Om egen bekendelse

1.

Hvis nogen for dom og ret vedgår det, som han sigtes og beskyldes for, da må han det ej siden fragå.

2.

Sidder han i fængsel, og er i anden mands vold og tvang, og bekender noget, som han siden, når han kommer i sin egen frelse igen, benægter og fragår, da bør sådan hans bekendelse ej være ham til hinder, eller skade.

3.

Søges og tiltales mand for nogen sag, og tilbyder sin vederpart penge, eller andet, ikke fordi han kender sig skyldig, men at hans for trætte og rettergang kvit kan være, og vederparten det tilbud ej vil annamme, da kan det tilbud ej siden tjene til nogen bevisning, at han er skyldig, men vederparten bør anden lovlig bevis i sagen imod ham at føre.