Forskel mellem versioner af "Johanne 1870 Wales"
Hp (diskussion | bidrag) |
Hp (diskussion | bidrag) m |
||
(En mellemliggende version af den samme bruger vises ikke) | |||
Linje 14: | Linje 14: | ||
| liv= | | liv= | ||
}} | }} | ||
− | [[Skonnerten]] Fortuna kom 1859 til København, men solgtes 1867 til et [[partrederi]] med flertal af parthavere i [[Dragør]] | + | [[Skonnerten]] Fortuna kom 1859 til København, men solgtes 1867 til et [[partrederi]] med flertal af parthavere i [[Dragør]] og omdøbtes Johanne. |
− | Med skipper Jan Jacobsen Jansen/Jans var skibet | + | Med skipper Jan Jacobsen Jansen/Jans var skibet afsejlet fra [[Porthmadog]] i [[Wales]] lastet med [[skifer]] bestemt for København, men blev 11. december 1870 i det [[Irske Hav]] på højde med [[Bardsey Island]] ved [[Wales]]'s vestspids efterladt i synkefærdig tilstand af besætningen, der optoges af den walisiske smakke Alma og landsattes i Milford ([[Milford Haven]] i Sydwales). |
+ | |||
+ | Det forladte vrag inddrev dagen efter på kysten af [[Bardsey Island]]. | ||
{{a|1870-12-11}} | {{a|1870-12-11}} | ||
* [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A6cc01fe9-b813-4c3a-8505-a6fcad868ffc/query/Skonnerten%20Skifer Skonnerten „Johanne“, Kapit. Jansen, af Dragør, fra Port Madoc til Kjøbenhavn med en Ladning Skifer, er forladt af Mandskabet ved Milford] - [[Dagbladet]] 16. dec. 1870 | * [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A6cc01fe9-b813-4c3a-8505-a6fcad868ffc/query/Skonnerten%20Skifer Skonnerten „Johanne“, Kapit. Jansen, af Dragør, fra Port Madoc til Kjøbenhavn med en Ladning Skifer, er forladt af Mandskabet ved Milford] - [[Dagbladet]] 16. dec. 1870 | ||
* [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A4d21d878-8d77-4bf6-a7c2-0db8e8bbf602/query/Johanne%20Wales Skonnerten „Johanne“, Capt. Jansen af Dragør, er, ifølge Telegram af 14de ds., forladt i synkefærdig Tilstand i den irske Canal] - [[Berlingske Tidende]] 16. dec. 1870 | * [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A4d21d878-8d77-4bf6-a7c2-0db8e8bbf602/query/Johanne%20Wales Skonnerten „Johanne“, Capt. Jansen af Dragør, er, ifølge Telegram af 14de ds., forladt i synkefærdig Tilstand i den irske Canal] - [[Berlingske Tidende]] 16. dec. 1870 | ||
+ | * [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A87badc31-de6e-478b-9725-37d5630b049e/query/Aberdaron%20Bardsey Den 12te ds. inddrev paa Kysten af „Bardsey Island“ et Vrag, som antages at være Skonnerten „Johanne“ af Kjøbenhavn, Kapt. Jansen, fra Port Madoc til Hjemstedet, ...] - [[Dagens Nyheder]] 28. dec. 1870 | ||
<noinclude> | <noinclude> | ||
[[kategori:Skonnert]] | [[kategori:Skonnert]] |
Nuværende version fra 3. jul 2021, 21:16
11. dec. 1870 Johanne[redigér]
Fortuna Johanne af Kbh. |
NDHP |
Egernførde |
1824-1870 (46) |
127 brt. 1 d. 3 m. |
JMarcussen |
Wikipedia-liste |
Søfart / Rosendahl |
❤ |
Skonnerten Fortuna kom 1859 til København, men solgtes 1867 til et partrederi med flertal af parthavere i Dragør og omdøbtes Johanne.
Med skipper Jan Jacobsen Jansen/Jans var skibet afsejlet fra Porthmadog i Wales lastet med skifer bestemt for København, men blev 11. december 1870 i det Irske Hav på højde med Bardsey Island ved Wales's vestspids efterladt i synkefærdig tilstand af besætningen, der optoges af den walisiske smakke Alma og landsattes i Milford (Milford Haven i Sydwales).
Det forladte vrag inddrev dagen efter på kysten af Bardsey Island.
- Skonnerten „Johanne“, Kapit. Jansen, af Dragør, fra Port Madoc til Kjøbenhavn med en Ladning Skifer, er forladt af Mandskabet ved Milford - Dagbladet 16. dec. 1870
- Skonnerten „Johanne“, Capt. Jansen af Dragør, er, ifølge Telegram af 14de ds., forladt i synkefærdig Tilstand i den irske Canal - Berlingske Tidende 16. dec. 1870
- Den 12te ds. inddrev paa Kysten af „Bardsey Island“ et Vrag, som antages at være Skonnerten „Johanne“ af Kjøbenhavn, Kapt. Jansen, fra Port Madoc til Hjemstedet, ... - Dagens Nyheder 28. dec. 1870