Forskel mellem versioner af "Giertrud Cathrine 1804 Sydgrønland"
Hp (diskussion | bidrag) m |
Hp (diskussion | bidrag) m |
||
| Linje 4: | Linje 4: | ||
| værft=[[Andreas Bodenhoff|A. Bodenhoff]], Kbh. | | værft=[[Andreas Bodenhoff|A. Bodenhoff]], Kbh. | ||
| år=1776-1804 | | år=1776-1804 | ||
| + | | m=2 | ||
| jma=11962 | | jma=11962 | ||
| {{gps|7|60.8|-48.4}} | | {{gps|7|60.8|-48.4}} | ||
Versionen fra 26. jan 2019, 16:25
25. aug. 1804 Giertrud Cathrine
| Giertrud Cathrine |
| A. Bodenhoff, Kbh. |
| 1776-1804 (28) |
| 2 mast |
| JMarcussen |
| Grønlandsfart |
| 60.8°N 48.4°V |
| ✝ 1 ♥ 25 |
Briggen (Jomfrue) Giertrud Cathrine blev 1776 bygget på A. Bodenhoffs værft i København og var fra 1793 beskæftiget i grønlandstrafikken. I en handel med 9 skibe solgtes den i 1797 af Bodenhoff juniors enke til KGH.
Giertrud Cathrine med kaptajn Jørgen Jochumsen Burchard opsamlede i august 1804 den året før skibbrudne besætning fra skibet Neptunus i Qaqortoq/Julianehåb i Sydgrønland. På hjemturen overtoges styringen af den skibbrudne kaptajn Niels M. Kjær, som i nogle dage måtte ankre op i yderfjorden ved Hollænderøens havn Isarut og afvente åbning i storisen, inden man den 22. august 1804 om eftermiddagen afsejlede i vind fra sydøst med samlet 26 mand fra de 2 besætninger.
Det viste sig sent på aftenen umuligt at nå ud til åbent hav og man fulgte i stedet isbræmmen sydpå. Om morgenen den 25. august befandt skibet sig tæt ved Sydgrønlands vestspids Nunarsuit og drev kl. 7.30 henover et skær 200 meter fra kysten og slyngedes rundt uden at tage øjensynlig skade, men kort efter blev skibets venstre bagende trykket ind af en isskodse og fyldtes med vand. En chalup satte 6 mand af på en isflage og sejle tilbage til skibet, som i løbet af 10 minutter kæntrede, men heldigvis kom også skibets redningsbåd uskadt i vandet og alle reddedes ind til en lille ø.
Under losning af klæder rev dønninger uheldigvis båden væk og straks sprang 8 mand igen i chaluppen og fik fat i båden, men de kunne ikke ro tilbage til den lille ø og nåede i stedet ind i en isfyldt bugt, hvor begge fartøjer knustes af isen. Mandskabet begav sig over isskodserne ind til kysten, men undervejs faldt Jacob Anker fra Kjærs mandskab i havet og druknede.
Tilbage var 18 overlevende uden nogen som helst proviant på en lille øde ø og 7 mand på fastlandet. Efter nogen tid stuvede isen sig så meget sammen, at kaptajn Kjær og 12 mænd i 2 grupper løb over isen fra den lille ø til Nunarssuit-øen, hvor de opholdt livet med bær og vandrede østpå. Den 1. september opdagedes de af 2 kajak-fangere, som samme dag i konebåde hentede de 10 af dem hjem til deres bygd Kekertaisak (Qeqertarssuaq?) eller Alluitsoq/Lichtenau. Flere undsattes via Qaqortoq/Julianehåb inden de 10. september sejledes tilbage nordpå til Paamiut/Frederikshåb, hvor der afholdtes forhør hos købmand Muus.
De 25 overlevende kom videre hjem til Danmark i 1805.
- Fra de gamle grønlandsfareres tid, af orlogskaptajn Johannes Balle (1954). [1] [2]
