Grønlandsk militærflyulykke

Flyulykkerne skete som regel i forbindelse med de amerikanske luftbaser, som byggedes i Grønland under 2. verdenskrig og som bortset fra Thulebasen senere blev overladt til danske eller grønlandske myndigheder:

• Thule Air Base
• Sondrestrom Air Base / fra 1992 Kangerlussuaq Lufthavn (i Søndre Strømfjord)
• Narsarsuaq Air Base / fra 1958 Narsarsuaq Lufthavn.

Udenlandske militærflyulykker i Grønland efter 2. verdenskrig

United States Army Air Forces (USAAF) omdannedes 18. september 1947 til United States Air Force (USAF). Se også grønlandsk krigsflyulykke og grønlandsk helikopterulykke.

4. april 1947 Narsarsuaq Air Base

USAAF 41-33055

Aviation Safety

Et fly af typen North American AT-6C Texan havarerede den 4. april 1947, da det var ved at lette fra Narsarsuaq Air Base.

Piloten var Donald W. Root.

9. dec. 1948 Indlandsisen

USAF 42-23794

1943-1948

Aviation Safety

B. Aircraft Accid.

Et fly af typen Douglas C-47A-35-DL med 6 ombord fik motorproblemer torsdag den 9. december 1948 og nødlandede på Grønlands indlandsis.

Piloten var James V. Prevost.

13. dec. 1948 Indlandsisen

USAF 44-83724

Aviation Safety

B. Aircraft Accid.

Et fly af typen Boeing SB-17G Flying Fortress med 6 ombord, som var udsendt for at redde besætningen fra Douglas C-47'eren, havarerede også. Piloten var Charles L. Ferguson.

Et andet Douglas C-47-fly udstyret med ski og raketter til en hurtigere start udsendtes den 27. december og efter 38 minutter på indlandsisen, bragte den de 12 nødstedte hjem til Sondrestrom Air Base.

17. maj 1951 Sydgrønland

N60648

1945-1951

Et fly af typen de Havilland Mosquito, som tidligere havde tilhørt Royal Canadian Air Force og skulle overflyttes til Israel, lettede med pilot Kurtz og navigatør Seymour Lerner ombord den 17. maj 1951 fra Goose Bay i Labrador på vej over Davisstrædet til Narsarsuaq i Sydgrønland, men flyet forsvandt uden nogen radiokontakt siden starten. Flyet havde i nogle dage været forsinket i Goose Bay, hvorfor den oprindelige navigatør var blevet udskiftet, for at han kunne tage til sit bryllup.

Efter den forventede ankomst kl. 23 lokal tid i Narsarsuaq igangsattes en eftersøgningsaktion over Davisstrædet med 5 fly, der varede indtil 26. maj 1951, men var resultatløs.

Man fandt dog vraget af en Mosquito opskyllet i en fjord i Sydgrønland nær Prins Christians Sund, som kan være identisk med denne.

26. marts 1952 Thule Air Base

USAF 42-93513

1944-1952

Aviation Safety

Onsdag den 26. marts 1952 forulykkede et redningsfly af typen Douglas SC-47A 3 km øst for Thule Air Base.

Piloten var Billy F. Dula.

5. sep. 1952 Narsarsuaq

USAF 43-15599

1944-1952

Aerial Visuals

Aviation Safety

Fredag den 5. september 1952 løb et fly af typen Douglas C-47A-85-DL tør for brændstof og nødlandede i vandet 15 km vest for Narsarsuaq Air Base, hvor det sank.

Piloten var Ralph E. Johnson.

20. juli 1953 Etah i Nordvestgrønland

USAF 43-49184

1944-1953

Aviation Safety

Mandag den 20. juli 1953 ødelagdes et fly af typen Douglas C-47B-10-DK ved en ulykke 19 km øst for Etah i Nordvestgrønland.

Piloten var Dowd L. Cooper.

22. feb. 1954 Indlandsisen ved Narsarsuaq

USAF 43-16252

Aerial Visuals

Aviation Safety

Et fly af typen Douglas C-47D fra Narsarsuaq Air Base med piloten Gilbert F. Guttrich ødelagdes mandag den 22. februar 1954 under landing ved kanten af indlandsisen 56 km østnordøst for Narsarsuaq.

april 1954 Grønland

En Consolidated PBY-5A Catalina brændte i april 1954 i Grønland.

12. sep. 1954 Thulebasen

52-1052

1952-1954

B. Aircraft Accid.

✝ 10 ♥ 5

Flyet var lige lettet fra Thulebasen på ven mod Westover, da det styrtede ned.

10 ud af 15 ombordværende omkom.

1. okt. 1954 Narsarsuaq

USAF 51-16489

-1954

Aviation Safety

Piloten George A. Klein overlevede, da han den 1. oktober 1954 nødlandede et militærfly af typen de Havilland Canada L-20A Beaver 20 km sydvest for Narsarsuaq.

2. dec. 1954 Narsarsuaq

USAF 50-362

Lockheed T-33

-1954

En USAF Lockheed T-33 (Shooting Star) havarerede 2. december 1954 ved Narsarsuaq.

14. april 1955 Indlandsisen ved Narsarsuaq

USAF 43-48765

Aerial Visuals

Aviation Safety

Et fly af typen Douglas SC-47D havarerede torsdag den 14. april 1955 på indlandsisen 56 km sydøst for Narsarsuaq, da dens påmonterede ski kørte i en spalte.

Piloten var Richard W. Etter.

14. maj 1955 Thule Air Base

USAF 52-1088

Aerial Visuals

Aviation Safety

B. Aircraft Accid.

Piloten Ross H. Mitchell og de 6 øvrige besætningsmedlemmer overlevede, da de i et fly af typen Douglas C-124C Globemaster II under starten fra Thule Air Base havarerede enten den 14. eller 15. maj 1955, på en tur der skulle have gået til Westover i Massachusetts.

25 okt. 1956 Indlandsisen?

Den 25. oktober 1956 havarerede vistnok et sølvfarvet transportfly af typen Fairchild C-119 Flying Boxcar 4 km ret nord for N-34 sitet.

19. dec. 1956 Thule Air Base

USAF 51-5288A

Et redningsfly af typen Grumman SA-16A Albatross ødelagdes 15 sømil sydøst for Thulebasen i 1300' linjen den 19. december 1956.

29. juli 1957 Indlandsisen ved Thule Air Base

En de Havilland Canada DHC-2 Beaver havarerede den 29. juli 1957 på indlandsisen øst for Thulebasen og blev efterfølgende trukket over isen 100 km mod vest til Camp Tuto.

25. nov. 1957 Nær Thule Air Base

USAF 53-2588 (Grandpa White 2)

Piloten Earl B. Knight omkom den 25. november 1957 i et fly af typen Northrop F-89D Scorpion-65, da flyet eksploderede på Sarmarssuak-gletsjeren 20 km øst for Thulebasen.

21. juli 1958

Douglas C-54 Skymaster.

Vraget brugt som øvelsesmål.

17. dec. 1962 Camp Tuto ved Thule

C-47 øst for Camp Tuto.

marts 1964 Narsarsuaq Lufthavn

F-15B nr. 650 nær Narsarsuaq Lufthavn, intakt.

21. jan. 1968 Wolstenholme Fjord ved Thule Air Base

Thuleulykken på Commons

USAF 58-0188 (Hobo 28)

Thuleulykken

Video: [2]

http://thulesagen.dk

Aviation Safety

Havarirapport: [3] [4]

De 6 ud af 7 besætningsmedlemmer i et fly af typen B-52 Stratofortress overlevede ved, efter ordre af 1. pilot John Haug, at skyde sig ud med katapultsæde fra 4 km højde nær Thule Air Base, efter at de måtte opgive at slukke en brand i cockpittet og de elektriske instrumenter satte ud, på en mission den 21. jan. 1968 som led i Operation Chrome Dome under den kolde krig, hvor flyet var læsset med 3 eller 4 brintbomber da det 5 timer tidligere lettede fra Plattsburgh i det nordøstlige hjørne af staten New York. Det forladte fly styrtede ned på havisen over Wolstenholme Fjord/North Star Bay ud mod Baffinbugten 12 km fra Thulebasen og eksploderede så der skete en større forurening, dog uden at de medbragte brintbombers radioaktive del detonerede.

Der forelå et større oprydningsarbejde bagefter under ledelse af den amerikanske generalmajor Hunziker kaldet 'project crested ice', hvor der indkaldtes mange danske Thule-arbejdere.

Branden i flyet var opstået i nogle puder, som flyets 3. pilot (sikkerhedsofficer) Alfred Joe D'Amario havde lagt over dyserne i cockpittets varmeapparat, som han selv skruede op for, da det blev for køligt. Under flyvningen havde 2. og 3. piloterne byttet plads og der var derfor ingen katapult til 2. pilot Leonard Svitenko, som ikke overlevede forsøg på at hoppe ud af flyets bundlem.

8. dec. 1968 Sondrestrom Air Base

USAF 57-0551, 57-0757 & 57-0763

Flystyrt ved Sondrestrom Airbase

Aviation Safety

Den 8. dec. 1968 var 3 fly af typen Lockheed T-33A Silver Star på vej fra Island til Søndre Strømfjord, men en snestorm forhindrede dem i at lande, så til sidst skød piloterne sig ud med katapultsæde. Den ene pilot fik mindre skader. Flyene faldt muligvis ned følgende steder:

• på sydkysten af en sø ved Kangerlussuaq
• på indlandsisen, hvor røde vragrester var synlige
• 15 km øst for Kangerlussuaq

5. juni 1972 Indlandsisen

USAF 57-0495

Aviation Safety

Under et landingsforsøg mandag den 5. juni 1972 om morgenen med et 4-motors propelfly af typen Lockheed C-130D Hercules, som skulle bringe forsyninger til DYE 3-radarstationen på Grønlands indlandsis, fortrød kaptajn Jared og ville forsøge igen, men i lav højde stallede flyet og faldt ned i sneen vest for landingsbanen. Ved styrtet skete massiv skade, bl.a. snittede propelbladene fra den inderste venstre motor et dybt hul i flyskroget og ramte en dansk arbejdsmand tilknyttet radarstationen, så han døde af sine kvæstelser efter 2½ time. Derimod slap flyets 7 mand besætning uden alvorlige skader og de forulykkede hentedes samme dag af et andet fly og bragtes til Sondrestrom Air Base.

Styrtet gik hårdest ud over venstre vinge, hvor yderste motor og yderste del af vingen revedes af og der gik ild i den anden motor og i resten af vingen, men der var også ild i højre vinge og landingsstellet revedes af. Havariinspektører ankom til stedet og endeligt forsøgte man at afbrænde resterne, som den 18. juli dumpedes i et affaldshul.

28. aug. 1976 Sondrestrom Air Base

USAF 67-0008

Flystyrt ved Sondrestrom Airbase

Aviation Safety

B. Aircraft Accid.

Havarirapport: [5]

På en såkaldt rotationsflyvning planlagt fra McGuire i New Jersey via Thulebasen til Sondrestrom Air Base og retur modsat vej, var et fly af typen Lockheed C-141 Starlifter efter overnatning på Thulebasen og 2-timers flyvning under indflyvning fra vest til Søndre Strømfjord lørdag den 28. august 1976 lige før middag lokal tid med 8 besætningsmedlemmer og 19 passagerer ombord, heraf 4 danskere ansat af Danish Arctic Contractors, og een ansat af Storno samt 7 grønlændere, hvoraf 4 var børn. Copiloten havde styringen og nåede kun at berøre banen med flyets baghjule og ikke næsehjulet, inden han afbrød landingsforsøget, hvilket resulterede i, at flyet stallede og på skift med begge vingespidser ramte banen inden det med bunden i vejret og halen rykket af i et flammehav udbrændte nord for banens østre ende.

Ud af de 27 ombordværende døde 20 umiddelbart ved indebrænding og 3 døde efterfølgende, mens 4 overlevede, heriblandt flyets amerikanske navigatør, 2 grønlændere og den da 23-årige tømrer Bjarne Larsen fra Hjørring. Hans danske kollega Bjarne Beder nåede også ud, men døde senere som følge af sine forbrændinger.

Omstændighederne er belyst i den amerikanske havarirapport, som beskriver flere tilfælde af pilotfejl, dels begået af den ret uerfarne copilot, som styrede flyet og ikke havde fået nok søvn, og dels kaptajnen som ikke sikrede, at forholdene var i orden. Som årsag fandtes også, at piloterne under landingen oplevede en optisk illusion, så de misforstod landingsbanens midtvejs krumning som enden af landingsbanen og derfor afbrød landingen ved pludselig at dreje flyrorets hældning inden motorkraften øgedes, hvilket er en forkert teknik, som førte til at næsen løftedes ekstremt højt og flyet lettede med efterfølgende stall. Herved ramte flyet landingsbanen med venstre vingespids først, brød i brand, kørte af landingsbanen og kom ud af kontrol, så det blev fuldstændig ødelagt.

Efter flyets stall i en vinkel af 45°, brækkede 3½ meter af venstre vingespids af, hvorefter flyet igen fløj 200 meter gennem luften, inden højre vinge gik i jorden og flyet smadredes 150 meter fra landingsbanens centerlinje. Flyet var tungt læsset med jet fuel, nok til hele returrejsen modsat vej hjem.

I øvrigt styrtede et søsterfly fra McGuire-basen ned i tordenvejr kort før ankomst til England stort set samtidig samme dag, hvor alle ombord omkom. [6]

20. aug. 1986 Sondrestrom Air Base

21-19

Aviation Safety

Et gruppe på 4 tyske marinefly af typen Lockheed RF-104G Starfighter var den 11. august 1986 fløjet afsted på en såkaldt farvel-flyvning til Moffett Field-flådebasen i den sydlige ende af San Francisco Bay i Californien, men på hjemturen fik et af flyene fejl på et af sine hydrauliske systemer og måtte nødlande i Sondrestrom Air Base.

Flyet kom ikke på vingerne igen, men blev adskilt og fragtet hjem i et Transall C-160-transportfly.

10. jan. 2010 Nuuk

Et amerikansk rekognoscerings- og radiofly stationeret i Iqaluit (Frobisher Bay) på Baffin Island i Canada, havde været i Tyskland, men fik på tilbagevejen problemer med en lækkende brændstoftank i cockpittet, og de 2 piloter valgte at nødlande i Nuuk.

Eksterne links

Samtidig avis

Nyere avis

Bog