Dansk marineflyulykke

Marinens Flyvevæsens fly

Marinens Flyvevæsen grundlagdes den 14. december 1911 som en flyveskole for uddannelse af flådens befalingsmænd til aeroplanførere og udskiltes den 15. september 1923 som selvstændig kommando. Flyvningen foregik fra 1911 på Kløvermarken (Christianshavns Fælled), 1921 hærens eksercerplads ved Avedøre, 1923 Kastrup, 1926 Ringsted og 1931 Avnø på Sydsjælland.

• 1912-1913 Glenten, landflyvebiplan skolefly, Voisin-flyet Dania ombygget af R. Svendsen som Henri Farman-kopi, købt af generalkonsul V. Ludvigsen og 25. marts 1912 skænket til flyveskolen. [2] [3] [4] [5] [6] [7] [8]
• 1913-1922 Ørnen, landflyvebiplan skolefly, Farman MF.7-fly erhvervet efter Ulrik Birchs ulykke. [9] [10]
• 1913-1915 Maagen & Ternen (Maagen 1&2), flyvebådsbiplan skolefly, FBA Type A-fly. [11] [12] [13]
• 1915-1917 Friedrichshafen FF.29, hydrobiplan rekognosceringsfly. [14]

Flyene var 1921-1940 inddelt i (usynlige) typebetegnelser F.B., H.B., H.M., L.B. og F.M., efterfulgt af et romertal. [15]

• F.B. (Flyvebåd)
  • 1914-1924 Maagen 3, reg. 5-21, skole- og rekognosceringsfly, 11-13 stk. bygget af Orlogsværftet og ikke identiske. [16] [17] [18]
  • 1919-1924 Curtiss Seagull. [19]
• H.B. (Hydrobiplan)
  • 1918-1924 Orlogsværftets pontonmaskiner, skolefly mm., 4 stk. [20]
  • 1919-1927 Friedrichshafen FF.49, reg. 31-37, rekognosceringsfly, 7 stk. [21]
  • 1933-1940 Hawker Dantorp, reg. 201-202, torpedobombefly, 2 stk. [22] [23]
• H.M. (Hydromonoplan)
  • 1919-1931 Hansa-Brandenburg W29, reg. 25-29 m.fl., 16 stk., de 15 bygget af Orlogsværftet. [24] [25]
  • 1928-1940 Heinkel HE 8, reg. 82 m.fl., 22 stk. [26]
• L.B. (Landflyvebiplan)
  • 1920-1936 Avro 504N, reg. 110 m.fl., 12 stk. [27]
  • 1926-1937 Hawker Dankok, reg. 153-160 m.fl., jagerfly, 15 stk., de 12 bygget af Orlogsværftet. [28] [29] [30]
  • 1928-1940 de Havilland Moth, 5 stk.
  • 1934-1940 Avro Tutor, reg. 113 m.fl., 5 stk. [31]
  • 1934-1940 Hawker Nimrod, reg. 170-181, 12 stk., de 10 bygget af Orlogsværftet. [32] [33]
• F.M. (Flyvemaskinemonoplan)
  • 1938-1940 Dornier Do J/III Wal, reg. 50. [34]

Bevarede fly kan ses på forskellige muséer og udstillinger. [35]

Marinens Flyvevæsens flyulykker

Marinens Flyvevæsens nåede vistnok ikke i luften under Operation Weserübung 9. april 1940 og opløstes derefter.

2. okt. 1913 Kløvermarken på Amager

Marineflyveren Ulrich Birch fik af dansk-amerikaneren Brandt stillet Farman MF.7-flyet Ørnen til rådighed, hvormed han udførte akrobat- og kunstflyvning og en dristig tur med Prins Axel, inden han den 1. februar 1913 med flyet tilknyttedes Marineministeriets nyoprettede flyveskole, som instruktør.

Ved en uheldig landing den 2. oktober 1913 på Kløvermarken kvæstedes Birch så hårdt, at han 8 dage efter afgik ved døden, hvorimod passageren premierløjtnant Thiele slap uskadt.

På dødslejet udnævntes Birch som ridder af Dannebrog. Hans urne står på Bispebjerg Kirkegård. På Amager er Ulrich Birchs Allé opnævnt efter ham og ved Statens Serum Institut ud mod voldgraven er der opstillet en mindesten.

Efter havariet blev flyets motor solgt til Hæren og anvendtes siden i 2 af deres fly.

27. juli 1915 & 10. juni 1918 Øresund

Premierløjtnant i Flåden Axel Hoeck og kaptajn H. Münter omkom den 27. juli 1915, da de i en af Orlogsværftets flyvebåde tilhørende flyveskolen havarerede i Kongedybet mod granitmolen ud for flyvebådstationen i København (Margretheholm/Prøvestenen).

Axel Hoeck begravedes på Holmens Kirkegård. Der findes et foto af ham som pilot på flyet Glenten, hvor bl.a. Prins Axel står ved hans side.

Flyvebåden genopbyggedes, men havarerede igen den 10. juni 1918 i Øresund ud for flyvebådstationen.

12. sep. 1915 København

Et flyvebåds-biplan af typen FBA Type A (Donnet-Lévêque) tilhørende flyveskolen, faldt den 12. september 1915 ned fra en bro på flyvebådstationen, hvorefter det kasseredes. [36] [37]

Den originale krop og de originale vinger er anvendt af Dansk Flyvehistorisk Forening til en restaurering af flyet, som fra år 2000 er udstillet på Danmarks Tekniske Museum i Helsingør. [38]

22. maj 1916 Øresund

En af Orlogsværftets flyvebåde tilhørende flyveskolen havarerede den 22. maj 1916 i Øresund ud for flyvebådstationen, men genopbyggedes.

25. nov. 1916 Kattegat ved Gilleleje

En af Orlogsværftets flyvebåde tilhørende Marinens Flyveskole havarerede den 25. november 1916 i Kattegat ved Gilleleje.

3. dec. 1916 Øresund

En af Orlogsværftets flyvebåde tilhørende flyveskolen havarerede den 3. december 1916 i Øresund syd for flyvebådstationen.

4. dec. 1916 & 23. maj 1917 Øresund

En af Orlogsværftets flyvebåde tilhørende flyveskolen havarerede den 4. december 1916 i Øresund ud for Lynetten, men genopbyggedes og havarerede igen den 23. maj 1917 i Øresund 750 meter sydvest for Prøvestensfortet og genopbyggedes en gang mere.

16. okt. 1917 Storebælt ud for Kalundborg

Et tysk hydrobiplan af typen Friedrichshafen FF.29, som var drevet i land på Jyllands vestkyst, måltes op og byggedes som kopi af Orlogsværftet til Marinens Flyveskole.

Kopiflyet nødlandede den 16. okt. 1917 i Storebælt ud for Kalundborg og havarerede under bugsering efter minefartøjet 'Hjælperen' samme dag.

6. april 1918 Kattegat ved Hornbæk

Reserveløjtnant Kabell og reserveunderofficer Larsen omkom den 6. april 1918, da de i en af Orlogsværftets flyvebåde tilhørende flyveskolen havarerede i Kattegat ud for Ellekildehave, 4 km øst for Hornbæk.

3. juni 1918 Storebælt ved Sprogø

Reserveløjtnant Ubbesen omkom den 3. juni 1918, da han i en af Orlogsværftets flyvebåde tilhørende Marinens Flyveskole havarerede i Storebælt ved Sprogø.

6. juni 1918 Øresund

Reserveløjtnant Caroc omkom den 6. juni 1918 ved en flyveulykke i Øresund.

14. nov. 1918 Øresund

En af Orlogsværftets flyvebåde tilhørende flyveskolen havarerede den 14. november 1918 i Øresund syd for flyvebådstationen.

13. dec. 1918 Øresund ud for Kastrup

En af Orlogsværftets flyvebåde tilhørende flyveskolen havarerede den 13. december 1918 i Øresund ud for Kastrup.

19. feb. 1919 Øresund ud for Kastrup

En af Orlogsværftets flyvebåde tilhørende flyveskolen havarerede den 19. februar 1919 i Øresund ud for Kastrup.

19. april 1919 Læsø Rende

En af Orlogsværftets pontonmaskiner tilhørende flyveskolen havarerede den 19. april 1919 i Læsø Rende 18 km øst for Frederikshavn efter propelhavari.

23. juli 1919 Snekkersten

Marinemaskinist H. Hansen omkom ved en ulykke den 23. juli 1919 ved Snekkersten.

20. maj 1920 Kongedybet i Øresund

Reserveløjtnant Abrahamsen omkom den 20. maj 1920, da han i en af Orlogsværftets flyvebåde tilhørende flyveskolen havarerede i Kongedybet i Øresund.

21. juli 1922 Lunkebugten ved Tåsinge

Premierløjtnant Sørensen omkom den 21. juli 1922 ved en flyvelykke i Lunkebugten ved Tåsinge (eller i Storebælt).

1. august 1922 Øresund ved Middelgrundsfortet

En af Orlogsværftets pontonmaskiner tilhørende flyveskolen havarerede den 1. august 1922 under landing nord for Middelgrundsfortet.

1922 Dyrehaven

En af Orlogsværftets pontonmaskiner tilhørende flyveskolen havarerede under en nødlanding på Eremitagesletten i Dyrehaven pga. defekte styreledninger, vistnok i 1922.

31. maj 1923 København

En af Orlogsværftets pontonmaskiner tilhørende flyveskolen beskadigedes den 31. maj 1923 under natlanding ved flyvebådstationen i København ved kollision med en flyvende genstand.

5. dec. 1923 Korsør Nor

Den 5. december 1923 havarerede et marine-hydrobiplan af typen Friedrichshafen FF.49 ved Korsør Nor.

21. sep. 1924 Ebeltoft

Den 21. september 1924 ødelagdes 2 marine-hydrobiplan af typen Friedrichshafen FF.49 under en orkanagtig storm ved Ebeltoft.

22. sep. 1924 Øresund

Den 22. september 1924 havarerede et marine-hydrobiplan af typen Friedrichshafen FF.49 i Øresund 200 meter udenfor Luftmarinestation København.

8. okt. 1925 Skarritsø ved Jyderup

Marineflyvemekaniker Nicolaysen omkom den 8. oktober 1925 ved en ulykke ved Skarritsø ved Jyderup på Sjælland.

8. sep. 1926 Øresund

Den 8. september 1924 havarerede et marine-hydrobiplan af typen Friedrichshafen FF.49 i Øresund ud for Luftmarinestation København.

31. aug. 1927 Øresund

C.V.J. Madsen omkom den 31. august 1927, da han i en H M.I. styrtede i Øresund.

13. juni 1928 København

Et marinefly af typen Hansa-Brandenburg W29 var den 13. juni 1928 på en flyvning over København, da urolige vejrforhold fik flyet til at tippe rundt, så de 3 ombordværende, føreren dæksofficer H.M.V.S. Beldsgaard, og passagererne søkadetterne Axel Poetzold og Leifur Gudmundson, faldt ud og omkom.

De omkomne var ikke fastspændt.

28. jan. 1930

To af Marinens Flyvevæsens fly kolliderede den 28. januar 1930 under i formations-øvelse, hvorved søløjtnant Harald Vilhelm Jastrau og sømine-assistent E. Moes Larsen omkom.

22. jan. 1930 Østersøen nord for Warnemünde

Under en natflyvning mellem København og Warnemünde ved Rostock den 22. januar 1930 styrtede et fly af typen H.M.II i Østersøen nord for Warnemünde, hvorved kaptajnløjtnant Ejnar Anton Jensen og flyvemekaniker Bressendorf omkom.

22. nov. 1933 Gøteborg

Frode Hansen omkom, da han den 22. november 1933 styrtede ned med en HM II ved Gøteborg.

13. feb. 1935 Slagelse

Flyverløjtnant Højlund omkom den 13. februar 1935 ved Slagelse.

12. april 1935 Avnø

Flyverløjtnant Lyck omkom den 12. april 1935 ved Avnø.

25. nov. 1935 Kalkgrunden ved Saltholm

Under en øvelsesflyvning den 25. november 1935 styrtede et fly i vandet ved Kalkgrunden syd for Saltholm, hvorved de ombordværende søløjtnanter Holger Frederik Petersen og Erling Axel Christian William Arthur Pries omkom.

10. feb. 1936 Sigersted ved Ringsted

Mandag den 10. februar 1936 styrtede et fly fra luftmarinestationen syd for Ringsted ned, vistnok en Hawker Dankok, vest for på en frossen pløjemark øst for Sigersted kirke, hvor piloten flyverløjtnant F. E. Lassen omkom, da hans faldskærm hang fast i flyets højderor.

22. maj 1936 Ringsted

Flyverløjtnant E. Rasmussen omkom den 22. maj 1936 ved Ringsted.

11. marts 1937 Øresund ved Tårbæk

Kaptajnløjtnant Knud Riemann og flyverløjtnant H.H. Johansen omkom, da de den 11. marts 1937 forsvandt i et fly af typen Avro Tutor LB IV over i Øresund nord for København ved Tårbæk Rev, hvor vraget aldrig er lokaliseret.

4. juni 1938 Kattegat

Flyverløjtnant A. H. Christensen omkom den 4. juni 1938 ved en ulykke i Kattegat.

13. feb. 1940 Karelen

Søløjtnanterne Carl Knut Kalmberg og Jørn Juul Ulrich, søgte i efteråret orlov fra den danske marine, hvor de havde fløjet Hawker Nimrod i Avnø, men fik afslag og deserterede omkring nytår 1940, for at deltage som frivillige i den finsk-russiske krig, hvor de blev antaget som løjtnanter i Finlands Luftvåben.

I Vinterkrigen blev de med hver deres Gloster Gladiator bl.a. stationeret i Utti ved jernbaneknudepunktet Kouvola, inden de den 9. februar flyttedes til den nuværende grænseby Värtsilä nord for Ladoga-søen i Karelen.

Den 12. februar 1940 ved middagstid nedskød Kalmberg et sovjetisk Tupolew SB-2 jagerfly ved Лоймола/Loimola, men allerede næste eftermiddag blev han selv nedskudt i nærheden af Jänisjärvi-indsøen.

Jørn Juul Ulrich havde den 2. februar skudt et fly ned og skød 2 flere ned den 13. februar, inden han under samme kamp selv blev skudt ned hårdt såret. Senere var han med til at træne den Danske Brigade i Sverige.