Forskel mellem versioner af "Seem Pastorat"
Hp (diskussion | bidrag) |
Hp (diskussion | bidrag) m |
||
(3 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
Linje 132: | Linje 132: | ||
Student 1854 fra Viborg. | Student 1854 fra Viborg. | ||
− | Efterfølgende kapellan for [[Sankt Mortens Sogn | + | Efterfølgende kapellan for [[Sankt Mortens Sogn, Randers]]. |
Skrev 1792 en [[beskrivelse]] af [[Ribe]] og 1802 en [[beskrivelse]] af [[Randers]]. | Skrev 1792 en [[beskrivelse]] af [[Ribe]] og 1802 en [[beskrivelse]] af [[Randers]]. | ||
Linje 185: | Linje 185: | ||
Efterfølgende præst i [[Trinitatis Sogn, Fredericia|Fredericia Trinitatis]]-[[Vejlby]] og 1863 i [[Randers]]. | Efterfølgende præst i [[Trinitatis Sogn, Fredericia|Fredericia Trinitatis]]-[[Vejlby]] og 1863 i [[Randers]]. | ||
+ | * [[Erik Jansen Pontoppidan]] (1847-1919), [[læge]], far til [[nazist]]en [[Eiler Pontoppidan]] | ||
+ | * [[Morten Oxenbøll Pontoppidan]] (1851-1931), [[højskoleforstander]] og præst forskellige steder på [[Sjælland]] | ||
+ | * [[Knud Børge Pontoppidan]] (1853-1916), [[retsmediciner]] og [[professor]] | ||
* [[Henrik Pontoppidan]] (1857-1943), skrev bl.a. [[Lykke-Per]] og modtog 1917 [[Nobelprisen i litteratur]] | * [[Henrik Pontoppidan]] (1857-1943), skrev bl.a. [[Lykke-Per]] og modtog 1917 [[Nobelprisen i litteratur]] | ||
Nuværende version fra 13. mar 2015, 20:48
1683 Præst i Seem og kapellan ved Ribe Domkirke[redigér]
Ved reskript af 24. maj 1683 blev kapellanen til domkirken også kompastor til Seem. Fra 2. marts 1742 residerende kapellanen i Ribe. Fra 12. aug. 1803 var kapellanen tillige sognepræst til Seem. I 2006 lagdes Seem Pastorat under Ribe Domsogn.
1660 Bernt Laugesen Wellejus (1635-1695)[redigér]
Også skrevet Bernhardus Vellejus/Wedel. Søn af sognepræst Lauge Andersen Vedel, Ribe Sankt Katharine Kirke. Gift med Anna Jørgensdatter Serup, datter af præsten i Serup-L.
Student 1655 fra Ribe. Fra 1660 kapellan til domkirken og fra 1683 tillige kompastor til Seem.
- Mette Berntsdatter Wedel, g. 1693 med Claus Johannes Gosmann
1693 Claus Hansen Gosmann (1660-1732)[redigér]
Søn af Johan Henriksen Gosmann og muligvis Elisabeth Clausdatter Bang, men det passer ikke med han skal være født i Ribe. Faderen var fra 1653 konrektor i Ribe, blev 1658 præst i Middelfart-Kauslunde og senere provst. [9] [10]
Student 1687 fra Ribe, hører 1691 i Ribe.
- Bernt Clausen Gosmann, præst i Gudme-Brudager. [11]
- Elisabeth Clausdatter Gosmann, g. 1757 med Christian Caspersen Lemvig, præst på Mandø
- Anna Clausdatter Gosmann, g. med Elieser Andersen Beyerholm som 1731 blev hospitalspræst ved Ribe Hospital og 1737 præst ved Vor Frue Kirke, Århus, som enke gift 1745 med sognepræst Laurits Lund, Hersted (Albertslund)
1732 Nicolai Ottesen Clausen (1698-1746)[redigér]
Søn af Otte Daniel Clausen og Anna Thomasdatter, Bosholm ved Trøjborg, faderen var herredsfoged i Lø Herred. Gift 1732 med Sara Anna Evendorph.
Student 1617 fra Ribe, præsteeksamen 1720, hører 1730 i Ribe.
- Anna Klavsen (1733-1793), g. 1756 med stiftsprovst Laurids Grundahl, Farup.
1746 Peder Augustinusen Haard (1710-1773)[redigér]
Søn af sognepræst Augustinus Bentsen Haard og Ida Christine Steenberg, Præstø-Skibinge. [12]
Student 1731 fra København, præsteeksamen 1742.
Natten mellem 4.-5. dec. 1758 teede han sig højst uanstændigt og forargeligt, måtte deprecere.
1773 Christian Carl Hansen Brorson (1745-1795)[redigér]
Søn af biskop Hans Adolph Brorson, Ribe Domkirke.
Student 1762 fra Ribe. Fra 1770 præst i Hunstrup-Østerild i Thy.
Efterfølgende præst i Varde til sin død, hvorom skrives: 'til utalliges dybe sorg, da han var en herlig, blid og hjertensgod mand'.
1782 Mathias Pedersen Galthen (1734-1812)[redigér]
Søn af Peder Galthen, som var rektor i Lemvig og senere præst i Hersom-Bjerregrav-Klejtrup. [13]
Gift med Ane Christine Monrad. Som enkemand gift 1805 med Anna Sophie Hedvig Mandix (-1837), datter af præsten i Hvejsel-Givskud.
Student 1854 fra Viborg.
Efterfølgende kapellan for Sankt Mortens Sogn, Randers.
Skrev 1792 en beskrivelse af Ribe og 1802 en beskrivelse af Randers.
1793 Niels Clemensen Lindberg (1758-1830)[redigér]
Søn af borger Clemens Nielsen og Anna Elisabeth Lindberg, Ribe.
Gift 1787 med Anna Magdalene Jacobsdatter (1766-1840), datter af gårdejer Jacob Christiansen, Seemgård.
Student 1778 fra Ribe, 1781 hører i Ribe. Fra 1787 præst i Jernved.
Kapellan 1793 ved domkirken og fra 1803 tillige sognepræst til Seem.
- Jacob Christian Lindberg (1797-1857), præst, filolog og folketingsmand. Mindesten i Skibelund Krat. [14]
1830 Albert Pedersen Leth (1795-1849)[redigér]
Søn af godsinspektør Peder Leth og Kirsten Rasmussen, Klarskov ved Munkebo. Gift 1820 med Mathea Christiane Eilschou (1793-1874), datter af sæbesyder Andreas Eilschou og Anna Lachendorph, Odense. [15] [16]
Student 1813 fra Odense, adjunkt 1818 i Nyborg, 1823 kateket i Ærøskøbing.
Efterfølgende præst i Middelfart-Kauslunde.
Var 1847 stænderdeputeret og valgtes 1848 i den Grundlovgivende Rigsforsamling. Fædrelandsven.
1837 Ludvig Christian Müller (1806-1851)[redigér]
Søn af divisionskirurg Hans Christian Müller og Jacobine Cathrine Steinfartz. Gift med Hanne Henriette Hjorth (1814-), datter af kammerråd Peter Jonassen Hjorth og Maren Høst, København.
Student 1822 fra Borgerdydskolen i København, opholdt sig derpå 1½ år på Island, blev 1827 cand.theol. og lærer ved Borgerdydskolen på Christianshavn. Skrev 1830 en islandsk grammatik, udgav 1834 en hebraisk grammatik, 1835 en samling angelsaksiske tekster med ordbog, 1837 en islandsk læsebog med ordforklaring og 'Danmarks Historie'. [17] [18] [19]
Efterfølgende præst for Snedsted-Nørhå og forstander for Snedsted Seminarium i Thy. I 1848 blev han præst for Bjørnsholm (Vitskøl Kloster)-Malle og seminariet flyttedes med til Ranum i Vesthimmerland. I 1850 blev han præst i Starup-Grarup ved Haderslev.
Død under besøg i Hammelev præstegård.
1842 Dines Pontoppidan (1814-1879)[redigér]
Søn af sognepræst Børge Dinesen Pontoppidan og Mette Marie Jansen, Bogø og senere Damsholte på Møn. Gift 1844 med Birgitte Christine Marie Oxenbøll (1824-), datter af byfoged Morten Oxenbøll og Johanne Cecilie Stilling, vist Randers. [20] [21] [22] [23]
Student 1832 fra Nykøbing, præsteeksamen 1837, blev 1839 lærer i Borgerdydskolen på Christianshavn, 1840 skibspræst på fregatten Bellona på et togt til Sydamerika.
Efterfølgende præst i Fredericia Trinitatis-Vejlby og 1863 i Randers.
- Erik Jansen Pontoppidan (1847-1919), læge, far til nazisten Eiler Pontoppidan
- Morten Oxenbøll Pontoppidan (1851-1931), højskoleforstander og præst forskellige steder på Sjælland
- Knud Børge Pontoppidan (1853-1916), retsmediciner og professor
- Henrik Pontoppidan (1857-1943), skrev bl.a. Lykke-Per og modtog 1917 Nobelprisen i litteratur
1856 Carl Ludvig Theodor Jacobi (1811-1873)[redigér]
Søn af Samuel Jacobi og Ester Ida Elisa (Sophie) Kalisch, faderen var fattiglæge ved det mosaiske trossamfund.
Gift 1842 med Mariane Henriette Thalbitzer (1817-), datter af Carl Heinrich Thalbitzer og Fanny Mathilde Belfour, faderen var kommandør for det jyske jægerkorps.
Student 1831 fra København. Adjunkt 1842 i Ribe.
Senere præst i Stubbekøbing-Maglebrænde på Falster. [24]
1869 Carl Frederik Vilhelm Olsen (1826-1910)[redigér]
Søn af Peter Vilhelm Olsen og Anne Johanne Nørregaard. Gift 1870 med Louise Augusta Krarup, datter af Niels Bygum Krarup og Christiane Amalie Hansdatter Möhl. [25]
Var 1884-1905 præst i Brændekilde-Bellinge ved Odense. [26]
1875 Jacob Borrig Lindbæk (1838-1877)[redigér]
Gift med Augusta Caroline Nielsen (1843-1878).
- Johannes Peder Lindbæk (1872-1919), historiker. [27]
1877 Hans Kruse Winding (1849-)[redigér]
Søn af gårdejer Andreas Winding og Kristine Volquardsen, Møgeltønder, og opkaldt efter farfaderen der var præst i Gundslev på Falster. Gift med Kristine Marie Anna Caroline Bech (1854-1927). [28]
Senere præst i Hårslev.
- Holger Winding (1887-1959), præst
1888 Johannes Enevold Langkilde Lauesen (1861-)[redigér]
Søn af Hans Lauesen og Kirsten Petrine Langkilde, Klingstrup ved Svendborg. Gift 1888 med Anna Johanne Fransiska Marie Petersen (1863-), datter af forpagter Rasmus Syberg Petersen og Anne Frederikke Lollesgaard, Brockdorff på Fyns Hoved, senere Søbysøgård på Midtfyn. [29]
1898 Emil Albeck (1870-1937)[redigér]
Seminarieforstander 1920-1937 for Tønder Seminarium. [30]
1905 Harald Vilhelm Kristensen (1876-1951)[redigér]
Gift med Thora Andresen (1881-1951). [31]
Vist efterfølgende præst i Ønslev-Eskilstrup på Falster.
1913 Vilhelm Birkedal Balslev (1879-1966)[redigér]
Søn af sognepræst Sophus Theodor Balslev og Nanna Ingeborg Birkedal, Dejbjerg. Gift 1913 med Olga Møllgaard, datter af manufakturhandler Peter Ulrik Møllgaard og Regine Johanne Sofie Smith, Ringkøbing. [32] [33]
Begravet i Gladsaxe.
1932 Aksel Emil Petersen (1897-)[redigér]
Vist søn af Hans Peder Pedersen og Maren Hansine Jensen, Åstrup på Falster. Gift 1920 med Ellen Marie Rasmussen (1902-) fra Falster. [34]
Fra 1926 præst i Vester Vandet-Klitmøller-Øster Vandet, Thy.
Efterfølgende præst i Vejrup indtil 1963. [35]
1947 Alfred Kjeldgaard Knudsen (1909-)[redigér]
Søn af Kristian Kjeldgaard Knudsen og Kirsten Nielsen, Nørre Vium. [36] [37]
1962 Palle Nielsen[redigér]
1965 Søren Krarup (1937-)[redigér]
Søn af Vilhelm Krarup og Bodil Marie Langballe. Faderen var præst i Hammelev-Enslev ved Grenå, fra 1945 Simon Peters Kirke på Amager og 1970-1974 Vester Åby-Åstrup på Sydfyn. Gift med Anette Elisabeth Lundsteen.
Student fra Christianshavns Gymnasium.
Var medudgiver af Tidehverv sammen med faderen og afløste 1984 denne som redaktør. Folketingsmedlem 2001-2011, valgt for Dansk Folkeparti.
- Marie Krarup (1967-), lektor på Frederiksborg Gymnasium og 2011 valgt i Folketinget for Dansk Folkeparti for Esbjerg og omegns kreds. [38] [39]
- Katrine Krarup (1970-)
2006 Torben Bramming[redigér]
Gift med Bente.
Student 1984 fra Ribe Katedralskole. Var i 10 år frimenighedspræst i Ryslinge.
Overtog 2003 Tårnborg Bispegård og indrettede det til beboelse og Hans Adolph Brorson-center.
Præst for Ribe Domsogn.