Forskel mellem versioner af "Kategori:Horsens Korsbrødrekloster"

g • o • k • r • w Kloster Augustiner Asmild ♀ • Grinderslev ♂ • Søby ♀ • Tvilum ♂ • Vestervig ♂ • Viborg ♂ Benediktiner Alling ♂ • Dalum ♀ • Essenbæk ♂ • Glenstrup ♂ • Gudum ♀ • Hundslund ♂ • Odense ♂ • Ring ♀ • Sebber ♀ • Seem ♀ • Slesvig ♀ • Stubber ♀ • Vejerslev ♂ • Veng ♂ • Vissing ♀ • Voer ♂ • Ørslev ♀ • Ø ♀ • Ålborg ♀ Birgittiner Mariager ♀ • Maribo ♀ Cistercienser Esrum ♂ • Guldholm ♂♀ • Herrevad ♂ • Holme ♂ • Løgum ♂ • Ryd ♂ • Sminge ♂ • Sorø ♂ • Tvis ♂ • Vitskøl ♂ • Øm ♂ Sortebrødre-Dominikaner Haderslev ♂ • Odense ♂ • Ribe ♂ • Vejle ♂ • Viborg ♂ • Århus ♂ Korsbrødre-Johanniter Antvorskov ♂ • Dueholm ♂ • Horsens ♂ • Odense ♂ • Ribe ♂ • Viborg ♂ Gråbrødre-Franciskaner Flensborg ♂ • Horsens ♂ • Husum ♂ • Kolding ♂ • Odense ♂ • Randers ♂ • Ribe ♂ • Slesvig ♂ • Svendborg ♂ • Tønder ♂ • Viborg ♂ • Ålborg ♂ Helligånd-Duebrødre Fåborg ♂ • Randers ♂ • Ålborg ♂♀ Karmeliter-Hvidebrødre Assens ♂ • Sæby ♂ • Århus ♂ Præmonstratenser Børglum ♂ • Vrejlev ♀

Horsens' gamle kongsgård kaldet Næsse-slottet, som senest 1151 lå uden for byen og øst for voldgraven (Havneallé) ved nuværende Stjernholmsgade, skænkedes ca. 1390 af kongen til Johanniterordenen og indrettedes vistnok under ledelse af broder Bernhard som korsbrødrekloster viet til Sankt Hans og med klosterkirke viet til Jomfru Maria. [1]

Efter 1480 fik klostret lov til at flytte de kirkelige handlinger til Sankt Jakobs kapel inden for byen, idet brødrene havde varetaget sognebørnenes kirkepleje.

Ved reformationen omdannedes jordegodset til et kongeligt pantelen, men panthaveren udkøbtes 1568 af rigsmarsk Holger Ottesen Rosenkrantz, Boller, der også havde Bygholm Len i pant. Munkene fik af kongen lov at blive i klostret indtil det 1575 tilskødedes rigsmarsken, som kort efter døde. Hans enke Karen Gyldenstjerne byggede eller udbyggede godserne Rosenvold og Boller til sine sønner og tog fra 1591 selv sæde i det gamle kloster, som hun omdøbte til Stjernholm. 3 år efter hendes død solgtes Stjernholm til kronen og lagdes sammen med Bygholm Len og da lensmanden 1617 flyttede hertil omdøbtes lenet til Stjernholm Len.

Under Karl Gustav-krigene led Stjernholm stor skade og 1661 solgtes slottet med ladegården Bygholm til privat eje og blev hovedgård. Efter ejerskifte 1670 til Joachim Werner von Bülow blev de forfaldne gamle klosterbygninger nedbrudt og genanvendt ved Bygholm.