Forskel mellem versioner af "Hald Len"
Hp (diskussion | bidrag) m |
Hp (diskussion | bidrag) m |
(Ingen forskel)
| |
Nuværende version fra 22. mar 2012, 22:50
Indholdsfortegnelse
- 1 Brattingsborg og Gammelhald
- 2 1387 Kronen
- 3 1393 Viborg Bispestol
- 4 1536 Kronen
- 4.1 1540 Henrik Rantzau
- 4.2 1540 Henrik Jørgensen Blome
- 4.3 1541 Hans Jørgensen Blome
- 4.4 1541 Christoffer Stygge Rosenkrantz
- 4.5 1544 Otto Krumpen Rosenkrantz
- 4.6 1569 Corfitz Viffert
- 4.7 1573 Niels Jonsen Viffert
- 4.8 1583 Niels Skram
- 4.9 1585 Jørgen Skram
- 4.10 1592 Henrik Below
- 4.11 1596 Jørgen Friis
- 4.12 1601 Christen Holck
- 4.13 1611 Kjeld Krabbe
- 4.14 1612 Knud Gyldenstierne
- 4.15 1637 Jørgen Seefeld
- 4.16 1648 Frantz Pogwisch
- 4.17 1655 Mogens Arenfeldt
- 4.18 1656 Ulrik Christian Gyldenløve
- 4.19 1658 Ove Gjedde
- 4.20 1661 Ebbe Gyldenstierne
- 5 1664 Hald Hovedgård
Brattingsborg og Gammelhald[redigér]
Endnu ses de 2 ældste borgbanker ved Hald, det ældste kaldes også Brattingsborg (ligesom det på Samsø), mens Niels Bugges borg kaldes Gammelhald.
1387 Kronen[redigér]
1393 Viborg Bispestol[redigér]
Den sidste katolske biskop Jørgen Andersen Friis forlod 1521 Viborg, byggede Ny Hald på en lille halvø i Hald Sø, og opholdt sig der. Dette tredje Hald ses nu som en ruin.
1536 Kronen[redigér]
Kongelige lensmænd 1536-1664.
1540 Henrik Rantzau[redigér]
1540 Henrik Jørgensen Blome[redigér]
1541 Hans Jørgensen Blome[redigér]
1541 Christoffer Stygge Rosenkrantz[redigér]
1544 Otto Krumpen Rosenkrantz[redigér]
1569 Corfitz Viffert[redigér]
1573 Niels Jonsen Viffert[redigér]
1583 Niels Skram[redigér]
1585 Jørgen Skram[redigér]
1592 Henrik Below[redigér]
1596 Jørgen Friis[redigér]
1601 Christen Holck[redigér]
1611 Kjeld Krabbe[redigér]
1612 Knud Gyldenstierne[redigér]
1637 Jørgen Seefeld[redigér]
1648 Frantz Pogwisch[redigér]
1653 Hilleborg Krafse[redigér]
Enken.
1655 Mogens Arenfeldt[redigér]
1656 Ulrik Christian Gyldenløve[redigér]
1658 Ove Gjedde[redigér]
1660 Dorthe Urne[redigér]
Enken.
1661 Ebbe Gyldenstierne[redigér]
1664 Hald Hovedgård[redigér]
Overtaget 1664 af Samuel de Lima i fællesskab med (broderen?) Jacob Isak de Lima, men fra 1680 alene af Samuel.
Det fjerde Hald var en nu forsvundet firefløjet bindingsværksgård som opførtes 1703, mens det femte Hald, som er den nuværende hovedbygning, opførtes ca. 1787 som portbygning til den daværende hovedbygning og først senere indrettedes til beboelse og hovedbygning.
