1686 underskrift

Hvormed vi allerunderdanigst ville formode eders kgl. majestæts allernådigste befaling hørsommeligst at være efterlevet, og som vi udi denne vores allerunderdanigste relation fornemmelig har haft den henseende til rettens betjente at foreslå de personer, som vi vide at være af god forstand og ærlighed og nogenlunde vederhæftige, at de kan svare de forurettede til deres skadeslidelse.

Så ville vi og allerunderdanigst formode eders kgl. majestæt bliver såvel fogederne som skriverne så nådig, at de ikke alene nyder de fri gårde, loven dem pro officio tillægger, mens og at eders majestæt bevilger dem korn af bønderne overalt ligesom det på mange steder hidtildags brugeligt har været, på det de rundeligt kunne have levnedsmiddel, og ikke af nødtørftighed forårsages ved skænk og gavers middel at føje uret, hvilket alt sammen til eders kgl. majestæts egen allernådigste dispensation allerunderdanigst henstilles.

I det øvrige forhåbes allerunderdanigst at alting af eders majestæts højkongelige nåde optages.

Vi er stedse efter allerunderdanigste skyldighed eders kgl. majestæts allerunderdanigste og tro tjenere

Lerche Bartholin

Noter

Side 222-223.

Betænkningen findes såvel i koncept som original og genpart i den ovenfor omtalte samlingspakke og gengives her ordret efter den underskrevne og forseglede, men uden egentlig datering forsynede original. På omslaget af denne står vel 1686, men efter forholdets natur kan betænkningen, der støtter sig til herreds-embedsmændenes forslag, ikke være udarbejdet før et godt stykke inde i året 1687.