] 5 skilling. Samme for [[jagt]] 8 skilling

Ifølge det gamle skatteregister havde [[Hjortvad]] for 350 år siden kun én [[gård]] og efter [[skatten]]s størrelse endog næppe en [[helgård]].
Men ved forrige [[århundrede]]s [[begyndelse]] nævnes [[byen]] med fem halvgård og ét indsiddersted.
Denne vækst havde sin [[grund]] i, at [[beboerne]] i [[Hjortvad]] købte [[jorderne]] fra den [[herregård]], der lå i [[Bavngård]], som blev udstykket.

[[Gårdene]] i [[Hjortvad]] har meget store jordarealer, men meget er nu tilplantet.
Især har den nulevende 80-årige [[landmand]] [[Peder Lauritzen|P. Lauritzen]] plantet meget af landet til, der [[hører]] ind under hans [[gård]], som sønnen nu har [[overtaget]].

På en bakkeskråning syd for [[Hjortvad]], der [[hører]] til to af [[gårdene]] der, ser man et forkrøblet [[egekrat]], der dækker et betydeligt jordområde.
Man har nu forsøgt at få [[træer]]ne til at vokse op ved at plante [[gran]] ind imellem, og det ser ud til, at det efterhånden vil lykkes.

I den vestlige udkant af dette [[krat]], viser man en plads, som kaldes [[tingstedet]].
Der kan ses et rundt tragtformigt hul så stort, at tolv [[mand]] magelig kan sidde deri, ellers er der intet.
Kun kan her [[meddeles]], at mens [[lyng]]en gror frodigt tæt ind til denne plet, er der på samme ikke en pind, men frodigt vokser der langt [[græs]].

Denne plads har jo sandsynligvis været brugt til et eller andet i [[oldtid]]en, men da dette [[minde]] er glemt, skal vi nøjes med at gengive hvad 'Hans Tærsker' fortalte.
Det formede sig [[omtrent]] således:

To gange hver [[sommer]] samles her ved [[tingstedet]] tolv gamle [[bønder]].
De mødes ved midnatstide og er borte igen før [[sol]] står op.
De sætter sig ned i en kreds omkring hullet, og hvad bestiller de, de sidder og ser på hverandre og siger ikke noget videre, og når de så har siddet en [[tid]], så begynder der én at 'rangle af', og så 'rangler' de sådan af, én efter én, indtil jeg bliver den sidste.

Ifølge hans [[fortælling]] var hvert [[medlem]] [[forpligtet]] til at sørge for en [[stedfortræder]], som kunne [[overtage]] pladsen, når én døde.
En gammel [[bonde]] i [[Brøstrup]] havde givet 'Hans Tærsker' 24 gamle [[daler]] for at [[overtage]] hans plads, og nu skulle han jo også sørge for en, der kunne [[overtage]] hans plads, når han gik bort, men det lykkedes ham ikke.
'Hans Tærsker' er [[død]] for mange år siden som sidste [[medlem]] af [[tinget]] ved [[Hjortvad]], og selskabet er derefter ophørt.

==== <center>[[Tremarksmand]]en</center> ====
Øst for det her nævnte [[egekrat]] ligger en stor flad [[mark]], og hvor [[Hjortvad Å]] danner den østlige [[grænse]] i den [[søndre]] ende af [[marken]], vises et større [[stykke]], som kaldes for '[[tremarksmand]]ens'.
Der ses endnu tydeligt rester af en bred [[grøft]], som har indrammet hele stykket på syd- vest- og nordsiden, på den østlige side danner, som allerede nævnt, [[Hjortvad Å]] [[grænsen]].
For nogle år tilbage sås her også levninger af et [[hus]], og herom fortælles der, at der har [[boet]] en '[[tremarksmand]]'.

Hvad var nu det for en [[mand]]?
Det var en [[person]], der var [[fuldstændig]] æres- og retsløs ifølge den [[forbrydelse]], han havde begået, og den [[dom]], der var fældet over ham.
Han havde aflagt falsk [[ed]], og det blev i gamle dage hårdt straffet, næsten hårdere end [[dødsstraf]].
Den, der blev overbevist om [[vitterligt]] at have  aflagt falsk ed, blev '[[tremarksmand]]'.
Ifølge [[lov]] og [[vedtægter]] blev han i [[enhver]] [[henseende]] æres- og retsløs.
Han kunne færdes, hvor han ville, men [[enhver]] havde [[lov]] til at [[skyde]] ham eller [[slå]] ham [[ihjel]], hvor som helst, imod at [[vedkommende]] [[straks]] meldte det til nærmeste [[øvrighed]] og betalte tre mark.
Kun på det [[stykke]] [[land]], der var ham anvist, og som var nøje afgrænset, måtte ingen [[krænke]] ham.
Men kom han der ud over, havde hver [[mand]] fri [[hånd]] over ham, uden at han turde gøre [[modværge]].

I midten af forrige [[århundrede]] talte de gamle [[folk]] ofte om [[tremarksmand]]en, især når én enten var overbevist om eller mistænkt for at have begået noget falsk.
En sådan [[mand]] blev kendemærket med dette [[navn]].
Men denne hårde måde at [[dømme]] på og denne [[ærekrænkende]] benævnelse er noget, der [[hører]] [[fortid]]en til.

Så siger vi farvel til [[Hjortvad]] [[sogn]] og spadserer videre til:

==== <center>[[Bavngård]]</center> ====
I skatteregisteret fra 1542 nævnes ingen [[Bavngård]], og den [[herregård]], som her har ligget, antages derfor at være af yngre [[oprindelse]].
Ved [[beskrivelsen]] af [[Hjortvad]], har vi set, at dens [[jorder]] var blevet lagt hen til [[gårdene]] i [[Hjortvad]].
I [[beskrivelsen]] over [[Haderslev]] øster- og [[vesteramt]] fra første del af forrige [[århundrede]] står der:
'[[Bavngård]], som før har været en [[herregård]], er nu en [[almindelig]] [[bondegård]] og tre mindre parcelsteder.
De øvrige [[jorder]], som hørte til denne [[gård]], er solgte til [[beboerne]] i [[Hjortvad]]'.

Dette er alt, hvad der kan [[meddeles]] her om om  [[Bavngård]]. Men stedets oprindelige [[navn]] har antagelig været [[Bavnehøj]], dog går dette helt tilbage til [[oldtid]]en.

==== <center>[[Ravning]]</center> ====
[[Rundskue]]. Først søger blikket mod [[nord]] ned til [[Kongeåen]], hvor [[byen]] [[Ravning]] ligger.
I skatteregisteret fra 1542 hedder den '[[Rauning]]'.
I rubrikken overskat er der anført:

: [[Peter Hansen]] 6 [[mark]] 8 [[skilling]].
: [[Nis Chrestensen]] 6 [[mark]] 0 sk.

I [[registeret]] for årlig pengeafgift og [[jagt]] står der:

[[Ravning|Rafninge]]
: [[Peter Hansen]] 3 [[mark]] 4 sk.
: [[Nis Chrestensen]] 3 [[mark]] 5 sk.

Ved forrige [[århundrede]]s [[begyndelse]] er [[Ravning]] anført med 2 mindre [[gårde]], så der er ikke sket nogen fremgang, kun er der bygget et [[teglværk]], hvorfra der [[leveres]] en betydelig [[mængde]] [[teglsten]].

==== <center>[[Villebøl]]</center> ====
Lidt vest for [[Ravning]] på den anden side af landsgrænsen ligger [[Villebøl]], men da vi nu engang er i det gamle [[Kalvslund sogn]], vil vi dog også høre lidt fra dette sted.

Her boede i gamle dage [[Paul Bartskjær]],som var med i [[søslaget på Kolberger Heide]] ved [[Femern]] i året 1644.
Han var ombord på [[skibet Trefoldigheden]], hvor [[kong]] [[Christian 4.]] selv førte [[kommando]]en, og hvorfra han ledede slaget.
En af svenskernes kugler ramte [[skibet]], anrettede stor [[skade]] og sårede [[kongen]] i øjet, som han senere mistede.
[[Paul Bartskjær]] forbandt [[straks]] [[kongen]] og kurerede ham siden efter.
For denne [[tjeneste]] fik han af [[kongen]] [[fred]] og tilgivelse for et [[mord]], han havde begået, og blev samtidig fritaget for at [[betale]] [[skat]] af sin [[gård]] i [[Villebøl]].
Han ligger begravet i koret foran alteret i [[Kalvslund Kirke]], hvor en [[gravsten]] beretter, at her er [[begravet]] 1655 [[ærlig]]e [[mand]] [[Poul Jensen|Paul Jensen]], af [[Villebøl]].

I [[Villebøl]] vides en [[bondegård]], hvorom der fortælles, at den er opført på samme plads, som [[Paul Bartskjær]]s [[forhenværende]] [[gård]] før har indtaget.

== ==
På [[alterbord]]et i den gamle [[Kalvslund Kirke]] står en [[sirlig]] forarbejdet syvarmet [[lysestage]], hvorpå der står skrevet:
: ''Til [[minde]] om [[gårdejer]] i [[Hjortvad]], [[Poul Knudsen]] og hans [[hustru]], Lene Johanne Hansdatter, skænket af deres [[børn]] til [[Kalvslund Kirke]] år 1908.

I en [[beskrivelse]] over [[Haderslev Amt]] af [[præsten]] [[Peder Christian Rhode|P. Rhode]], udgivet år 1775, fortælles, at der på [[degnestol]]en i [[Kalvslund]] står skrevet:
: ''Sid ej i kirk' og [[tiende]] vær, når andre [[kristne]] sjunge. [[Gud]] dig som andre [[mennesker]], gav både røst og [[tunge]].

Af dette [[vers]] er der ikke noget mere at se, [[formodentlig]] har en tjenstivrig [[maler]] malet det over.
Dog kunne det muligvis ved sagkyndig [[hjælp]] atter kaldes frem.

[[Kirken]] har en [[høj]] smukt hvælvet kordør.
På [[prædikestol]]en står der [[anno]] 1712, men ellers er der ikke det mindste at se af gamle [[ting]].
[[Altertavle]]n er ny.

== ==
Fra [[Bavnehøj]] sætter vi [[kursen]] øst på, følgende [[chaussé]]en, der løber mellem [[Kolding]] og [[Ribe]].
Efter en times gang er vi nåedetil [[Mejlby Andelsmejeri|Mejlby Mejeri]] og er atter komne indenfor [[Lintrup]] sognegrænser.
Lidt mod nord ligger [[Nørre Ålling]], en gammel [[gård]] og en af de såkaldte enbøllinger, som de kaldtes i skatteregisteret.
Heri hedder den Aelengk, og dens daværende [[ejermand]] Morten Brun betalte 6 mark i overskat.

== Noter ==
Optegnelser fra [[Lintrup]] og [[Hjerting]] [[sogne]], af A. J. Marcussen, [[Rødding]]. (1923)

__notoc__
[[kategori:Topografi]]
[[kategori:Hjortvad Kommune]]