Hedegård 1895 ildløs ved lynnedslag

Ildløs ved lynnedslag

Et menneske indebrændt

Det hører heldigvis ikke til det almindelige, at bladene i november måned kunne melde om ildebrande forårsagede ved lynnedslag. November i år synes at danne en undtagelse, idet ret heftigt tordenvejr alt til dato to gange har hjemsøgt store dele af landet og flere steder forårsaget ret betydelige brandskader.

Det første uvejr indtraf natten mellem den 6. og 7. ds. Da slap Ribeegnen med skrækken og en forsvarlig nedbør, hvorimod der fra andre egne af landet, navnlig øerne, meldtes om flere ildebrande. Ved det sidste uvejr, i nat, er egnen her desværre ikke gået ram forbi.

Nedslaget

Uvejret, der begyndte hen ad 5-tiden, var kun af kort varighed, nogle få lyn og et par tordenskrald, så var det forbi. Men det var dog tilstrækkeligt til at forårsage en ulykke. Et af lynene slog nemlig ned i stuelængen til Jens Laursens gård i Hedegård og i løbet af få minutter var hele gården omspændt.

Jens Laursen, en mand godt op i alderen, var allerede på benene og opholdt sig netop i stalden, i færd med at røgte kreaturerne, da nedslaget skete. Resolut løb han til stuehuset og kaldte på hustru og børn, og derfra tilbage til stalden for at redde kreaturerne.

Besætningen bestod af 10 kreaturer, et par grisesøer og nogle svin. Af disse lykkedes det Laursen at redde de fleste, idet kun et par kalve og en ko samt et svin indebrændte. Dette skyldes selvfølgelig først og fremmest Laursens resolutte optræden, men selv denne ville ikke være slået til, dersom vinden ikke havde været som den var, nemlig sydvest. Dette var nemlig absolut heldig, idet røgen fra de brændende bygninger derved førtes fra staldlængen. Havde vinden været i det modsatte hjørne, var uden tvivl en større part af besætningen gået tabt.

Hedegård er jo ikke nogen sammenbygget by, idet den kun består af nogle få spredte gårde. Det varede derfor nogen tid, inden der kom folk til hjælp.

Af den grund brændte hele indboet, thi beboerne havde tilstrækkeligt at bestille med kreaturerne, og da disse var bragt i sikkerhed, var det for sent. Ilden havde da fat overalt, så de brændende bygninger var utilgængelige.

Datteren indebrændt

Under arbejdet for at redde hvad reddes kunne, savnede forældrene den ældste datter, Christine, en pige på 30 år. Der søgtes efter hende, men hun var intet sted at finde. Man frygtede derfor en ulykke, og frygten bekræftede sig desværre. Datteren var indebrændt.

Da Laursen efter nedslaget kaldte på husets beboere, vågnede en yngre, 16-årig datter, Ane, som delte seng med den ældre, søgte at vække søsteren og løb derefter ud for at hjælpe. Om søsteren vågnede, eller alt da var bedøvet eller måske dræbt af lynet, vil aldrig blive opklaret, men alt tyder på, at hun har været ramt af lynet. Da man senere fandt liget af den forulykkede, viste det sig nemlig, at hun var forulykket i sengen, og det kan jo næppe tænkes, at ilden eller røgen kan have kvalt hende, for hun fik tid til at stå op. Dette er så meget mere usandsynligt, som den yngre søster uden videre vanskelighed kunne forlade værelset.

Familien og da særlig den yngre datter er selvfølgelig dybt rystet over den sørgelige begivenhed, og det er ikke langt fra, at søsteren gør sig bebrejdelser, fordi hun ikke sørgede for at få søsteren med ud. Vi tro at turde sige, at det er uden grund, thi som ovenfor berørt, er der størst sandsynlighed for, at den forulykkede alt ved nedslaget har taget så stærk skade, at hun ikke stod til at redde. Havde søsteren gjort sig yderligere anstrengelser i så henseende, kunne det let have ført til, at også hun var blevet et offer for luerne.

Liget

Da liget fandtes, lå det - som sagt - endnu i resterne af sengen, det var ikke egentlig stærkt medtaget af ilden. Kun venstre ben og højre arm samt en del af hovedet var forkullet. Så snart det lod sig gøre, blev det udgravet og bragt bort.

Slukningen

I morges kl. 7½ rekvireredes hjælp fra Ribe brandvæsen. Vicebrandinspektøren samt en strålemester afgik straks med en sprøjte, men den kunne intet udrette. Gårdens fire længer var da alt styrtede sammen, og i den megen furage og i det nedstyrtede bjælkeværk brændte det lystigt. Der var ikke tale om at redde noget. Sprøjtens arbejde blev derfor nærmest at søge at dæmpe ilden så meget som muligt, men dette havde sin store vanskelighed, da gården overalt havde været fuldt besat med hø og korn. Op på formiddagen ankom en del sluknings-mandskab fra Hjortlund, men de kunne selvfølgelig heller intet udrette. Kl. ca. 3 i eftermiddag vendte Ribe-sprøjten tilbage her til byen.

Gården, en af de største i Hedegård, var med undtagelse af laden, som var opført i begyndelsen af 80'erne, gammel og selvfølgelig stråtækt. Den var forsikret i den Wistoftske brandkasse for cirka 8.000 kr. og indbo og løsøre var assureret i Foldingbro-kassen for et noget lignende beløb. Men selvfølgelig lider ejeren et stort tab.

Året har jo nemlig bragt en fortrinlig avl, og det er ikke almindeligt at lade omassurere, fordi der det ene år avles mere, det andet mindre. Men også vanskeligheden ved at få kreaturerne på stald vil påføre tab. I år har hver landmand alle båse besat, så det er ikke så lige en sag at skaffe husrum til 30 kreaturer. Der er dog sandsynlighed for at Laursen foreløbig kan få kreaturerne opstaldede i Nr. Farup.

Foruden alt det øvrige, der er gået tabt, skal ejeren også have mistet nogle kontante penge, hvor mange vides ikke bestemt, og en del værdipapirer, obligationer og lignende. Alt i alt en ulykke, som aldrig vil gå den hårdt prøvede familie af glemme.

Branden i Hedegård

Nationaltidende for lørdag morgen indeholder en kort meddelelse om branden i Hedegård. Meddelelsen er i højeste grad unøjagtig. Vi ved ikke, om den stammer fra bladets herværende korrespondent eller er lavet på redaktionskontoret.

I første tilfælde har korrespondenten været dårlig underrettet, i sidste har redaktionen søgt unøjagtige kilder. Dette er så meget underligere, som Ribe Stifts-Tidendes korrekte meddelelse om branden var i København et døgn før Natt. sendte sin unøjagtige meddelelse ud i verden.

Noter

• Afskrift af avisartikler i Ribe Stiftstidende: torsdag den 14. nov. 1895 
• Afskrift af avisartikler i Ribe Stiftstidende: mandag den 18. nov. 1895