Forskel mellem versioner af "1686 Ryttergods i Ribe Stift"
Hp (diskussion | bidrag) m |
Hp (diskussion | bidrag) m |
||
| (15 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
===== <center>[[Protokol]]</center> ===== | ===== <center>[[Protokol]]</center> ===== | ||
| − | [[Allerunderdanigst]] forfærdiget efter den [[allernådigste]] [[befaling]] til mig og hr. [[assessor]] Petter Benzon, at vi skulle | + | [[Allerunderdanigst]] forfærdiget efter den [[allernådigste]] [[befaling]] til mig og hr. [[assessor]] Petter Benzon, at vi skulle omskrive alt [[ryttergodset]] i [[Jylland]], disses [[tilstand]] os nøje erkyndige med videre og disses [[beskaffenhed]] , hans kgl. [[majestæt]] [[allerunderdanigst]] relatere. |
| − | Så er denne [[protokol]] [[allerunderdanigst]] forfattet, over hans kgl. [[majestæts]] [[ryttergods]] i [[Lundenæs]], [[Bøvling]], [[Ribe]] og [[Kolding]] [[amter]], hvor det | + | Så er denne [[protokol]] [[allerunderdanigst]] forfattet, over hans kgl. [[majestæts]] [[ryttergods]] i [[Lundenæs]], [[Bøvling]], [[Ribe]] og [[Kolding]] [[amter]], hvor det højlovlige Schvanewedische [[regiment]] til [[hest]] har været og nu er indkvarteret. |
| + | Hvor udi ved [[enhver]] bondes [[navn]] sammes udførlig [[tilstand]] findes, så vidt muligt har været at referere, efter egen øjensynlig ''[[besigtigelse]]'', [[bondens]] eget udsagn og nøje [[efterforskning]], såvel som [[eksamen]] og [[forhør]] over hver [[bonde]] især og det i [[amtmanden]], [[obersten]] og [[chef]] af [[kompagni]]erne, deres hos- og [[nærværelse]], samt hvad man har set og erfaret af [[herredsfogeder]]ne med fire mænds ''[[besigtigelse]]'' og [[officerer]]nes indgivende. | ||
| − | Hos en del [[bønder]] er vel befunden | + | Hos en del [[bønder]] er vel befunden temmelig [[korn]] i laden, men hans [[tilstand]] i andre måder så slet, at de dog ej i år kan uden ruin [[betale]] det forleden år [[allernådigst]] forstrakte lånekorn. |
| − | + | Især fordi at forleden år var [[misvækst]], den [[allernådigste]] [[korn]] med deres [[avling]] ej har kunnet tilslå til deres [[sæd]], egen [[husholdning]] og [[rytteren]]s [[forplejning]], men har måttet optage [[korn]] hos [[borgere]] og andre på [[kredit]] til deres egen og [[rytteren]]s [[levnedsmiddel]], hvilket de nu igen med [[penge]] må [[betale]], og da kostede 1 [[skæppe]] [[korn]] 2½ á 3 m. og nu [[koster]] det ikkun én [[mark]], hvilket en del har faldet hel hårdt. | |
| − | En del er og vel indført at have så mange [[bæster]] som han til sin [[jord]]s [[dyrkning]] nødig har, og er dog [[plovbæst]]er bevilget, hvilket deraf er kommen, at en del af opskrevne [[plovbæst]]er, har været så gamle og udygtige, en del | + | En del er og vel indført at have så mange [[bæster]] som han til sin [[jord]]s [[dyrkning]] nødig har, og er dog [[plovbæst]]er bevilget, hvilket deraf er kommen, at en del af de opskrevne [[plovbæst]]er, har været så gamle og udygtige, en del af skab fordærvet, at de ikke kunne rejse sig selv. En del steder synes og at være for højt skyldsat. Af de omkring boende og berettes, at deres brug for [[skylden]] er hel [[ringe]], hvoraf og synes, deraf [[forarmelse]] at være kommet. |
| − | Hvorfor på hans kgl. [[majestæts]] [[allernådigste]] behag, dem nogen [[afslag]] | + | Hvorfor på hans kgl. [[majestæts]] [[allernådigste]] behag, dem nogen [[afslag]] bevilget, hvilket ved den [[konference]] med hans [[excellence]] hr. [[general]] [[Friedrich von Arenstorff|Arenstorff]] og hr. landkommissær [[Gothard Braem|Braem]] igen blev forandret, for vi ej havde nogen bestandig grund hvorefter [[hartkorn]]et kunne omsættes, og er derfor blevet stående ved den [[anno]] 1682 år satte [[hartkorn]], om endskønt hos hver [[mand]] vel findes [[sæden]] indført, så kan man dog ej derpå bygge, [[formedelst]] man ej har anden vished derom end [[bondens]] egen [[beretning]] og [[herredsfogeden]]s [[angivelse]], og er [[bonden]] i stedet for afslag på [[hartkorn]] bevilget nogle plovbæster, [[køer]] eller [[sædekorn]], og for de forarmede på en vis [[tid]] af kassen [[betales]]. Des mere udførlig [[beskaffenhed]], hos [[enhver]] mands [[navn]] herefter meldes i de [[allerunderdanigste]] forfattede jordebøger findes [[protokollen]]s nummer ved hver mands [[navn]] tegnet, hvorefter her udi kan ses, [[enhver]] [[bonde]]s og lægds [[beskaffenhed]]. |
| − | + | Hvis [[klage]] som i [[kommissionen]] kan være forefalden, er [[straks]] af [[obersten]] og [[kompagni]]erne således i min [[nærværelse]] [[remittere]]t, at den klagende har haft [[fornøjelse]], og derfor her intet om nogen [[klage]] indføres. | |
| − | + | Her udi findes og indført efter [[regimentet]]s [[gods]], hovedgods, der fra [[amtstue]]rne er taget og nu i denne [[kommission]] til [[regimentet]] udlagt. | |
| − | + | Hvilke [[bønder]] fra [[regimentet]] til [[amtstuer]]ne [[henlægges]], findes ved hver mands [[navn]], her udi tegnet. | |
| − | + | ||
| − | + | Hvilket alt sammen herefter [[specialiter]] forklares, som følger: | |
== Noter == | == Noter == | ||
{{Doku||1016|7673}} | {{Doku||1016|7673}} | ||
| − | [[ | + | * ''Syn på ryttergods 1686'', ved [[Holger Hertzum-Larsen]] (1985). [//tidsskrift.dk/index.php/historiejyskesamling/article/view/14777/28299] [//tidsskrift.dk/index.php/historiejyskesamling/article/viewFile/16925/32536] |
| − | [[Kategori: | + | [[kategori:Ribe Stift]] |
| − | [[ | + | [[kategori:Forord]] |
| + | [[Kategori:Besigtigelsesprotokol]] | ||
| + | [[Kategori:1. Jyske Rytterregiment]] | ||
Nuværende version fra 19. feb 2015, 18:32
Protokol [redigér]
Allerunderdanigst forfærdiget efter den allernådigste befaling til mig og hr. assessor Petter Benzon, at vi skulle omskrive alt ryttergodset i Jylland, disses tilstand os nøje erkyndige med videre og disses beskaffenhed , hans kgl. majestæt allerunderdanigst relatere.
Så er denne protokol allerunderdanigst forfattet, over hans kgl. majestæts ryttergods i Lundenæs, Bøvling, Ribe og Kolding amter, hvor det højlovlige Schvanewedische regiment til hest har været og nu er indkvarteret. Hvor udi ved enhver bondes navn sammes udførlig tilstand findes, så vidt muligt har været at referere, efter egen øjensynlig besigtigelse, bondens eget udsagn og nøje efterforskning, såvel som eksamen og forhør over hver bonde især og det i amtmanden, obersten og chef af kompagnierne, deres hos- og nærværelse, samt hvad man har set og erfaret af herredsfogederne med fire mænds besigtigelse og officerernes indgivende.
Hos en del bønder er vel befunden temmelig korn i laden, men hans tilstand i andre måder så slet, at de dog ej i år kan uden ruin betale det forleden år allernådigst forstrakte lånekorn. Især fordi at forleden år var misvækst, den allernådigste korn med deres avling ej har kunnet tilslå til deres sæd, egen husholdning og rytterens forplejning, men har måttet optage korn hos borgere og andre på kredit til deres egen og rytterens levnedsmiddel, hvilket de nu igen med penge må betale, og da kostede 1 skæppe korn 2½ á 3 m. og nu koster det ikkun én mark, hvilket en del har faldet hel hårdt. En del er og vel indført at have så mange bæster som han til sin jords dyrkning nødig har, og er dog plovbæster bevilget, hvilket deraf er kommen, at en del af de opskrevne plovbæster, har været så gamle og udygtige, en del af skab fordærvet, at de ikke kunne rejse sig selv. En del steder synes og at være for højt skyldsat. Af de omkring boende og berettes, at deres brug for skylden er hel ringe, hvoraf og synes, deraf forarmelse at være kommet.
Hvorfor på hans kgl. majestæts allernådigste behag, dem nogen afslag bevilget, hvilket ved den konference med hans excellence hr. general Arenstorff og hr. landkommissær Braem igen blev forandret, for vi ej havde nogen bestandig grund hvorefter hartkornet kunne omsættes, og er derfor blevet stående ved den anno 1682 år satte hartkorn, om endskønt hos hver mand vel findes sæden indført, så kan man dog ej derpå bygge, formedelst man ej har anden vished derom end bondens egen beretning og herredsfogedens angivelse, og er bonden i stedet for afslag på hartkorn bevilget nogle plovbæster, køer eller sædekorn, og for de forarmede på en vis tid af kassen betales. Des mere udførlig beskaffenhed, hos enhver mands navn herefter meldes i de allerunderdanigste forfattede jordebøger findes protokollens nummer ved hver mands navn tegnet, hvorefter her udi kan ses, enhver bondes og lægds beskaffenhed.
Hvis klage som i kommissionen kan være forefalden, er straks af obersten og kompagnierne således i min nærværelse remitteret, at den klagende har haft fornøjelse, og derfor her intet om nogen klage indføres.
Her udi findes og indført efter regimentets gods, hovedgods, der fra amtstuerne er taget og nu i denne kommission til regimentet udlagt.
Hvilke bønder fra regimentet til amtstuerne henlægges, findes ved hver mands navn, her udi tegnet.
Hvilket alt sammen herefter specialiter forklares, som følger:
Noter[redigér]
- Syn på ryttergods 1686, ved Holger Hertzum-Larsen (1985). [1] [2]
