Hjortvad 1769 fælledskabs ophævelse

Kopi.

Højvelbårne hr. stiftsbefalingsmand og amtmand, nådige herre!

I underdanigst følge af deres højvelbårenheds nådige ordre ved skirvelse under 21. hujus har jeg fremkaldet samtlige Riberhus Amts lodsejere i Hjortvad, og ej alene forelæst og betydet dem indholdet af den fra de 2 Haderslevhus Amts underdanere Anders Nielsen og Mads Sørensen i bemeldte Hjortvad til amtmanden i Haderslev indgivne og herved remitterende memorial angående deres jorders og landeriers fællesskabs ophævelse, mens endog forestillet dem, at det er hans majestæts allernådigste alvorlige vilje, at al fællesskab skulle ophæves, og at de derfor, efter deres allerunderdanigste pligt, bør samtykke i sollicitanternes forlangende.

Hvorpå de samtlige erklærede at den af de Haderslevhus Amts underdaner søgende afdeling og fællesskabs ophævelse, i de efter deres tanker og indsigt kan blive til nogen nytte eller fordel, for samtlige byens beboere, af årsagen at deres landerier, nemlig agermark og hedejord, fædrift og tørvegrøft (thi engene er førhen, for nogle år siden blevet afdelt) er af sådan beskaffenhed, både i henseende til boniteten, og dets vidt beliggenhed, så de mener, det ikke er gørligt at få det ligelig separeret og afdelt således, at ingen af dem frem for den anden skulle lide fornærmelse eller skade i tiden.

Hvilket har været årsag, at de med de Haderslevhusiske beboere ej hidindtil derom har kunnet blive enige, mens såfremt det var gørligt, at afdeling kunne ske således, at det efter hans majestæts allernådigste hensigt, kunne geråde til byens almindelige nytte, og ingen af beboerne til skade, var de efter deres allerunderdanigste pligt, ligeså villig, som de haderslevhusiske til afdelingen og fællesskabets ophævelse.

Årsagen hvorfor deres naboer, de 2 haderslevhusiske underdanere, nu så meget attråer afdelingen, formente de ellers at være denne:

at den ene deraf navnlig Anders Nielsen kan ikke følge de andre i hans agerjords drift og udførelse og derfor tænker, når han fik sit for sig selv, at kunne dyrke deraf så lidet eller meget han ville og at den anden, navnlig Mads Sørensen, med bemeldte hans nabo Anders Nielsen (som imellem dem skal være omtalt) kunne så bytte, så at Anders Nielsen skulle på visse vilkår flytte hans gård til det længst liggende land af disse 2 stæders landerier.

I det øvrige underkaster sig de riberhusiske lodsejere, der alle er selvejere og 4 af tallet, navnlig Peder Jørgensen, Niels Pedersen, Hans Jepsen og Hans Jacobsen, deres majestæts allernådigste vilje og befaling, den de som lydige undersåtter efter allerunderdanigste pligt, er villig at efterleve, håbende, at om afdelingen skal gå for sig, det da sker tillige af Riberhus Amts landkyndige mænd og under deres høje øvrigheds nådige protektion og forsvar.

Hvilket forestående jeg således underdanigst har skullet referere og indberette, som i dybeste soumission lever

Ribe, den 30. jan. 1769.

Højvelbårne hr. stiftsbefalingsmands, nådige herres underdanigste tjener N. Lund

Konform med originalen testerer T. Levetzau

Højvelbårne højtærede hr. kammerherre og amtmand.

I anledning af deres højvelbårenheds meget ærede skrivelse af 15. passato og derved fulgte, herved tjenstskyldig remitterende memorial fra de 2 i Hjortvad by boende Haderslevhus Amts underdanere, at de ikke med dem kan blive enige om deres jorder og landeriers fællesskabs ophævelse,

haver jeg ladet denne sag undersøge, og derved betydet bemeldte Riberhus Amts underdanere, at det er hans majestæts allernådigste alvorlige vilje, at al fællesskab skulle ophæves, og at de derfor, efter deres allerunderdanigste pligt, biede samtykke i sollicitanternes forlangende,

men som merbemeldte Riberhus Amts underdanere er af den formening:

at sådan afdeling og fællesskabs ophævelse ikke kunne blive til nogen nytte eller fordel for samtlige byens beboere, samt at det ikke skulle være gørligt at få det ligelig separeret og afdelt således, at ingen af dem frem for den anden skulle lide fornærmelse eller skade derved i tiden, med mere,

som af indsluttede rigtige kopi af en fra birkedommeren over Riberhus Birk derom indhentet relation, nærmere behageligst måtte erfares,

og da det derefter lader, at de Riberhus Amts underdanere i Hjortvad, der udgør den største del af byen, ikke godvilligen nu vil indlade sig i nogen udskiftning,

haver jeg, førend sligt fra det kongelige general landvæsenskollegium måtte blive foranstaltet, i henseende til de omkostninger på hvis befordringskab og diætpenge til de udi Riberhus Amt beskikkede landvæsenskommissærer, nu mødelse på åstedet ville forårsage, draget i betænkning, derom at tillægge bemeldte landvæsenskommissærer ordre, allerhelst da ofte bemeldte Riberhus Amts underdanere sådant ikke har forlangt,

og den merbenævnte landvæsenskommissærer meddelte instruks indeholder,

at når de af 2 stridende parter forårsages rejser, de da begge skal konkurrere til at skaffe dem fri befordringskab, samt i mangel af, at de ej af deres egen økonomi skulle kunne betjene sig, 2 rd. daglig i diætpenge.

Thi henstilles tjenstskyldigst til højstærede hr. kammerherre, om de ikke derefter behageligst finder, for højbemeldte kollegium at andrage denne sag.

Hvornæst jeg med største konsideration forbliver deres højvelbårenheds tjenstskyldigste tjener.

Odense, den 8. feb. 1769. T. Levetzau

Da vi samtlige beboere i Hjortvad by haver i noget tid besværet os over noget langtfra liggende agerjord, hvilket Andreas Nielsen, en Haderslevhus undersåt, godvilligen tog imod, for hans påboende halve gårds part og den ham tilhørende 10. part af Gudsnap, både for agerjord, hede og græsgang på fælles græsning, hvilken er beliggende norden landevejen og sønden landevejen i Kieler Vang, nogle tønder sæd fra den nørre side til den sønder ryk (?) på hans egen ager, som kaldes Løys Højs agere, tilliggende lergrav, Høje agere og det tillagte hede og græsgang nordpå fællenes (?) hede og i lergravene, som er afdelt,

angående jeg beholder mine egne moseskifter og jeg bekommer 3 læs skrab årlig på den sønder hede,

og min førhen tilliggende part på Katskel (?) beholder byens beboere, både sønden og norden by, hvilken jeg bekom af Kieller Vang 10 skipper sæd for.

Hvilken skifte vi samtlige beboere fandtes for godt, fordi at landet lagde så langt fra byen, at det var meget besværlig at drive og dyrke, og ikke alene det, men vi kunne ikke have nogen synderlig nytte af græsning, da Andres Nielsen godvillig sig påtog at henflytte hans bygning med en liden hjælp af byens beboere, tjenstlig ombedes rettens betjente at ville tilstå og efterse.

Hjortvad, d. 23. feb. 1769.

Peder Jørgensen Anders Nielsen Mads Sørensen Hans Jepsen Hans Jacobsen

Produceret og lovet Anders Nielsen en læs lynge (?) af nærværende, den 23. feb. 1769. H. Daue

Højvelbårne højtærede hr. kammerherre og amtmand!

I anledning af hvad deres højvelbårenhed ved meget æret skrivelse af 12. hujus ang. den Haderslevhus Amt underdaner Anders Nielsen i Hjortvad, hans jorders udskiftning imod vederlag af de længst fra byen beliggende jorder, hvortil han hans bygninger ved nogen hjælp af de øvrige beboere samme sted ville udflytte, med mere mig har behaget at tilmelde.

Haver jeg ladet de 4 Riberhus Amts bønder i bemeldte Hjortvad fremkalde, for af deres erholdende erklæring at bringe i erfaring, hvorvidt sådan udskiftning dem måtte være fordelagtig eller ikke.

Og da 3 af bemeldte bønder derved har deklareret:

at de selv havde underskrevet og vare fornøjede med det derom forfattede, og herhos tjenstskyldigst remitterende projekt og forening, samt ved berørte udskiftning alene ville have sig dette reserveret og erindret, nemlig:

1. at i fald den øde halve gård, Guldschnap kaldet (hvis jorder for sig selv findes beliggende), nogen sinde skulle komme fra dem eller efterkommere, at de da måtte få den jord tilbage ubeskåren igen til deres steder, som de nu udlægger til Anders Nielsen i stedet for hans 10. part i bemeldte Guldschnapgård, og
2. at de 4 Riberhus og den ene Haderslevhus Amt bonde, navnlig Mads Sørensen, fremdeles beholder deres landerier usepareret, siden det ej skal være gørligt, uden præjudice for nogen at få deres jorder udskiftet, som de siger bemeldte Mads Sørensen og med dem skal have tilstået, og derfor ligeså lidet som de skal attrå sådan afdeling, og endelig:

Da den 4. af de riberhusiske bønder i bemeldte Hjortvad ved navn Niels Pedersen har erklæret, at han ej med den indbemeldte af de øvrige indgangne forening var, eller skulle kunne være fornøjet, og derfor ej heller samme havde underskrevet af årsag:

1. at han fik mere besværing i henseende til hans gårds beliggenhed og vejens vanskelighed, med den anpart jord af Anders Nielsens i Guldschnapgård, end med det han af sin jord derfor skulle miste, og
2. at han formente, at Anders Nielsen skulle være tildelt for stor vederlag af grund, for hans halve gårds anpart jorder.

Men, da de 3 første på sådan Niels Pedersens indvendinger har repliceret:

at den foregivne besværlighed med vejen i deres tanker ikke kunne være af synderlig betydenhed, og til det andet, at Anders Nielsen vil kunne få noget større jordsmål, mens var slettere af bonitet end det han mister, så han i deres tanker ej fik bedre, men snarere ringere vederlag for det han havde;

så i betragtning af disse omstændigheder, og især da de 3 riberhusiske bønder finder den indgåede forening angående Anders Nielsens jorders udskiftning mod ommeldte vederlag at være til nytte og fordel,

ser jeg på dette amts vegne intet derimod at erindre,

men er tjenstskyldigst af den formening, at sammes forening på de anførte og af de 3 riberhusiske underdanere erindrede vilkår kunne følges og iværksættes:

og eragter derhos billigt, og med de om landvæsenet og fællesskabets ophævelse ergangne allernådigste anordninger konform, at den riberhusiske bonde førbemeldte Niels Pedersen, i henseende til den foregivne besværlighed, ham mere end de andre ved vejens vanskelighed ved denne udskiftning blev tilføjet, og hvilket de 3 riberhusiske bønder ikke aldeles har kunnet nægte, af disse og de øvrige beboere i Hjortvad, enten ved hjælp til vejens istandsættelse eller i andre måder blev houlageret (?), og at såvel dette som og den hjælp Anders Nielsen ved hans huses udflyttelse af samtlig beboerne skulle nyde, for al ubillighed og dispute at forekomme, til noget vist blev fastsat.

Med største konsideration forbliver jeg deres højvelbårenheds tjenstskyldigste tjener.

Ribe, den 20. marts 1769. T. Levetzau

À monsieur

monsieur de Klingenberg, chevalier, chambellan et baillif du loi á Hadersleben.

Højvelbårne højstærede hr. kammerherre og amtmand!

Uagtet den riberhusiske Niels Pedersen i Hjortvad, ved atter foranstaltede undersøgning, endnu som førhen vedbliver sådan påstand, som jeg udi min Deres højvelbårenhed under 20. mar. h. anno, tjenstskyldigst afladte skrivelse har ommeldt, anlangende hans misfornøjelse og formentlige uerstattelige fornærmelse, ved den af Anders Nielsen ibidem intenderede og omsøgte hans bygningers udflyttelse og jordenes udskiftning fra de øvrige bymænd,

så dog siden såvel den haderslevhusiske Mads Sørensen som de øvrige 3 riberhusiske beboere i bemeldte Hjortvad, nu fuldkommen er enige, og intet imod det af førnævnte Anders Nielsen ansøgte har at erindre, når sligt sker med de i Deres højvelbårenheds mig under 19. passato tilhændekomne meget ærede skrivelse anførte vilkår, og når samme vilkårs poster, især den ang. Guldschnapgårds jorder, og det for Anders Nielsens andel deraf givende ækvivalent, således forfatttes og fastsættes, at de og deres efterkommere derved kunne være sikker og betryggede, og ingen fornærmelse eller præjudice for deres steder desårsag i tiden kunne have at befrygte,

ser jeg intet at være hinderligt i, at udskiftningen efter de allernådigste anordninger bliver iværksat, og at bemeldte Niels Pedersen af de øvrige beboere, efter upartiske mænds skønnende, erstattes den fornærmelse eller besværlighed, han frem for de andre ved sådan udflytning og udskiftning på en eller anden måde måtte blive tilføjet, hvortil og de 3 riberhusiske er enige og villige.

Tjenstskyldigst overlader jeg derfor til deres højvelbårenhed, behageligst til slig foretagende at fastsætte en terminum og har dernæst den ære med største konsideration at forblive

deres højvelbårenheds tjenstskyldigste tjener.

Ribe, den 4. aug. 1769. T. Levetzau

Anno 1769 den 13. okt. indfandt sig i Hjortvad by underskrevne rådmand og byfoged Lund af Ribe, med tiltagne 2 synsmænd og testis, navnlig Thøger Madsen og Hans Pedersen af Kalvslund, for ifølge amtets høje øvrigheds ordre under 16. huius at bivåne forretningen ang. den af den Haderslevhusiske bonde Anders Nielsen sammesteds ansøgte udskiftning og dennes gårds bygnings udflyttelse fra de øvrige bymænd.

Til hvilken forretning da og var mødt herredsfogeden i Frøs og Kalvslund Herreder, hr. kancelliråd Daue af Hygum med tingskriver og tvende sandemænd, hvor da i bemeldte vedkommende bønder og lodsejeres overværelse passerede som følger:

1. Blev anvist og efterset den jord og grund af agerland og hede som Anders Nielsen og de øvrige bymænd Niels Sørensen undtagen (?) er tillagt, af det længst fra byen liggende land og jords mark (?) til vederlag i stedet for hans halve gårds anpart jord er hvilken vederlag jord al den de befandt, at være således afdelt, nemlig først ved Kalvslund mark nogle skov (?) jorde (?), landerier fandtes en opkastet dal (?), derfra går skellet eller linjen til øster, tværs imellem Vej Vang og skoven (?), Kær Vang lergrave, Holms hede til den opkastede dal i sydøst hjørnet af Anders Nielsens jord, derfra lige til nør til en opkastet dal norden landevejen og derefter i lige linje til landevejen Villebøl mark, hvor skellet endnu (?) ej er afdelt, hvilket Anders Nielsen selv med Villebøl mænd afgører, deraf følger vederlags jorden ved Villebøl og Kalvslund markskel på nør og vester siden af bemeldte Anders Nielsens grund.
2. Blev dernæst forevist og efterset den jord og grund Anders Nielsen er tildelt, som vederlag for den 10. part af Guldschnapgårds jorder, både for fælleds og agerjord, item tørvegrøft og lyngslet, hvilken vederlag jord bestående af agerland og heder, er beliggende østen for førbemeldte for hans halve gårds jorder, ham tildelte vederlags grund og … jeg (?) fra den derpå førhen berørte sydøst herved dal til nordøst til folden (?) imellem den østerste og næst østerste ophøjede ager ved sønder hede og lige frem til Villebøl Mark, hvor ingen skel del er, hvor Villebøl og Ravning Mark, hvor ingen skel der er, hvor Villebøl Mark og Ravning Mark give skellet på nør side hen til vederlagsgrunden for den halve gårds jord.

Hvilket sidste vederlag for den 20. part af Guldschnapgård således hos sig selv er afdelt og afmålt (?). Ved dette vederlag såvel i stedet for den halve gårds jord, som i stedet for den 10. part af Guldschnapgårds jord, som for (?) ham meldt erklærer Anders Nielsen, at være fornøjet ligesom og de 4 beboere i Hjortvad … 3 riberhusiske, navnlig Peder Jørgensen, Hans Jepsen og Hans Jacobsen og den ene Haderslevhus bonde, navnlig Madz Sørensen deklarerede, at de ved hverandre efter nøjeste overlæg var blevet enige om at tilstå og tildele Anders Nielsen dette vederlag, alt efter den førhen i dette år med ham indgangne skifteforening nærmere foranledning værende foranledning (?).

Hvorhos det imellem dem var aftalt at dersom Guldschnap halve gård, som byen alene har i fæste og under Haderslevhus Amt henhører, om kort eller lang tid imod vendte skulle komme fra byen eller deres nu besiddende steder, skal Anders Nielsen være pligtig igen at aftræde det vederlag, som nu er tildelt for hans 10. part af samme Guldschnap halve gård, som da igen tilfalder de øvrige beboeres steder, inden at han deraf nyder nogen lod eller del, og Hans Nielsen imidlertid fremdeles, så længe de haver Guldschnapgårdens jorder, betaler hans andel skatter og udgifter af den 10. part som førhen.

Ligeså var de enige om, at Anders Nielsen ej begyndte at udflytte hans gårds bygning fra byen til vederlagsjorden, førend tilkommende år når kornet var inde, og at enhver skulle bruge sin vedhavende landerier til riderens (?) ved brug, samt imidlertid at have fælleds græsning og nyder Andreas Nielsen ej videre hjælp til hans bygnings udflyttelse end hvad de øvrige beboere godvillig vil assistere ham med; om hvilket ved … denne udskiftning og udflytning ang. landerier en ordentlig speciel kontrakt ville lade forfatte, hvori alle fornøden … til efterretning på alle sider bliver at indrykke:

Efter at såvel øvrige Hjortvads mænds jorder som Guldschnap halve gårds jord af syns- og sandemænd var taget under … og betragtning, var deres … efter nøjeste skønsomhed, at der intet med billighed i betragtning var deres eragtning, efter nøjeste skønsomhed, at der intet med billighed i betragtning af jord om bonitet og beskaffenhed, samt øvrige omstændigheder på denne udskiftning og afdelte vederlag kunne være at sige.

Ikke des mindre erklærede den 1. af Riberhusiske Amts bønder, nu som førhen, at han med denne udskiftning var forøvrig (?), at denne derved fandt sig fornærmet og bekrævet, dels formedelst han skulle miste af hans egen (?) den jord og derfor tage vederlag i Guldschnapgårds jord , som er fæstejord, og dels fordi han formente at Anders Nielsen var tildelt for meget agergrund til vederlag, og endelig formedelst vejen for ham blev besværligere og vanskeligere til den anpart af Guldschnapgårds jord, indtil det af hans eget, som han derfor skulle miste, hvad angår at Anders Nielsen skulle være tildelt for meget vederlag i agerjord, da eragtede sande- og synsmændene, at han ikke var tildelt mere end hvad billigt kunne være, når alting taget under konsideration.

Og betræffende Niels Petersens besværing over vejen, da kunne sande- og synsmændene ej skønne, at samme var af nogen synderlig betydenhed, thi når den rette vej fra hans og Peter Jørgensens gårde køres til marken, havde han ej længere eller besværligere vej end Peter Jørgensen, alene i henseende til gårdens beliggenhed, kunne Peter Jørgensen tage en bekvemmere og nærmere vej over tofterne som Niels Petersen ej formedelst bløden og i våd vejrlig kunne passere, med mindre han skulle igennem Peter Jørgensens gård.

Imidlertid kunne synsmændene ej fastsætte hvad Niels Petersen derfor kunne være at bonificere, ligesom Niels Petersen ej hellere ville sige, hvad han derfor prætenderede, siden han ej var fornøjet med Andres Nielsens udskiftning.

I det øvrige beholder Andres Nielsen fremdeles hans engeskifter og klyneskær, som han hidindtil har haft, siden samme førhen er afskiftet alt efter deres forening, som de i denne og øvrige tilfælde falder dem efterretlig.

At således er befunden og passeret, bliver med vores underskrift stadfæstet.

Actum Hjortvad ut supra. N. Lund

Som synsmænd og testis

Tøger Madzen Hans Petersen

Foranstående at være konform med originalforretningen testerer N. Lund

(Kopi af dokumentet fra 23. feb. 1769)

Hvilken forening er endnu tilstod at være fornøjet med, og derpå begav alle ovenbemeldte samt samtlige lodsejere af bemeldte Hjortvad ud på marken, og efter hans ikke (?) alene bemeldte Anders Nielsens tilskikket grund, men endog så ved Guldsnap og Hjortvad ager, mark og hede, og da kunne bemeldte 4 mænd ikke skønne at enten Anders Nielsen eller de øvrige lodsejere af Hjortvad var fornærmet med denne udskiftning. Den part Anders Nielsen bekommer for sin ¹/₁₀ part af Gudsnap i den er i den øster og nør hjørne af sin nu til skiftede grund for sig selvafdækket, den strækker sig fra den sidste i … bemeldte … på Holms hede og lige i nordøst til fennen mellem den østerste og næst østerste ager, sønder ende, hvor og en del var opkastet, og den fra lige til Villebøl mark, som da gør skel norden om til det andet bemeldte ½ gårds grund, som og eftertiden forbliver for sig selv i hele Gudsnap engang skulle fraskilles for Hjortvad beboere, da Anders Nielsen straks igen ulægger til Hjortvad beboere, bemeldte for sig selv afdelt grund, da Anders Nielsen og så længe Gudsnap forbliver ved Hjortvad svarer sin anpart som førhen af al udgifter og tynger, Anders Nielsens toft beholder Mads Sørensen alene, da Matz Sørensen derfor dekourterer 2 tønder sæd, hver lodsejerne af Hjortvad forlanger, det øvrige vederlægger Matz Sørensen, Anders Nielsen selv.

Den pant hver af lodsejerne kan bekomme på Gudsnap tages runden om, den pant grund Anders Nielsen bekommer for Gudsnap skal holdes udi samme stand bestandig, som han nu lader sin pant på Gudsnap.

Dersom Anders Nielsen kommer byens mark for nær med overdrift med sine kuratorer, skal han lukke hver lydelse, mens kommer byens kuratorer Anders Nielsen for nær, da lukker Anders Nielsen kun den ¹/₆ part til deres side, dog kun så længe til mere udskiftning foretages; hvad hjælp til udflytning for Anders Nielsen angik, ville de ikke determinere, i det øvrige blev de enige at Anders Nielsen flytter ene fra byen anno 1772, dog bruges landeriet til kæres udbrug. Imidlertid haves fælles græsning.

Niels Pedersen ville ikke bekendtgøre, hvorfor han ikke ville indgå med de andre samme forlig, uden han formener Anders Nielsen fik noget ager land for hede, samt skulle tage grund på Gudsnap for grund på Hjortvad Mark, som er i fæste for ejendom.

Hvormed da forretningen blev sluttet og underskreven.

Datum Hjortvad, den 30. okt. 1769.

H. Daue S. Simonsen Hans Jessen Peder Sørensen Mads Sørensen Peder Jørgensen Hans Jepsen Anders Nielsen In fidem S. Simonsen

Deres excellence, højvelbårne højtærede hr. gehejmeråd, kammerherre og amtmand!

Det er deres excellence fra vedkommende Haderslevhus Amts betjent formentlig allerede indberettet, hvorledes den til Anders Nielsen i Hjortvad, hans gårds bygningers udflyttelse og landeriers udskiftning fra de øvrige bymænd ibidem, hvorom jeg under 4. aug. Sidst havde den ære at tilskrive, sidstleden 30. passato holdte forretning er udfalden.

Fra den riberhusiske betjent, rådmand Lund i Ribe er mig derom tilhænde kommet den genpart forretning, som til behagelig eftersyn, hoslagt tjenstskyldigst sendes.

Og da sammes forretning viser, at der ikke skal findes noget som på Anders Nielsens udskiftning, og til ham afdelte vederlag, med billighed kan være at udsætte, ligesom og den haderslevhusiske Mads Sørensen og de 3 riberhusiske beboere i bemeldte Hjortvad derimod aldeles intet skal have at indvende, men den riberhusiske Niels Pedersen ikke desmindre endnu som tilforn viser sig dermed at være misfornøjet, skønt hverken syns- eller sandemændende har kunne fastsætte, hvad han for den af ham foregivne fornærmelse og besværing kunne være at bonificere, han ikke heller selv ved forretning såvel som og udi en ham ved mig senere pålagte erklæring har villet udsige, hvad han i så fald prætenderede, men har indstillet udskiftningen for øvrighedens behandling, jeg altså efter disse omstændigheder og det herom førhen passerede ikke ser rettere end Niels Pedersens sådan forhold berører af en slags modvillighed, der ikke kan eller bør tilsidesætte udskiftningen efter de allernådigste anordninger; så finder jeg på det mig allernådigst anfortraede amts vegne intet hinderlighed, at samme på den i forretningen ommeldte måde og på de der udi anførte vilkår iværksættes, og da deres excellence upåvirkelig for så vidt de 2 Haderslevhus Amts beboere i merbemeldte Hjortvad, såvel som in … såvist Guldschnap gårds under sidst bemeldte amt henhørende jorder, som alle Hjortvad bys beboere har i fæste, kan vedkomme, samme behageligst bifalder; så står nu intet videre tilbage, end at alle byens beboere af deres excellence tillige med mig bliver pålagt, med første at sammentræde og forfatte den ang. udskiftningen i almindelighed, og i særdeleshed angående det vederlag, som er tildelt i Guldschnap gårds jorde, udfordrende kontrakt og forretning, samt at de samme derefter til vores enstemmige ratifikation indsender, alt på det de fornødne prækautioner til deres sikkerhed kan tages, og alle unødvendige disputer i tiden derved kunne forekomme.

Deres excellences behagelige bifald her udi udbeder jeg tjenstskyldigst, mig med et p. ord måtte tilmeldes, og hos sluttede forretning derved remitteres, hvor næst med største konsideration henlever deres excellences tjenstskyldigste tjener.

Billesbølle, den 28. nov. 1769. T. Levetzau

Deres excellence, højvelbårne hr. Friderich von Klingenberg, ridder, deres kongelige majestæts gehejmeråd, kammerherre og amtmand á Hadersleben.

Deres excellence, højvelbårne, højst ærede hr. gehejmeråd og amtmand!

Som det ikke står i min magt på embeds vegne at dikteres de af Riberhus Amts beboere i Hjortvad, som måtte findes uvillige til at forfatte den i deres excellences højstærede skrivelse af 11. huius ommeldte kontrakt, ang. Deres ejendommes separation og udskiftning noget mulkt eller kongelig bøder, altså ikke heller i fornøden tilfælde findes i stand at kunne sætte den derved behageligst tilsendte mandat over nogen af det mig allernådigst anfortvorde amts beboere der i byen i eksekution; så ville deres excellence behageligst excusere, at jeg samme ordre uunderskreven indlagt tjenstskyldigst må remittere.

Og da jeg under dags dato, uden derved i mangel af efterlevelse at kunne diktere nogen straf, har tillagt det mig allernådigst anfortvorde amts beboere i bemeldte Hjortvad, i vedkommende betjentes overværelse, med Haderslevhus Amts beboere der i byen i tjeneste inden næstkommende medium marts at sammentræde og forfatte den udfordrende kontrakt om førbemeldte udskiftning, samt sammes derefter uforstyrret til deres excellences og min ratifikation at indsende; så er jeg herved allerskyldigst anmodende, det måtte behage deres excellence, merommeldte mandat derhen at lade forandre, og lige ordre til deres allernådigst anfortvorde amts beboere i Hjortvad lade udgå, da jeg ikke påtvivler, sagen jo kommer til den udfordrende rigtighed og budskab; men i mangel deraf får være betænkt på andre messurer, hvorved at bringe de af det mig allernådigst anfortvorde amts beboere i byen, som imod formodning måtte findes genstridig, til at efterkomme deres pligter.

Med største konsideration henlever deres excellences tjenstskyldigste tjener.

København, den 20. feb. 1770. T. Levetzau

Deres excellence, højvelbårne, højst ærede hr. gehejmeråd og amtmand!

Af den kontrakt og forening, som efter foregående korrespondance og undersøgninger under 16. hujus er sluttet imellem samtlige beboerne i Hjortvad, ang. Anders Nielsens jorders udskiftning og gårds bygnings udflyttelse fra de øvrige bymænd ibidem, har jeg den ære en genpart her hos tjenstskyldigst at overlevere, mod lige anmodning at samme med deres excellences påtegning og approbation behageligst måtte forsynes, og mig til lige approbation for så vidt Riberhus Amts beboere i Hjortvad angår, remitteres.

Og når den genpart af bemeldte kontrakt, som deres excellence formodentlig allerede fra herredsfogeden hr. kancelliråd Daue er indhændiget, mig med deres påtegnede approbation behageligst måtte tilsendes, skal jeg ikke efterlade samme tillige tjenstskyldigst at påtegne og approbere.

Henlever i øvrigt med største konsideration, deres excellences tjenstskyldigste tjener.

København, den 24. mar. 1770. T. Levetzau

Deres excellence, højvelbårne, højtærede hr. gehejmeråd og amtmand!

Med min ligeledes, på Riberhus Amts vegne, påtegnede ratifikation, har jeg den ære indsluttet tjenstskyldigst at remittere, det ene eksemplar af den ved højstærede af 4. hujus fulgte af deres excellences behageligst ratificerede kontrakt af 16. passato, imellem beboerne i Hjortvad, ang. deres ejendommes udskiftning og Anders Nielsens gårds udflytning fra de øvrige bymænds, hvorved denne sag således endelig er kommen til sin rigtighed.

I øvrigt henlever jeg med største konsideration, deres excellences tjenstskyldigste tjener.

København, den 10. april 1770. T. Levetzau

Noter

№ 216. Billede