Forskel mellem versioner af "Om lønligt samleje"
Hp (diskussion | bidrag) |
Robot (diskussion | bidrag) m |
||
Linje 5: | Linje 5: | ||
De, der er nærmest til at være [[værge]], og ikke nogen anden skal rejse disse [[sager]], og af den [[bøde]] tager hun intet, fordi det skete med hendes egen [[vilje]], og heller ingen af hendes [[slægtning]]e undtagen hendes rette [[værge]], som skulle råde for hendes [[giftermål]]. | De, der er nærmest til at være [[værge]], og ikke nogen anden skal rejse disse [[sager]], og af den [[bøde]] tager hun intet, fordi det skete med hendes egen [[vilje]], og heller ingen af hendes [[slægtning]]e undtagen hendes rette [[værge]], som skulle råde for hendes [[giftermål]]. | ||
<noinclude> | <noinclude> | ||
− | [[ | + | [[Kategori:Jydske Lov]] |
</noinclude> | </noinclude> |
Versionen fra 24. feb 2013, 00:02
Lader en mø - eller en anden kvinde - nogen ligge hos sig i løndom med sin vilje, og det bliver bekendt, da kan hendes frænder, selv om hun tier og ikke anklager nogen, dog rejse sag mod den, som de vil beskylde for den gerning, og få enten frændeed af ham, hvis han nægter, eller ni marks bøde, hvis han tilstår, eller fælde ham ved edsbevis eller sagsøge ham til at miste sin mandhelg, hvis han ikke vil stå til rette.
Men efter at frænderne én gang har taget mod bøde for hende, kan de ikke, hvis hun derefter skikker sig ilde og forlader den ene og tager en anden, hver gang tage mod bøde for hende, medmindre der bliver begået vold imod hende.
De, der er nærmest til at være værge, og ikke nogen anden skal rejse disse sager, og af den bøde tager hun intet, fordi det skete med hendes egen vilje, og heller ingen af hendes slægtninge undtagen hendes rette værge, som skulle råde for hendes giftermål.