Forskel mellem versioner af "Hjerting 1696 grandvide"

Skift til: navigering, søgning
Linje 4: Linje 4:
 
== ==
 
== ==
 
</div>
 
</div>
I [[dag]] for [[retten]] er aflæst en [[skriftlig]] [[vide]] og [[vedtægt]] lydende som følger:
+
I [[dag]] for [[retten]] er aflæst en [[skriftlig]] '''''[[vide]] og [[vedtægt]]''''' lydende som følger:
  
Har vi alle samtlige [[Hjerting]] [[bymænd]] og grander i [[byen]], det være sig kgl. [[majestæts]] til [[Haderslevhus]], [[Riberhus]]es og [[grev]] Rantzaus [[tjenere]], undtagen udi [[byen]], ved '''''[[vide]] og [[vedtægt]]''''' efter [[loven]], og undergiven os med hverandre under [[pant]] og [[brøde]], som er Jens Tordsen, Hans Hansen, Tærckel Nielsen, Jep Nielsen, Jens Nielsen, Christen Nielsen, Hans Hansen Præst, Mads Jepsen, Ifver Madsen, Niels Pedersen, Niels Nielsen, Peder Hansen, Christen Hansen, Jens Hansen, Mads Hansen, Jens Tærckelsen, Hans Tærckelsen, Jens Pedersen og Niels Andersen, efterskrevne '''''[[vilkår]] og [[punkter]]''''' [[indgået]] som følger:
+
Har vi alle samtlige [[Hjerting]] [[bymænd]] og [[grander]] i [[byen]], det være sig kgl. [[majestæts]] til [[Haderslevhus]], [[Riberhus]]es og [[grev]] Rantzaus [[tjenere]], undtagen udi [[byen]], ved '''''[[vide]] og [[vedtægt]]''''' efter [[loven]], og undergiven os med hverandre under [[pant]] og [[brøde]], som er Jens Tordsen, Hans Hansen, Tærckel Nielsen, Jep Nielsen, Jens Nielsen, Christen Nielsen, Hans Hansen Præst, Mads Jepsen, Ifver Madsen, Niels Pedersen, Niels Nielsen, Peder Hansen, Christen Hansen, Jens Hansen, Mads Hansen, Jens Tærckelsen, Hans Tærckelsen, Jens Pedersen og Niels Andersen, efterskrevne '''''[[vilkår]] og [[punkter]]''''' [[indgået]] som følger:
  
 
# [[Vangegærde]]rne og [[leje]] for [[byen]] og [[vang]]erne skal være færdig bygget 14 dage før st. [[voldborgdag]] og hvem som de samme ikke til samme [[tid]] forfærdiger, har forbrudt til kgl. [[majestæt]] 24 sk.l. og til [[byen]] 1 m.l.
 
# [[Vangegærde]]rne og [[leje]] for [[byen]] og [[vang]]erne skal være færdig bygget 14 dage før st. [[voldborgdag]] og hvem som de samme ikke til samme [[tid]] forfærdiger, har forbrudt til kgl. [[majestæt]] 24 sk.l. og til [[byen]] 1 m.l.
Linje 24: Linje 24:
 
# Hvo som understår sig at indhjemle nogen på [[marken]], enten i klynemose eller [[tørvegrøft]], [[fædrift]] eller lyngslet, eller [[lyng]] at plukke, skal have forbrudt tilherskabet 24 sk. og til [[byen]] 1 m.l.
 
# Hvo som understår sig at indhjemle nogen på [[marken]], enten i klynemose eller [[tørvegrøft]], [[fædrift]] eller lyngslet, eller [[lyng]] at plukke, skal have forbrudt tilherskabet 24 sk. og til [[byen]] 1 m.l.
 
# Hvis fælles [[grandejord]], som ligger længe eller for [[kort]] [[tid]] siden udi [[skov]], [[mark]] eller tofter, er under lukkelsen indelukket fra [[byen]], skal inden fjorten dage før [[voldborgdag]] først kommer 1696 igen udelades, og hvem som vil gå inden [[tinge]], og med deres højeste [[ed]] [[bekræfte]], at han intet af [[byens]] fælles [[grandejord]] har indelukket, kan [[vorde]] derved fri, uden ham andet [[lovligt]] [[vorder]] overbevist, og hvem som samme [[lukkelse]], ikke inden forskevne [[tid]] udelader, skal være [[forpligtet]] at [[bøde]] derfor til kgl. [[majestæt]] 4 rd. og til [[byen]] 2 rd. og siden at [[bøde]] der foruden hvert år dobbelt op.
 
# Hvis fælles [[grandejord]], som ligger længe eller for [[kort]] [[tid]] siden udi [[skov]], [[mark]] eller tofter, er under lukkelsen indelukket fra [[byen]], skal inden fjorten dage før [[voldborgdag]] først kommer 1696 igen udelades, og hvem som vil gå inden [[tinge]], og med deres højeste [[ed]] [[bekræfte]], at han intet af [[byens]] fælles [[grandejord]] har indelukket, kan [[vorde]] derved fri, uden ham andet [[lovligt]] [[vorder]] overbevist, og hvem som samme [[lukkelse]], ikke inden forskevne [[tid]] udelader, skal være [[forpligtet]] at [[bøde]] derfor til kgl. [[majestæt]] 4 rd. og til [[byen]] 2 rd. og siden at [[bøde]] der foruden hvert år dobbelt op.
# [[Inderster]], som intet giver til kgl. [[majestæt]] skal ingen tørve- eller klynegrøft have, enten udi [[hede]] eller [[mose]], uden med samtlige [[grande]]rs [[forlov]], hvem sig der imod forbryder skal give til [[byen]] 24 sk. og hvad de derfor giver og [[udlover]], skal i lige måde deles til [[byens]] bedste.
+
# [[Inderster]], som intet giver til kgl. [[majestæt]] skal ingen tørve- eller klynegrøft have, enten udi [[hede]] eller [[mose]], uden med samtlige [[grander]]s [[forlov]], hvem sig der imod forbryder skal give til [[byen]] 24 sk. og hvad de derfor giver og [[udlover]], skal i lige måde deles til [[byens]] bedste.
 
# Hvem som tøjrer nogen [[hors]] med [[føl]] ved [[kornet]] skal have forbrudt til [[herskabet]] 24 sk. og til byen 1 rd.
 
# Hvem som tøjrer nogen [[hors]] med [[føl]] ved [[kornet]] skal have forbrudt til [[herskabet]] 24 sk. og til byen 1 rd.
 
# Hvo som holder nogen [[gårde]] bryder som [[heste]], [[stude]], [[svin]] eller beder, og dem ikke efter [[påmindelse]] afskaffer, skal have forbrudt [[til kongen]] 24 sk. og til byen 1 m. l. og der foruden at have [[skade]] for [[hjemgæld]], om nogen efter [[advarsel]] findes [[uskyldig]].
 
# Hvo som holder nogen [[gårde]] bryder som [[heste]], [[stude]], [[svin]] eller beder, og dem ikke efter [[påmindelse]] afskaffer, skal have forbrudt [[til kongen]] 24 sk. og til byen 1 m. l. og der foruden at have [[skade]] for [[hjemgæld]], om nogen efter [[advarsel]] findes [[uskyldig]].
Linje 30: Linje 30:
 
# Hvad som de fleste udi byen på meninge [[byens]] [[gave]] og bedste påliger efter [[loven]] skal holdes og [[efterkommes]], efter [[otting]]s brug, og hver nyder sin [[rigtige]] [[anpart]]s del.
 
# Hvad som de fleste udi byen på meninge [[byens]] [[gave]] og bedste påliger efter [[loven]] skal holdes og [[efterkommes]], efter [[otting]]s brug, og hver nyder sin [[rigtige]] [[anpart]]s del.
  
Alle disse før skrevne [[artikler]] udi alle sine [[omstændigheder]] er af os alle samtlige [[indgået]] og [[samtykke]]t, hvilket vi med vore underskrevne [[hænder]] og mærker videre [[stadfæster]] og [[bekræfter]].
+
Alle disse før skrevne '''''[[artikler]]''''' udi alle sine [[omstændigheder]] er af os alle samtlige [[indgået]] og [[samtykke]]t, hvilket vi med vore underskrevne [[hænder]] og mærker videre [[stadfæster]] og [[bekræfter]].
  
 
[[Datum]] [[Hjerting]] d. 7. januar 1696.
 
[[Datum]] [[Hjerting]] d. 7. januar 1696.

Versionen fra 30. mar 2014, 22:55

Udi den hellige trefoldigheds navn, fredag den 17. januar 1696.

Herredsfogeden Asmus Røpstorff af Vimtrup, otte mænd, Anders Hansen og Anders Lassen af Krogstrup, Knud Knudsen af Kalvslund, Thøgger Nielsen, Jørgen Andersen, Anders Andersen af Hjortvad, Søren Mogensen i Tornum og Ancher Poufvelsen af Lintrup.

I dag for retten er aflæst en skriftlig vide og vedtægt lydende som følger:

Har vi alle samtlige Hjerting bymænd og grander i byen, det være sig kgl. majestæts til Haderslevhus, Riberhuses og grev Rantzaus tjenere, undtagen udi byen, ved vide og vedtægt efter loven, og undergiven os med hverandre under pant og brøde, som er Jens Tordsen, Hans Hansen, Tærckel Nielsen, Jep Nielsen, Jens Nielsen, Christen Nielsen, Hans Hansen Præst, Mads Jepsen, Ifver Madsen, Niels Pedersen, Niels Nielsen, Peder Hansen, Christen Hansen, Jens Hansen, Mads Hansen, Jens Tærckelsen, Hans Tærckelsen, Jens Pedersen og Niels Andersen, efterskrevne vilkår og punkter indgået som følger:

  1. Vangegærderne og leje for byen og vangerne skal være færdig bygget 14 dage før st. voldborgdag og hvem som de samme ikke til samme tid forfærdiger, har forbrudt til kgl. majestæt 24 sk.l. og til byen 1 m.l.
  2. Hvem som driver med nogen særdrift eller hjord efter voldborgdag, undtagen spædekalve har til kongen forbrudt 1 m. l. og til byen 8 sk.l., men hvem som har en høved, der ikke kan følge hjord og hyrder, skal vare det i fædriften eller på sit eget, til så længe det kan følge.
  3. Hvem som tøjrer heste eller andet kvæg i vangen, som kornet er sået, hvad heller det er høstet eller uhøstet, har forbrudt til kongen 8 sk. og til byen 4 sk.
  4. Hvem som drager ud at så byg eller boghvede inden de tilforn har været til grandestævne derom har til kongen forbrudt 24 sk. og til byen 1 m. l.
  5. Hvem som drager ud at høste korn i vangene eller ... andres(?) korn i vangene (?), førend de har tilforn været til grandestævne derom og derom forændrede (?), uden de forbryder til kongen 8 sk. og til byen 4 sk. og skal vangene være fri for noget i hvad navn det nævnes kan, under lige brøde, og det udi 2 dage efter korn er inde.
  6. Ingen må understå dem at holde eller have vrinske føl og heste i byen, når de er over 3 år, uden de holder dem på deres egen grund i hævd, hvem sig herimod forbryder, har forbrudt til kongen 24 sk. og til byen 1 m.l.
  7. Befindes af nogen ikke mahder (?) hjorden ret for deres eller får, skal have forbrudt for hver nat til kongen 3 sk. og til byen 2sk.
  8. Og hvem som modvillig tager sit og heste fra markmanden, skal have forbrudt til kongen 8 sk. og til byen 6 sk. og der foruden at bøde efter loven.
  9. Hvem som ikke møder til grandestævne, når der advares har forbrudt til byen 2 sk. l.
  10. Hvo som tøjrer i anden mands ager eller eng med fri vilje, eller vogte noget kvæg der udi eller imellem, skal have forbrudt til hans majestæt 1 rd. og til byen 24 sk. og der foruden at bøde efter loven.
  11. Hvems gærder som bliver brøstfældige og han dog ikke straks efter han er blevet advaret, forfærdiger nødings (?) værge, skal have forbrudt for her dag til byen 4 sk.
  12. Her foruden skal lovlig om hver voldborgdags tider i ... en oldermand og tvende pantemænd, som årlig i byen skal omgå fra den ene og til den anden, og skal disse tvende pantemænd gå med oldermanden at pante efter videbrevs forseelse, og hvad brøder af samtlige by forfalder skal oldermanden årlig ved grandig (?) den rigtig optegne, som skal udgives til byens hjælp, til jord- eller markmandens løn.
  13. Og hvis overskrevne brøder udi byen af enhver grande bliver forbrudt til herskabet, skal være til enhvers herskab forfalden, som oldermanden årlig 14 dage før jul hos helligdagsfogeden i byen, skal rigtig tilkendegive og han den siden til herredsting rigtig tilkendegiver.
  14. Hvem som opgraver grønjordfællesmark, skal have forbrudt til herskabet 24 sk. og til byen 1 m.l.
  15. Hvo som understår sig at indhjemle nogen på marken, enten i klynemose eller tørvegrøft, fædrift eller lyngslet, eller lyng at plukke, skal have forbrudt tilherskabet 24 sk. og til byen 1 m.l.
  16. Hvis fælles grandejord, som ligger længe eller for kort tid siden udi skov, mark eller tofter, er under lukkelsen indelukket fra byen, skal inden fjorten dage før voldborgdag først kommer 1696 igen udelades, og hvem som vil gå inden tinge, og med deres højeste ed bekræfte, at han intet af byens fælles grandejord har indelukket, kan vorde derved fri, uden ham andet lovligt vorder overbevist, og hvem som samme lukkelse, ikke inden forskevne tid udelader, skal være forpligtet at bøde derfor til kgl. majestæt 4 rd. og til byen 2 rd. og siden at bøde der foruden hvert år dobbelt op.
  17. Inderster, som intet giver til kgl. majestæt skal ingen tørve- eller klynegrøft have, enten udi hede eller mose, uden med samtlige granders forlov, hvem sig der imod forbryder skal give til byen 24 sk. og hvad de derfor giver og udlover, skal i lige måde deles til byens bedste.
  18. Hvem som tøjrer nogen hors med føl ved kornet skal have forbrudt til herskabet 24 sk. og til byen 1 rd.
  19. Hvo som holder nogen gårde bryder som heste, stude, svin eller beder, og dem ikke efter påmindelse afskaffer, skal have forbrudt til kongen 24 sk. og til byen 1 m. l. og der foruden at have skade for hjemgæld, om nogen efter advarsel findes uskyldig.
  20. Hvem som overfuser eller overskænder den anden på grandestævne, enten med ord eller gerninger, skal bøde til kgl. majestæt 1 rd. og til byen 24 sk.
  21. Hvad som de fleste udi byen på meninge byens gave og bedste påliger efter loven skal holdes og efterkommes, efter ottings brug, og hver nyder sin rigtige anparts del.

Alle disse før skrevne artikler udi alle sine omstændigheder er af os alle samtlige indgået og samtykket, hvilket vi med vore underskrevne hænder og mærker videre stadfæster og bekræfter.

Datum Hjerting d. 7. januar 1696.

Jens JTS Tærckelsen Hans HHS Hansen Hans HTS Tærckelsen TNS Nielsen Jep JNS Nielsen Jens JNS Nielsen Christen CNS Nielsen Hans HHS Hansen Præst Mads MJS Jepsen Niels NPS Pedersen Niels NNS Nielsen Peder PHS Hansen Christen CHS Hansen Jens JHS Hansen Mads MHS Hansen Hans HTS Tærckelsen (!) Jens JPS Pedersen Niels NAS Andersen

Noter

Folio 73.