Gram Slot

Gram Slot, Slotsvej 54, 6519 Gram. [1]

1232 Kongen

Gram nævntes 1232 i en vurdering af kongens gods, igen 1285 i en domsakt om hvad der var kongens og hvad der var hertug Abels, og tilhørte sikkert Erik Menved indtil forliget 9. aug. 1313 i Horsens, hvor han måtte afgive sit krongods.

1313 Hertug Erik 2. Valdemarsen (1288-1325)

Søn af hertug Valdemar 4. af Slesvig og Elisabeth af Sachsen-Lauenburg. [2] [3]

Hertug af Sønderjylland straks efter faderens død i påsken 1312. Overtog vel Gram ved forliget 1313, og skal 1314 have opført et befæstet slot 3 km nordvest for det nuværende, nær Gram Storskov.

Gift 1313 med Adelheid Heinrichsdatter von Holstein (-1350), søster til 'den kullede' Grev Gerhard (1292-1340) fra Rendsborg. Deres forældre var grev Heinrich 1. von Holstein og Heilwig von Bronckhorst. [4]

• Valdemar 3. (1315-1364), arvede som 10-årig hertugdømmet Sønderjylland og indsattes af morbroderen Grev Gerhard som dansk konge 1326-1330, for at fordrive Christoffer 2. [5]
• Helvig Eriksdatter (-1374), g. 1340 med kong Valdemar Atterdag (1320-1375)

1359 Erland Jacobsen Kalv

Ridder. Kongelig høvedsmand på Riberhus, gik 1359 over til de holstenske grever, som forlenede ham med Møgeltønder og Gram, men blev allerede 1360 forsonet med Valdemar Atterdag, der gav ham de 3 slotte. [6] [7] [8] [9]

Senere blev han befalingsmand på Skanderborg Slot og var lensmand til Ålborghus da han 1372 igen kortvarigt forlenedes med Riberhus, sammen med en søn.

Skal have ejet Ravnborg i Vejrum ved Struer og var gift med Gunver Bosdatter Høg fra Ørum Slot i Thy. Han levede med sikkerhed 1377 og muligvis endnu 1404, hun var 1411 enke. [10]

1372 Kongen

Da ridder Kalv 1372 igen gik til de holstenske grever og blev deres befalingsmand på Riberhus var Gram derimod igen i kongens besiddelse. Under denne fejde omtaltes bøssekrudt første gang i Danmark.

1376 Hertug Gerhard 2. (-1404)

Var efter faderen Henrik 2. (Jernhenrik)'s død 1385 sammen med 2 brødre og farbroderen Claus grever af Holsten og kaltes grev Gerhard 6. Farfaderen var 'den kullede' Grev Gerhard og moderen var vistnok en Schaumburger. [11] [12]

Blev 1386 af Margrete 1. forlenet til Sønderjylland som hertug 'Gerhard 2.', men havde muligvis overtaget Gram 1376. [13]

Bortforpantede det meste af sit gods til sine mest betroede mænd. Faldt 1404 i toget til Ditmarsken, begravet i Itzehoe.

1394 Henneke Clausen Limbek (-1404)

Søn af drost Claus Limbek (1313-1370) og Ide Hartvigsdatter Krummedige til Tørning. [14] [15] [16]

Var fra 1368 til sin død 1404 høvedsmand på Riberhus, først sammen med faderen og broderen Wulf, men dog afbrudt i årene 1372-1373, mindst. Modstod 1372 Valdemar Atterdags belejring af Tørning og sluttede fred 1373, hvorefter han havde en tid havde Tønder i forlening.

Havde senest 1378 Ribe by og hele Varde Syssel i pant, stiftede 1388 et alter i Ribe Domkirke og købte 1392 Hundsbæk.

Fik 1394 Gram Herred med Tørning og Gram i forlening. Skrev sig 1399, på et par skøder, til Gram, men opholdt sig mest på Tørning.

Faldt 1404 sammen med hertug Gerhard 2. i toget til Ditmarsken og blev begravet i Meldorf.

• Claus Hennekesen Limbek
• Catharine Hennekesdatter Limbek, g. med Henrik Johansen von Ahlefeldt

1421 Claus Hennekesen Limbek (-1428)

Nævnt 1. gang 1394 sammen med faderen, efter hvem han senest ved faderens død 1404 overtog Hundsbæk, Skinkelborg, Trøjborg og Tørning. [17] [18] [19]

Solgte 1407 Trøjborg Len til Margrethe 1., der overdrog det til Ribe Bispestol. Solgte hende også Skinkelborg i Stenderup sogn og Hundsbæk.

Var 1411 forlover og rigsråd for Erik af Pommern ved forliget i Kolding, krigede 1413 på hans side mod Erik Krummedige og forsøgte at indtage hertugindens slot Sønderborg.

Pantsatte 1417 gods til kapitlet i Haderslev, var 1417-1420 lensmand til Sild og Før og havde Sallinge Herred på Fyn i pant. Blev 1419 uenig med Erik af Pommern, der fratog ham forleningerne.

Gik over til de holstenske hertuger, der 1421 for 2.500 mark lybsk gav ham livbrev på de 4 herreder i Tørning Len.

Blev på Tørning sommeren 1422 belejret af kongen, men undsat af hertug Henrik.

Levede formentlig 1425, men omtaltes 1428 som død og var barnløs.

1428 Henrik Johansen von Ahlefeldt (1365-1430)

Søn af Johan Ahlefeldt. Gift med Catharine Hennekesdatter Limbek. [20] [21] [22] [23] [24]

Deltog 1427 i belejringen af Flensborg (hvor hertug Henrik 4. til Slesvig faldt), fik 1428 af de ny hertuger Adolf 8. af Holsten (Adolf 1. af Slesvig) og Gerhard 7., for tro tjenester mod en pantesum af 4.500 mark lybsk overdraget de til fogderiet Tørning hørende 4 herreder Gram, Hviding, Frøs og Kalvslund.

• Hans von Ahlefeldt (-1450), nævnt 1442-1446 som høvedsmand til Tørning sammen med broderen. Vist død 1450 som pilgrim i Rom. [25]
• Benedict Henriksen von Ahlefeldt

1459 Benedict Henriksen von Ahlefeldt

Gift med Dorte Heesten. [26]

Nævnt fra 1442 sammen med broderen Hans som høvedsmænd til Tørning, de fik 1445 af hertug Adolf 8. pantebrev for en sum af 4.000 mark på 4 til Tørning hørende herreder mod at holde Tørning Slot åbent for hertugen og hans efterkommere.

Var 1457 Slesvig Stifts amtmand i Svavsted, fik 1459 af Christian 1. overdraget med fuld ejendomsret Gram Herred for 4.000 mark og Hviding, Frøs og Kalvslund herreder på livstid mod en pantesum af 12.400 mark.

Var 1466 en af de 10 udsendinge fra ridderskabet, der samledes i Kolding i anledning af junker Hans' valg til hertug, og sad på Tørning. Beseglede 1469 forliget mellem Christian 1. og lybekkerne.

• Margarethe von Ahlefeldt (1441-1515), g. med amtmand Peter Rantzau Krummendiek til Møgeltønder Len og Haderslevhus Amt

Jachim Bjørnsen Bjørn (-1467)

Søn af Bjørn Olufsen Bjørn til Stensgård på Fyn. Gift med Margrethe Andersdatter Hvide (-1449), datter af Anders Ovesen (Offesen) Hvide til Møllerup og Høegholm på Djursland. [27]

Bispelensmand til Lekkende ved Vordingborg. Havde vistnok også Voergård i Nordjylland. Bjørnsslægten var meget tro overfor Margrete 1. og Erik af Pommern.

Købte muligvis Gram til datteren og svigersønnen.

• Anders Jachimsen Bjørn (ca. 1406-ca. 1490), til Voergård og Stensgård
• Sophie Jachimsdatter Bjørn, født på Stensgård, g. med Ditlev Hartvigsen Reventlow

Ditlev Hartvigsen Reventlow (-1475)

Også kaldet Thillef, født ca. 1410. Søn af Hartvig Reventlow, der var pantelensmand til Tønderhus. [28] [29] [30]

Var 1450 ridder. Gift med Sophie Joakimsdatter Bjørn og overtog derved Gram.

Rigsråd 1465. Stod Christian 1. nær. Ejede 1472 Stensgård på Fyn sammen med svogeren Anders Jochimsen Bjørn, og ejede vistnok ved sin død Tovskov ved Sommersted.

Ditlev Hartvigsen Reventlow eller sønnesønnen nedlagde de 4 bøndergårde i Nybøl og oprettede avlsgården Nybølgård, Enderupskov.

De ældste dele af det nuværende slot opførtes ca. 1470.

• Gese Reventlow, g. med Peter von Ahlefeldt til Søgård, amtmand over Segeberg og Gottorp. Som enke gift med Nicholas Lützow
• Hartvig Ditlevsen Reventlow, faldt 1500 i Ditmarsken. Havde muligvis sammen med sine søskende part i Gram
• Joachim Ditlevsen Reventlow

Joachim Ditlevsen Reventlow (1450-1519)

Født ca. 1450. Gift med Abel Buchwald (1459-1519), datter af Ditlev von Buchwald, Neversdorf ved Segeberg. [31] [32]

Lå i strid med søsteren fru Gese om arven efter faderen og broderen.

Var amtmand i Flensborg og ejede også Rixdorf ved Pløn.

Flyttede vistnok gården og byggede østfløjen af slottet.

• Detlev Joachimsen Reventlow (1484-1536), biskop til Lybæk og kort før sin død til Slesvig, slesvigsk kansler.
• Iven Joachimsen Reventlow (1495-1569), amtmand til Segeberg og Tønder
• Sivert Joachimsen Reventlow, amtmand til Steinburg.
• Johan Joachimsen Reventlow

1519 Johan Joachimsen Reventlow (-1563)

Gift med Birgitte Lindenov af Borgeby i Skåne.

Besidder af Gram og Tovskov.

Døde muligvis 1560.

• Magdalene Reventlow (-1583), g. 1549 med Henrik Ottosen Rantzau, der 1542-1544 var amtmand i Haderslev og vist Tørning.
• Anna Reventlow, g. 1556 med Detlev Hennekesen von Buchwald

1560 Detlev Hennekesen von Buchwald (-1596)

Søn af Henneke van Bokwolde til Pronstorf ved Bad Segeberg og Anna von Ahlefeldt, der var søster til Slesvigs sidste katolske biskop Godske Ahlefeldt. [33] [34]

Byggede formentlig østfløjen af slottet. Skriveren Jørgen Spykers optegnelser til kongen vedrørende godset er bevaret.

Købte den gamle borg Tovskov ved Vojens.

Begravet i Mariekirke i Flensborg.

• Joachim Detlevsen von Buchwald (1553-1635), arvede Nybølgård, Enderupskov
• Christopher Detlevsen von Buchwald

Christopher Detlevsen von Buchwald (1566-)

Gift med Magdalene Ditlevsdatter von Reventlow (-1602), datter Ditlev Reventlow til Rixdorf ved Pløn. [35]

Død før 1617.

• Detlev Christophersen von Buchwald
• Anna Christophersdatter von Buchwald, g. med Dines von Podewils

Detlev Christophersen von Buchwald

Gift med Catharine Rantzau, datter af den landsforviste Povl Rantzau til Knoop ved Kiel. [36]

Måtte forgældet sælge Gram til kongen.

Havde også Tvis Kloster og købte 1662 begravelse for familien i Holstebro Kirke. Konen eller enken levede endnu 1670.

• Wolf von Buchwald, var bl. a. 1662-1665 amtmand i Kolding og købte 1674 Gudumlund af svogeren og havde den vist til 1708.
• Margrethe Cathrine von Buchwald, g. 1649 med Jørgen Mogensen Kaas, havde Gudumlund i Himmerland 1656-1674

1638 Kongen

Christian 4. overtog 1638 det forgældede gods.

1638 Dines von Podewils (-1647)

Også kaldet Dionysos. Gift første gang med Anna Buchwald. [37]

Hofmarskal. Overtog kort efter fra kongen.

Samlede på slottet et værdifuldt bibliotek, der 1644 blev ødelagt under svenskekrigen.

Fulgte 1647 den udvalgte prins Christian til et kurophold i Dresden, hvor både prinsen og han døde.

1647 Cathrine Hedevig Podewils, f. Ahlefeldt (-1680)

Datter af Gregers Ahlefeld til Søgård og Gråsten. Gift 1644 med enkemanden Dines von Podewils.

Pesten bortrev 1659 en meget stor del af Gram sogns befolkning, 702 døde, kun 4 ægtepar var tilbage og af 86 gårde og huse var kun 7 besat, resten var ødegårde.

Enken blev 1663 erklæret konkurs.

1663 Christoffer Henriksen Rantzau (1623-1696)

Født på Schmoel ved Pløn. Gift med Salome Rantzau og som enkemand gift 1678 med prinsesse Dorothea Hedwig, datter af hertug Frederik af Nordborg. [38] [39] [40]

Rigsgreve 1651.

Bød højest med 17.000 rd. på auktionen den sidste dag i året 1663, men forsøgte samme dag at afhænde det til Hans Schacks svoger, kammerjunker Benedict Blome, der af ham var bemyndiget til at byde 16.000 rd., men han afslog.

Berygtet for hekseprocesser, hvor 18 uskyldige dømtes til døden. Gav dog sine livegne friheden. Død i Køln.

1664 Hans Christophersen von Schack (1609-1676)

Søn af Christopher Schack til Gut Basthorst i byen Lauenborg og Anne von Deden fra godset Undevad i Angel, hvor han fødtes. Gift 1648 med Anna Ottosdatter Blome (1632-1688), datter af Otto Blome til Kaltendorf. [41] [42] [43] [44] [45] [46]

Blev 13 år gl. page hos amtmanden i Flensborg og gjorde tjeneste på dansk side i Kejserkrigen, men trådte så 1630-1635 i svensk tjeneste i Tyskland, derefter ansat i den franske hær indtil 1651, da han var generalmajor. Tog så ophold på sine godser Gültzow og Rosenthal i hertugdømmet Sachsen-Lauenburg, var der overamtmand, men blev 1656 kommandant i Hamborg.

Blev 6. jan. 1658 generalløjtnant i den danske hær, var kommandant under Københavns belejring og udnævntes 1660 til rigsfeltherre.

Fik jan. 1661 livsbrev på Riberhus Len og Møgltønder Len, blev stiftsbefalingsmand og købte samme år Møgeltønderhus.

Forhandlede efter auktionen på Gram sig til en pris på 13.400 rd. og fik 27. jan. 1664 overdraget skøde på godset.

Tilkøbte fra kronen en del bøndergods fra de omkringliggende landsbyer, opførte 1667 et teglværk, byggede Gram Slots søndre fløj ud mod parken og moderniserede avlsbygningerne.

Ophøjedes 1671 i grevestanden, tildeltes af kongen Gisselfeld og oprettede grevskabet Schackenborg.

Bisat i familiekapellet i Trinitatis Kirke, Kbh.

• Otto Didrik Hansen von Schack
• Augusta von Schack (1655-1670), g. med Ditlew Rumohr
• Sophie Amalie Schack (1657-1713), g. 1672 med C. L. G. Brockdorff til Kletkamp og Bothkamp

1676 Otto Didrik Hansen von Schack (1652-1683)

Gift med Magdalene Rantzau (1657-1672), der døde i barselsseng, og gift igen 1674 med Sophie Dorothea von Marschalck.

Afløste 1674 sin far som amtmand i Ribe og stiftsbefalingsmand over Ribe Stift.

Bisat i Trinitatis Kirke.

1683 Sophie Dorothea von Schack, f. von Marschalck (1656-1707)

Født i Lybæk som datter af Johan Frederik von Marschalck, der var kansler i Norge og gehejmeråd. [47]

Enken bortforpagtede Gramgård. Blev 1704 overhofmesterinde for enkedronning Charlotte Amalie

• Hans Ottosen von Schack
• Ulrik Frederk Schack (1681-1719), var baron, men blev 1713 skilt fra sin kone Sophie Amalie Gjedde

1699 Hans Ottosen von Schack (1676-1719)

Gift 1699 med komtesse Anne Margrethe Reventlow (1682-1710), som han havde været forlovet med siden kort før faderens død, da hun var 4 måneder gl. Hun var datter af Conrad Reventlow til Clausholm og hun døde på Gram Slot. Hans blev som enkemand gift 1711 med Anna Sophie Rantzau.

Overtog 1696 Schackenborg, men foretrak ved giftermålet at bo på Gram og lejede hovedfløjen og haven, mens moderen beholdt østfløjen.

Opførte 1714 Slotskroen. Udnævntes sidst på året 1718 som finansminister under den Store Nordiske Krig, men døde få måneder senere.

Bisat i Møgeltønder Kirke, ligesom sine 2 hustruer.

• 1. Otto Didrik Hansen von Schack (1710-1741)

1719 Anna Sophie von Schack, f. Rantzau (1689-1760)

Datter af gehejmeråd Christian Rantzau og Margrethe. Voksede op hos fasteren Anna Pogwisch på Gut Weißenhaus i Holsten. Gift 1711 med greven. [48] [49]

Lånte 1726 til stiftamtmand Christian Carl Gabel 50.000 rigsdaler med pant i Giesegård, Ottestrup og Spanager på Sjælland. Overlod Gram og Schackenborg til stedsønnen da han blev myndig, forpagtede 1728 Røddinggåed og havde 1733-1736 Gut Seekamp ved Kiel i forpagtning, hvor stedsønnen vistnok blev gift med stiftamtmandens brordatter.

Opsagde lånet til stiftamtmanden vistnok 1734 og overtog 1736 de sjællandske godser og købte samme år Gram tilbage fra stedsønnen. [50]

Opførte ca. 1752 Gram Slots vestfløj, hvor Gram Museum hørte til 1976-2005. Købte 1753 Thotts Palæ på Kongens Nytorv og købte 1754 det ufærdige ene palæ på Amalienborg af bygherren Severin Leopoldus Løvenskiold, som til gengæld overtog en gård, hun ejede på Amagertorv. I 1757 stod det Schackske palæ færdigt, det er nu dronningens residenspalæ og kaldtes også Christian 9.'s palæ.

• 2. Anna Margrethe Schack (1713), død af børnekopper

Otto Didrik Hansen von Schack (1710-1741)

Gift med Anna Ernestine Frederikke Gabel (1714-1748), brordatter af stiftamtmand Christian Carl Gabel, Ribe.

Studerede i Geneve og traf der J.H.E. Bernstorff.

Overtog Schackenborg og Gram da han blev myndig, men solgte 1736 Gram tilbage til stedmoderen. Døde på Schackenborg.

• Hans Ottosen von Schack (1735-1796), arvede Schackenborg og blev stiftamtmand i Ribe.
• Frederik Christian Ottosen von Schack

1760 Frederik Christian Ottosen von Schack (1736-1790)

Arvede ifølge faderens stedmors testamente stamhuset Giesegård med Gram og de sjællandske godser. Greven købte senere Stenalt på Norddjursland. [51]

Gift 1764 med Birgitte Marie von Krogh (1740-1765), der var hofdame hos dronning Juliane Marie og datter af Georg Frederik von Krogh og Hedvig Auguste Brügmann.

Greven indrettede bibliotek på slottet og oprettede flere skoler. Døde på Giesegård og bisattes i Terslev kapel ved en meget simpel ceremoni.

• 1. Frederik Julian Frederiksen von Schack (1765), død kort efter moderen, ½ år gl.

1774 Friederich Ferdinand von Krogh (1737-1839)

Kaldet Fritz. Født i Norge som søn af generalløjtnant Georg Frederik von Krogh og storebror til grevens afdøde 1. kone. Gift 1773 med Rosine Elisabeth von Frankenburg und Proschlitz.

Forstmanden med ansvar for de sønderjyske skove og senere kammerherre flyttede senest 1774 ind på slottet, hvor de 6 ældste af parrets 14 børn fødtes. Senere flyttede familien til Åstruplund, Åstrup sogn ved Haderslev.

• Hans Ernst von Krogh (-1852), var fra 1822 administrator af Gram og blev 1826 amtmand i Husum. Forlod Gram efter martsoprøret 1848 og døde i Haderslev.
• Gerhard Christoph von Krogh, dansk øverstkommanderende 1850 i Slaget på Isted Hede.

1790 Ide von Schack, f. Knudsdatter Skeel Bille (1741-1804)

Datter af etatsråd Knud Axelsen Bille til Stenalt og Birthe Skeel von Holsten. [52]

Gift 1767 med enkemanden grev Frederik Christian Ottosen von Schack, med hvem hun fik 9 børn, hvoraf de 5 blev voksne.

• 2. Anna Ernestine Frederiksdatter von Schack (1771-1805), g. 1790 med enkemanden Johan Ludvig Brockenhuus (1759-1830), der samme år udnævntes som hofmester for kronprins Frederik 6. [53]
  • Henrik Adolph Brockenhuus-Schack (1794-1847)
• 2. Knud Bille Frederiksen von Schack

1798 Knud Bille Frederiksen von Schack (1773-1821)

Stamherren overtog sine godser da han fyldte 25.

Købte godset Perdøl i Holsten for 240.000 rd. og forsøgte at sælge Gram og Nybøl, men det lykkedes ikke. Omlagde skovfællesskabet og gårdens drift, men efterlod sig en del gæld, da han på en baderejse døde i Karlsruhe, ugift.

1821 Henrik Adolph Brockenhuus-Schack (1794-1847)

Gift 1790 med Margaretha Frederiksdatter von der Maase (1802-1836), datter af kammerherre Frederik Anthon Adam von der Maase til Krogerup og Vilhelmine Løvenskiold.[54]

Arvede som den ældste søstersøn stamhuset Giesegård med Gram og Nybøl. Grevepatent 1822.

Godserne administreredes 1822-1848 af Hans Ernst von Krogh, der på grund af sit sindelag flygtede efter martsoprøret 1848.

De døde begge på Giesegård.

• Knud Bille Ludvig Anthon Brockenhuus-Schack

1847 Knud Bille Ludvig Anthon Brockenhuus-Schack (1823-1892)

Under Treårskrigen havde prins Frederik af Nør maj 1848 hovedkvarter på Røddinggård og senere boede general von Bülow med sin generalstab på slottet.

Gift 1850 med Helene Sophie Caroline Frederikke von Lowzow (1832-1917), datter af højesteretspræsident og stiftamtmand Frederik von Lowzow og Sophie Marie Charlotte von Blücher. [55]

I 1853 mistede greven tingsretten over Gram og Nybøl, der lagdes sammen med Frøs og Kalvslund Herreder. Greven ansatte en udpræget dansk inspektør Jens Michael Raunsøe og deltog selv livligt i det nationalpolitiske liv ved bl. a. i 1861 at købe Nygård i Øster Lindet sogn og støtte Hans Andersen Krüger fra Bevtoft, men mistede kaldsretten til lærerembedet.

• Adolph Ludvig Brockenhuus-Schack
• Knud Bille Ludvig Alfred Sophus Brockenhuus-Schack (1869-1927), g. med Camille Jessie Agnete Ahlefeldt-Laurvig-Bille
  • Kield Brockenhuus-Schack (1900-1978), g. med Merete Danneskiold-Samsøe
    • Jens Knud Bille Brockenhuus-Schack (1934-), arvede 1949 godserne Gram, Nybøl og Barritskov efter faderens fætter Knud Henrik Otto Brockenhuus-Schack

1892 Adolph Ludvig Brockenhuus-Schack (1854-1938)

Gift 1879 med Agnes Sophie Louise Emanuella Basse Fønss (1859-1918), datter af Niels Basse Fønss til Hindsgavl og Fanny Manon Georgine von Lowzow.

Stamherren til Giesegård forblev dansk, men kom ofte til Gram. Han oprettede elektricitetsværk, lod 250 ha. mager sandjord tilplante, købte 1907 Gram Slotskro og ved Genforeningen hilste han Christian 10. velkommen med splitflag.

Greven tog fast ophold på slottet, hvor han døde og blev så stedt til hvile i slotsparken.

• Fanny Sophie Karen Margrethe Brockenhuus-Schack (1880-1953)
• Frederik Knud Bille Sophus Erik Adolf Brockenhuus-Schack (1882-1977), arvede efter faderens død Giesegård og Juellund på Sjælland
• Knud Henrik Otto Brockenhuus-Schack (1885-1949)

1938 Christine Marie Brockenhuus-Schack, f. Mathiesen (-1957)

Adolph Ludvig Brockenhuus-Schacks enke af 2. ægteskab fraflyttede slottet 1940 til det af hendes mand opførte enkesæde Gramhus.

1940 Knud Henrik Otto Brockenhuus-Schack (1885-1949)

Købte 1913 med faderens mellemkomst Barritskov ved Juelsminde hvor han boede, og fik marts 1940 skøde på Gram og Nybøl. Svækket helbred og restriktioner under krigen hindrede forbindelsen mellem godserne.

Det sidste år af krigen var slottet beslaglagt af den tyske værnemagt og slottet husede sanitetskompagnier, flygninge og i sidste fase en tysk generalstab.

I foråret 1945 omdannedes godserne til et aktieselskab.

Ifølge testamentariske bestemmelser fra greven, såvel fra hans far grev Adolph, skulle aktiomarioteten i godserne gå i arv til en fjernere slægtning og efterkommer af Knud Bille Ludvig Anthon Brockenhuus-Schack, se denne.

1949 Jens Knud Bille Brockenhuus-Schack (1934-)

Fættersøn til Knud Henrik Otto Brockenhuus-Schack, arvede aktiemajoriteten i godserne Gram, Nybøl og Barritskov. [56]

Gift 1963 med Susanne Ingeborg Grandjean (1938-), datter af Johan Carl Vilhelm Vincens Grandjean. Overtog samme år hendes hjem Vennerslund på Falster, efter faderen.

• Kim Vincens Brockenhuus-Schack (1972-), overtog 2007 Vennerslund

2007 Svend Brodersen

Gift med Sanne.

Havde en gård i Sønder Bjert med økologisk landbrug og var byrådsmedlem i Kolding Kommune.

Overtog for 90 millioner Gram og Nybøl Godser som et aktieselskab med Svend og Sanne Brodersen tilsammen 51% og og investeringsfirmaet Nilbeth (Niels Nygaard) i Kolding 49% ejerandel. [57] [58] [59]

Igangsatte store renoveringsplaner med fondsmidler. Omlagde produktionen til økologisk landbrug og indgik 2009 aftale om leverancer med REMA 1000-koncernen, der 2010 blev medejer af produktionen. [60] [61] [62]