Forskel mellem versioner af "Benborg 29. aug. 1704 Niels Clausen"

Skift til: navigering, søgning
 
 
(En mellemliggende version af den samme bruger vises ikke)
Linje 1: Linje 1:
= 29. aug. 1704 =
+
= [[Benborg 29. aug. 1704 Niels Clausen|29. aug. 1704]] =
 
Af hans [[højgrevelig]]e [[excellence]] vores [[højbydende]] hr. [[amtmand]], højbetroede [[fuldmægtige]] udi [[Niels Clausen]]s [[drabssag]], [[forordnede]] [[herredsfoged]] og [[tingskriver]], hr. [[Trouls Bertelsen]] i [[Roost]], Gregers Pedersen i [[Holm]], 8 [[mænd]], [[Villads Jørgensen]], [[Niels Hansen]], [[Jørgen Jørgensen]], [[Christen Jensen]], [[Peder Tygesen]] i [[Kalvslund]], Anders Madsen, Svend Johansen og Hans Sørensen i [[Stens]], velædle hr. [[herredsfoged]] samt andre udi denne [[sag]] [[deputere]]de, eftersom velædle hr. [[herredsfoged]] [[Trouls Bertelsen]] ved hans [[højgrevelig]]e [[excellence]]s [[ordre]] tillige med [[tingskriver]] sr. Gregers Pedersen ej alene er [[beskikkede]] på [[Frøs Herredsting]] udi en [[drabssag]] angående [[Niels Clausen]]s aflivelse, men og på [[Kalvslund Herredsting]], at holde [[sag]] [[kontra]] Hans Sørensen Pibers [[familie]] og deres [[vedkommende]].
 
Af hans [[højgrevelig]]e [[excellence]] vores [[højbydende]] hr. [[amtmand]], højbetroede [[fuldmægtige]] udi [[Niels Clausen]]s [[drabssag]], [[forordnede]] [[herredsfoged]] og [[tingskriver]], hr. [[Trouls Bertelsen]] i [[Roost]], Gregers Pedersen i [[Holm]], 8 [[mænd]], [[Villads Jørgensen]], [[Niels Hansen]], [[Jørgen Jørgensen]], [[Christen Jensen]], [[Peder Tygesen]] i [[Kalvslund]], Anders Madsen, Svend Johansen og Hans Sørensen i [[Stens]], velædle hr. [[herredsfoged]] samt andre udi denne [[sag]] [[deputere]]de, eftersom velædle hr. [[herredsfoged]] [[Trouls Bertelsen]] ved hans [[højgrevelig]]e [[excellence]]s [[ordre]] tillige med [[tingskriver]] sr. Gregers Pedersen ej alene er [[beskikkede]] på [[Frøs Herredsting]] udi en [[drabssag]] angående [[Niels Clausen]]s aflivelse, men og på [[Kalvslund Herredsting]], at holde [[sag]] [[kontra]] Hans Sørensen Pibers [[familie]] og deres [[vedkommende]].
  
Linje 157: Linje 157:
 
Og [[stod]] [[parterne]] med hverandre til [[vedermålsting]], imidlertid dette passerede.
 
Og [[stod]] [[parterne]] med hverandre til [[vedermålsting]], imidlertid dette passerede.
  
 +
<noinclude>
 +
== Noter ==
 +
Side ??
  
 
__notoc__
 
__notoc__
 
[[kategori:Niels Clausen]]
 
[[kategori:Niels Clausen]]
[[kategori:Benborg, Knorborg]]
 
[[Kategori:Hjortvad i gammel tid]]
 
 
[[kategori:Kalvslund tingbog 1701-1708]]
 
[[kategori:Kalvslund tingbog 1701-1708]]
[[kategori:Drab]]
+
</noinclude>
[[kategori:Stævning]]
 
[[kategori:Attest]]
 

Nuværende version fra 13. mar 2014, 13:47

29. aug. 1704[redigér]

Af hans højgrevelige excellence vores højbydende hr. amtmand, højbetroede fuldmægtige udi Niels Clausens drabssag, forordnede herredsfoged og tingskriver, hr. Trouls Bertelsen i Roost, Gregers Pedersen i Holm, 8 mænd, Villads Jørgensen, Niels Hansen, Jørgen Jørgensen, Christen Jensen, Peder Tygesen i Kalvslund, Anders Madsen, Svend Johansen og Hans Sørensen i Stens, velædle hr. herredsfoged samt andre udi denne sag deputerede, eftersom velædle hr. herredsfoged Trouls Bertelsen ved hans højgrevelige excellences ordre tillige med tingskriver sr. Gregers Pedersen ej alene er beskikkedeFrøs Herredsting udi en drabssag angående Niels Clausens aflivelse, men og på Kalvslund Herredsting, at holde sag kontra Hans Sørensen Pibers familie og deres vedkommende.

Og som de vedkommende ved lovlig kald og varsel til i dag her på Kalvslund Herredsting at møde er inciteret, så komparerer velædle hr. herredsfoged sr. Mathias Lange som en konstituirte sachwalter og fuldmægtig udi denne sag, her i dag for retten, med tjenstlig begæring, at denne givne en fuldmagt måtte aflæses og med protokol forsynes, dernæst at den givne varsel måtte blive afhjemlet de inciterede vidner, efter aflagt ed på de indgivne spørgsmåls punkter måtte blive eksamineret og afhørt, item allerede gjorte bekendelser måtte blive aflæst, sin imod de vedkommende indgivne klage og bittschrift antagen, og i sin tid en lovlig kendelse i sagen måtte meddeles.

Niels Ebsen i Mejlby, af herredsfogeden tilforordnet og at være Boedel Rytterkones lavværge i Hjortvad, så vidt denne sag er angående den udi retten producerede hr. sachwalters fuldmagt aflæst og påskreven, der på stævningen til Hans Piber tilforn udi Benborg boende og sin hustru Sidsels Pibers for retten aflæst, som dem udi fængslet i Haderslev, af tvende mænd, nemlig Jeronimus … og Niels Nielsen Post er forelæst, som med deres atteststævningen antegnet af dato Haderslev den 15. aug. a.c. bevisligen gøres, af hvilke forne Hans Piber og sin hustru til deres efterretning en kopi er meddelt, hvor udi de to i dag her på Kalvslund Herredsting inciteres for vidnesbyrd at påhøre deres tilforn gjorte bekendelse og ellers hvad dem Niels Clausens drab angående, eller hvad deraf dependerer, til påskrift kunne blive fremvist forne Hans Piber og sin hustru Sidsel Pibers med deres tiltagne og af øvrigheden beskikkede fuldmægtige og forsvar, vel fornemme mand Terman Knudsen af Kærbøl er mødt og anhøre hvad imod dem udi retten fremlægges.

Dernæst lod vel ermeldte hr. sachwalter, den af herredsfogeden hr. Trouls Bertelsen, til Frøs Herredsting udstedte skriftlige stævning af dato den 14. aug. sidst afvigt, for retten aflæse, hvilken ved Rasmus Jørgensen af Villebøl og Michel Nielsen af Ravning for efterskrevne, som de ved højeste ed bekræftet er forkyndt, nemlig:

Disse forskrevne indstævnede vidner for retten indkaldt og har herredsfogeden hr. Trouls Bertelsen dem af lovbogen en falsk eds straf og betydelse forelæst dem og derhos alvorlig erindret at de sig skulle tage vare ikke at vidne løgn, ej heller at lægge dølgsmålsandhed, men udi alt, såvel det denne sag, som de er hid stævnet for, kan vedkomme, uden nogen persons anseelse at vidne sandhed. Hvorpå de enhver især deres højeste ed har aflagt udi alt hvad de bliver tilspurgt om at vidne det sandeste de ved, og er så alle parter … og vidnerne efter indgivne spørgsmål, enhver á parte eksamineret, spørgsmålene med derhos følgende svar lyder ord efter andet som følger:

Kalvslund, Knud Knudsen
[redigér]
Om han var i Store Knorborg og tillige med Peder Jepsen af Hygum hørte, hvad Hans Andersen af Stensbæk sagde til Anne Clauses i Kalvslund.
Respondit: Han var i Store Knorborg. Men Hans Andersen og Peder Jepsen kom ind efter ham, og de sad og snakkede med hverandre, men hvorom deres tale var, det ved han ikke. Imidlertid indkom Anne Clauses af Kalvslund. Så tilspurgte Hans Andersen hende, om hun vidste, hvor hendes søn var. Da svarede hun nej, uden så er at han må være i Holland. Hvortil Hans Andersen svarede, han er ikke i Holland, men han er myrdet. Da sagde Anne Clauses til ham, vil i være det bestandig, da vil jeg give eder min ko. Så gik han bort og hørte intet mere derom.
Mejlby, Jep Jørgensen
[redigér]
Om Hans Sørensen Piber og sin hustru, samt deres søn unge Hans Piber, samt Johannes Pedersen af Lille Knorborg, ikke har været udi hans hus forsamlet på en forlig med Hans Andersen af Stensbæk.
Respond: Kan ikke nægte, at de to havde været forsamlet udi hans hus, men ikke på anden forlig, end om det slagsmål, han havde haft med Hans Andersen.
Hjortvad, Nis Pedersen
[redigér]
  1. Om han havde været stævnet til ting af Hans Andersen i Stensbæk at vidne sin sandhed, angående hvad ham var bevist og vitterligt, om det mord, som er sket på Niels Clausen af Kalvslund.
    Respond: Han vedstår at være stævnet til ting af Hans Andersen, for at vidne sin sandhed. Item at Hans Piber var engang i sit hus, da tilspurgte forne Nis Pedersen ham, om han ved noget af Niels Clausens drab at sige, da gjorde han en stor ed og ønskede sig at synkes (?) under djævlens fod med krop og sjæl ind i helvedes afgrund. Om han har været i råd og gerning med, ikke (?) heller han så ham enten levende eller død, siden han gav ham 2 mark l. om Ribe mærkens aften.
  2. Om han tillige med Oluf Jensen i Store Knorborg og Hans Pedersen i Kastbjerg ikke har været over et forlig imellem Hans Sørensen Piber af Benborg og Hans Andersen af Stensbæk, og om Hans Andersen ikke bekom en stud, som var fordret i Kastbjerg og 20 rd. udi penge, samt udi hvad slags mønt det var, og hvorfor han gav ham dem og om enten Hans Sørensen selv eller Nis Pedersen betalte dem til Hans Andersen og efter hvems begæring de blev betalt.
    Respond: Ja, han har været over et forlig imellem Hans Piber og Hans Andersen og de blev forligt i Benborg. Hans Andersen skulle have 20 rd. og en stud, som blev fodret i Kastbjerg, de 10 rd. blev ham leveret i Nis Pedersens hus, studen fik han også. Om han fik de andre penge, det ved han ikke, blev betalt i småmønt af Hans Piber og sin hustru. Samme penge skulle Hans Andersen have til en piges løn og til sin hustrus klæder, som ham resterede i hendes medgift.
  3. Om Hans Andersen nogen tid har åbenbaret for ham, at der dryppede noget ned hos ham i halmen udi sin seng, og hvad svar Nis Pedersen gav Hans Andersen.
    Respond: Ja, Hans Andersen åbenbarede det for Nis Pedersen, at der dryppede noget ned i sengen ved ham, men sagde ikke hvad det var. Da svarede Nis Pedersen, ved du noget om den døde Niels Clausen at sige, som der ynkes (?) om, da åbenbar det.
  4. Om Hans Sørensen Piber var hos ham anno 1702, da Johannes Pedersen og Hans Andersen var tvistig om Niels Clausens bukser, eller og om nogen anden tid er talt om disse bukser, udi sit hus udi Hans Sørensen Pibers nærværelse.
    Respond: Ved nok at Johannes Pedersen og Hans Andersen var tvistig om Niels Clausens bukser. Hvad ham videre i den sag er vidende, har han tilforn bekendt i Hygum Præstegård, og det samme han ved højeste ed bekræfter.
Tøgger Nielsen, ibidem
[redigér]
  1. Om ham er vitterlig at han tillige med Nis Pedersen i Hjortvad og Hans Pedersen i Kastbjerg, har været noget forlig overværende, som er sket imellem Hans Sørensen Piber og Hans Andersen, ved hvilken tid Hans Andersen bekom en liden stud og 20 rd. i penge, item hvorfor Hans Andersen bekom dette og om enten Hans Piber selv talte ham disse penge til, eller Nis Pedersen lagde dem ud og om sligt skete straks.
    Respond: At ham ganske intet om denne post er vitterligt.
  2. Om Hans Andersen har ladet ham nogensinde stævne til ting sin sandhed at være bekendt om denne drabssag og hvorfor han ikke er mødt sin sandhed at afvinde.
    Respond: Var nok stævnet, men kom ikke til at vidne og tingsvidne forklarer, hvorfor han ikke kom til at vidne, den del han ellers om dette drab er bevist, har han bekendt tilforn i Hygum Præstegård, hvilken bekendelse han vedstår og ved højeste ed bekræfter.
Hjortlund, Niels Beck og Christen Pedersen
[redigér]
Hvad ord de hørte sidst afvigt, da de havde vagten ved Benborg, Maren Johannes' denne sag angående til dem lovfalde, udi sr. Christen Jessens og Anders Nissen Ollings nærværelse
Respond: Niels Beck var ude at se til kvæget og hørte ikke Maren Johannes' tale, mens Christen Pedersen tilspurgte Maren Johannes', om det var sandt, at Niels Clausen var myrdet ved Benborg, da svarede hun ja, den unge Hans Piber som nu er død og begravet, har skudt ham ihjel med en pistol. Christen Pedersen tilspurgte Maren Johannes' ydermere, om der var nogen flere derved. Da svarede hun, den tid han døde, da var der ingen anden derved, men siden kom hendes mand Johannes Pedersen dertil. Spurgte og om den gamle Hans Piber ikke var derved, da svarede hun nej, han lå på den tid på sin sygeseng.
Hjortvad, Lauritz Sørensen og Mads Sørensen
[redigér]
Om de hos var til Tøgger Nielsen i Hjortvad næst afvigte forår ved Helligtrekongersdags tider, da Hans Sørensen Piber med sin søn Hans og Johannes Pedersen var på et forlig tilsammen med Hans Andersen. Om den beskyldning som Hans Andersen havde gjort imod dem. Om Niels Clausens drab og mord, item hvad for beskyldning Hans Andersen på den tid gjorde og hvorfor sagen ikke kom til forlig. Og om de hørte, at den tid blev talt noget om Niels Clausens bukser. Og om Hans Andersens beskyldning i særdeleshed gik ud på Johannes eller på Hans Piber, og dem samtlige.
Respond: De hørte, at der taltes om Niels Clausens drab, da sagde Hans Andersen til Hans Piber: 'Hvi gør i eder så vild om denne sag'. Hans Piber svarede ham intet dertil, men Johannes Pedersen sagde, at han ville forsvare den gamle mand den aften. Da sagde Johannes Pedersen til Hans Andersen: 'Skal jeg lide, da skal du svie'. Hans Andersen sagde til Hans Piber, at han ville have ham herop og det sagde han nogle gange og bandet ham dertil.
Hjortvad, Boedel Rytterkone
[redigér]
Om hun ikke næst afvigte den 4. eller 5. juli var udi Benborg og da hørte at Maren Johannes' fortalte et og andet til Lauritz Pedersen og Jens Pedersen i Brøstrup, som hendes søster Dorethe havde sagt hende om dette drab.
Respond: Boedel Rytterkone var nok udi Benborg, men kan ikke huske, hvad ord der blev talt, og gav dem heller ikke igen
Kastbjerg, Hans Pedersen
[redigér]
  1. Om han ikke har været til ting af Hans Andersen for at vidne sin sandhed, om hvad ham udi denne drabssag kan være bevist, og hvorfor han ikke er kommet til tinge.
    Respond: Var gestændig at han har været stævnet til ting af Hans Andersen for sin sandhed at vidne, mødte også men kom ikke til at vidne, formedelst det var hans kødelige broder, som var interesseret udi sagen.
  2. Om han tillige med Nis Pedersen og Tøgger Nielsen i Hjortvad, har været et forlig med-overværende imellem Hans Sørensen Piber og Hans Andersen. Og Hans Andersen samme tid bekom en liden stud, som var fodret til sit udi Kastbjerg, tillige med 20 rd., item hvorfor Hans Andersen bekom dette og udi hvad mønt det var, så og hvem der betalte ham penge til Hans Andersen.
    Respond: Ved intet om deres forlig at sige, men en liden stud fik Hans Andersen, som han anden dagen efter de var forsamlet, lod affordre, den sagde han at skulle have i sin hustrus medgift.
  3. Hvad ham ellers om dette drab og mord er bekendt, og om ham ikke er bekendt og bevist, at siden Hans Sørensen Piber og sin hustru til Haderslev er udført, at udi Benborg er opgravet noget sølvtøj, penge og sligt, hvad det er og hvem det har opgravet og borttagen.
    Respond: Ved intet om denne post at vidne videre end han har hørt af almindelig snak. Har ikke været i huset at grave og ej heller ved, at der har været nogen at grave efter noget sølvtøj eller andet.
Stensbæk, Hans Andersens hustru Dorethe Hanskone
[redigér]
foruden aflagde ed, svarede på efterskrevne spørgsmål.
  1. Om hendes mand Hans Andersen ikke bekom en liden stud af hendes fader, som var fodret i Kastbjerg, og der foruden 80 rd. eller hvor mange penge det var.
    Respond: Han fik en stud i hendes medgift, pengene ved hun ikke om at vidne.
  2. Om hun ikke for hendes søster Maren Johanes' har bekendt, at hendes mand fik oven bemeldte, fordi han skulle begrave Niels Clausen.
    Respond: Nægtede dette punkt.
  3. Hvor han har begravet Niels Clausen.
    Respond: Ved ikke, at han har begravet ham.
  4. Om hun ikke har sagt til hendes søster, at hendes mand ikke kunne være i fred for spøgeri, og i særdeleshed, når han ville gå til sin ålegård.
    Respond: Ved intet derom at vidne.
  5. Om udi deres hus i mandens fraværelse, har ladet sig se nogen spøgeri, og udi hvad lignelse.
    Respond: Hun har set noget spøgelse en højlys dag, udi en karls lignelse.
  6. Hvem der har forledet hende og hendes søster Maren, at gøre vrang og falsk bekendelse, tvært imod hendes bevis, som hun tilforn har udgivet.
    Respond: Hendes broder Hans, som nu er død, og hendes svoger Johannes Pedersen har forledet dem dertil.
  7. Hvem hun talte med, da hun siger udi hendes attest, siden har sig talt med dem (dette ord rettelig at forklare, hvem hun talte med) om det samme, og da sagde min broder Hans etc.
    Respond: Hendes broder Hans Hansen og Johannes Pedersen var dem hun talte med og ingen anden.

[redigér]

Dernæst lod velbemeldte hr. sachwalter velædle hr. Mathias Lange, en eksamen for retten aflæse, som er holden med forne Dorethe Hanskone, hvilken var lydende ord efter andet som følger.

Anno 1704 den 25. juni er en eksamen holden med Dorethe Hanskone udi Stensbæk, udi hos- og overværelse kgl. majestæts ridefoged hr. Detlef Outzen og ridefoged Nicolas Rye, så vidt Poul Pedersen i Stensbæk og Hans Sørensen i Villebøl over efterskrevne poster.
  1. Om hun Dorethe Hanskone ikke gik på vejen med Johannes Pedersen, imellem Lille Knorborg og Benborg forgangne år i høbjergningen. Affirmat
  2. Om da Johannes ikke spurgte hende: Hvad siger Hans Andersen om det jeg har sagt ham, at Hans hendes broder havde skudt Niels Clausen ihjel? Om hun ikke da svarede: Det må du vel tænke han synes nok, at det får ikke så let en ende og går ej ustraffet hen. Da svarede Johannes: Jeg gjorde ilde, at jeg sagde ham det, og det vil gå mig ilde. Affirmat
  3. Om hun ikke da spurgte, hvor har i da gjort af den døde, hvortil Johannes svarede. Vi lagde ham på en båre. Affirmat
  4. Om hun ikke da spurgte, hvor bar i ham da hen, og han da svarede: Det er lige godt vi har forvaret ham. Affirmat
  5. Om da ikke Dorethe Hanskone har talt med hendes broder Hans Hansen, og da hendes broder Hans har sagt: Taler din mand derom, da skal jeg gøre ham det samme endeligt, så er det tidsnok at rømme. Affirmat
  6. Om da Johannes Pedersen ikke har været for kort tid siden derefter i deres, nemlig Hans Andersens hus, en nats tid, og hun da hørte hendes mand sagde: Hvor vil det nu gå til, og da Johannes Pedersen svarede: Går det hart til og jeg kan ikke vise kød eller skind, da kan jeg vise benene. Affirmat
  7. Om hun Dorethe Hanskone ikke siden har hørt, at Johannes Pedersen har gået udi Niels Clausens sko, og hat og hattebånd. Affirmat
  8. Om hun ikke da straks sagde på stedet: Det er Niels Clausens klæder du har. Affirmat
  9. Om da Johannes Pedersen ikke svarede: Det er dig lige godt i hvems det var. Affirmat
At dette således af Dorethe Hanskone i vores overværelse, ved god fornuft er udsagt hendes forrige bekendelse denne gang, ligesom og hun bekræftede, som hun ved hendes højeste ed og gestændig var, hvor og når påfordres, sådant bevidnes med vores underskrevne hænder. Actum Stensbæk ut supra.
D. Outzen Niels Rye
Poul Pedersen egen hånd Hans Sørensen egen hånd

På samme eksamen stod skrevet læst på Frøs Herredsting for retten torsdag den 28. august anno 1704 udi Hans Sørensen Piber og sin hustru Sidsel Pibers, samt Hans Andersens påhør. I lige måde udi forskrevne deres påhør og nærværelse læst på Kalvslund Herredsting for retten fredag den 29. aug. anno 1704. Poul Pedersen af Stensbæk og Hans Sørensen af Villebøl med opholdne fingre og højeste ed bekræftet at Dorethe Hanskone således som forskrevet står, udi deres påhør og nærværelse har bekendt og vedstanden.

[redigér]

Nok lod mere bemeldte hr. sachwalter for retten aflæst forne Dorethe Hanskones underskrevne attest, lydende ord efter andet som følger.

Kendes jeg mig underskrevne Dorethe Hanskone i Stensbæk, at eftersom det er lige så stor en synd at dølge sandhed, som det er at vidne løgn, da bekender jeg for tvende dannemænd, nemlig Jep Pedersen af Villebøl og Poul Pedersen af Stensbæk, hvad mig er bevist og jeg har hørt af Johannes Pedersens egen mund af Lille Knorborg, om denne drabssag, som skal være sket ved Benborg.

For en tid lang siden har Johannes Pedersen og Dorethe Hanskone været på vejen med hverandre imellem Lille Knorborg og Benborg og det var i det forgangne år i høbjergning, da man skrev anno 1703.

Da spurgte han mig ad: Hvad siger Hans Andersen om det jeg har sagt ham, at Hans din broder har skudt Niels Clausen ihjel. Hvortil jeg ham svarede: Det må du vel tænke, han synes nok at det får ikke så let en ende, og går ej ustraffet hen.

Jeg gjorde ilde jeg sagde ham det, og det vil gå mig ilde. Så spurgte jeg ham ad, hvor har i da gjort af den døde, hvortil Johannes svarede: Vi lagde ham på en båre.

Da sagde jeg til ham: Hvor bar i ham da hen. Hvortil han mig svarede: Det er lige godt, vi har forvaret ham.

Siden har jeg talt med dem om det samme, og da har Hans min broder sagt: Taler din mand derom, da skal jeg gøre ham den samme endeligt.

Så er det tidsnok at rømme. For kort tid siden har Johannes Pedersen været i vores hus en nats tid, da hørte jeg min mand sagde: Hvor vil det nu gå til. Hvortil Johannes Pedersen svarede: Går det hart til, om jeg kan ikke vise kød eller skind, da kan jeg vise benene.

Alt dette overskrevne bekræfter jeg Dorethe Hanskone med min helligånds ed, og til ydermere vidnesbyrd har jeg siden set, at Johannes Pedersen har gået med Niels Clausens sko og hat og hattebånd, som jeg straks på stedet sagde: Det er Niels Clausens klæder du har.

Såvel dette er i sandhed som jeg venter af gud en nådig forløsning, Stensbæk den 8. januar anno 1704. D H K

At vi således har hørt, vil vi være gestændig, hvor behov gøres.

I P S Poul Pedersen

Læst på Kalvslund Herredsting for retten fredag den 29. aug. anno 1704. Jep Pedersen i Villebøl og Poul Pedersen i Stensbæk, ved deres højeste ed bekræftet, at Dorethe Hanskone dette således som forskrevet står, i deres nærværelse har bekendt, og det ved hendes højeste ed stadfæstet.

[redigér]

Ydermere blev for retten oplæst den eksamen som er holden i Haderslev Amtstue den 25. og 26. juli, som den 7. aug. a.c. over Hans Pibers og sin hustrus Sidsel Pibers, samt Hans Andersen af Stensbæk, deres bekendelse, item den inkvisition som af sachwalter hr. Mathias Lange i denne drabssag angående, er holden til Tøgger Nielsen i Hjortvad, samt udi Hygum Præstegård næst afvigt den 7. og 8. juli, udi ærværdige hr. Jacob Pedersens sognepræst til Hygum Kirkes menighed, samt andre godtfolks nærværelse, som alle bekender, at det således i deres påhør er passeret.

Sidsel Pibers vedstod, at hun havde sagt til Anne Clauses datter, at hun havde skikket hendes broder til fruen i Fladstrand.

Men til moderen Anne Clauses sagde hun, at hun skulle give sig tilfreds, han kom vel igen, han er tilforn gået fra hende og kommet igen, men at han var løbet fra soldateriet og gik over Krogstrup ålegård med 1 par hvide strømper og en grå kjole på etc. Det nægtede Sidsel Pibers ikke at have sagt.

Til slutning lod hr. sachwalter sin skriftlige beskyldning og irettesættelse imod Hans Andersen af Stensbæk og sin hustru for retten aflæse, og derefter, samt for hvervede dokumenter var dom begærende. Hans Andersen begærede kopi af indlæggene og lovede derpå at svare til Frøs Herredsting førstkommende den 11. september, hvorved sagen i dag blev sluttet.

[redigér]

Sr. Christen Jessen i Rødding, en tingsvinde

Forne Christen Jessen på sin egen og kære datter dyd ædle og gudelskende matrone Boedel Wachatius, forrige kgl. majestæts ridefoged udi Frøs og Kalvslund Herreder velædle sal. Joachimus Wachatius, hans efterleverskes vegne, såvelsom velædle hr. Asmus Røpstorff herredsfoged, så og velfornemme mand Christian Ebsen tingskriver ibidem, for dom og ret, tilpurgte Hans Sørensen Piber af Benborg, om han til afgangne sal. ermeldte hr. ridefoged sr. Joachimus Wachatius eller til nogen af de tilforne bemeldte har givet penge eller penges værd, formedelst at de ham udi sine sager til tinge skulle være beforderlig?

Hvorpå forne Hans Sørensen Piber lydelig og åbenbarlig for en besiddende ret svarede: Nej, at han til ingen af disse forskrevne noget har foræret, at de ham derfor noget skulle være til vilje, men bekende sig endnu til tingskriveren sr. Christian Ebsen at være skyldig 1 rd. 5 sk. brev penge for tingsvinder og andet velbemeldte s. hr. ridefoged af tingskriveren på forne Hans Sørensen Pibers vegne, har bekommet

Og stod parterne med hverandre til vedermålsting, imidlertid dette passerede.


Noter[redigér]

Side ??