Bygholm Len

[edit]

• Bygholm Len
• Stjernholm Len
• Stjernholm Amt
• Bygholm Hovedgård

Lensmænd til Bygholm Len

Efter en bondeopstand 1313 lod Erik Menved det ældste Bygholm Slot opføre på banken Slangebjerg i den nuværende Bygholm Park. [1] [2] [3]

Lenet var pantelen indtil 1576 og derefter regnskabslen. Det bestod af Bjerre, Hatting, Nim og indtil 1580 Voer herreder. Slavs Herred var 1584-1593 også med.

1369 Jens Andersen Brok (-1408)

Første kendte kongelige lensmand.

Rigsråd. Var 1375 flyttet til Kalø.

Formentlig ridder og landsdommer kendt fra 1358, søn af Anders Jensen og Johanne Brock til Essendrup (Gammel Estrup), som han arvede. Gift med en datter af Jens Panter til Vemmetofte ved Faxe og Vilsted i Himmerland. [4] [5] [6]

1375 Henning van der Lanken

Pommersk væbner. Nævnt i et brev fra kejser Karl 4. underskrevet i Tangermünde i Sachsen-Anhalt efter Valdemar Atterdags død 1375.

Flyttede til Jungshoved på Stevns.

1377 Jens Muus

Søn af Laurens Muus, Bremeholm på Langeland. Gift med Mette Strangesdatter Bild, datter af Strange Ebbesen Bild og Mette Olufsdatter Glob. [7]

Tidligere høvedsmand på Tranekær på Langeland. Købte 1375 af Stenalt på Norddjurs.

Levede endnu 1406.

1406 Mogens Pedersen Munk (-1410)

Søn af Peder Johannesen Munk til Holbækgård ved Randers. [8] [9]

Gift med en datter af Iver Pedersen Lykke til Egholm. Som enkemand gift med enken Kirsten Pedersdatter Thott, datter af Peder Axelsen Thott og Juliane Pedersdatter Grubbe til Herlev og Børsholm (vistnok ved Hornbæk). Kirsten var enke efter høvedsmand Jep Mus til Elfsborg (Gøteborg), Helsingborg mm., som dræbtes 14 sep. 1394, eftersom Kirsten Pedersdatter Thott efter slægtsbøgernes beretning var ham tilsagt, men så at enkedronning Margrete 1. blev tvungen til at ægte Jep Mus, hvem Mogens Munk derfor dræbte.

Udnævnt som ridder ved festlighederne 17. juni 1397 i anledning af Kalmarunionens indgåelse og Erik af Pommerns kroning.

Kvitterede år 1400 for pant i Bygholm og ejede da vist Boller. Blev 1401 høvedsmand på Ålborghus, men mistede samme år Beridsholm og Fers Herred i Skåne til dronningen.

Fik 1406 livsbrev på Bygholm som tjenestelen og forlenedes til Koldinghus Len og Rosborg.

Beseglede 1409 som rigsråd forbundet med ditmarskerne. Sendtes 1410 med Lyder Kabel (fra Asdal ved Hirtshals) ind i Sønderjylland, men faldt 18. aug. 1410 i slaget ved Sollerup i Sydslesvig.

Dronning Margrete 1. beskyldtes siden for at have bemægtiget sig hans bohave og løsøre på Bygholm og Boller, men det vidnedes, at hun havde givet det tilbage til hans bror Stig Munk.

• Gertrud Mogensdatter Munk, g. med høvedsmand Claus Jonsen Lange, Koldinghus Len, og som enke g. med Anders Andersen Hak
• Anne Mogensdatter Munk, g. med Henrik Knudsen Gyldenstjerne

1410 Peder Mogensen Glob Due (1374-)

Søn af Mogens Nielsen Glob, Mors. [10]

Vistnok nævnt 1382 og gav 1389 en gård i Løderup(?) på Mors til Dueholm Kloster for sin og sin husfrues sjæl.

Var 1408 ridder, beseglede 1411 forliget i Kolding og synes ved denne tid at have været høvedsmand på Bygholm.

Overlod 1413 gods i Høfdelund (Horns Herred), som han havde arvet efter faderen Mogens Nielsen, til sin frænde Jep Jonsen.

Var 1423 høvedsmand på Kalø, da han beseglede forbundet med hansestæderne. I 1424 en af voldgiftsmændene i striden om arven efter biskop Bo Mogensen Lang og aflagde vidnesbyrd i de sønderjyske stridigheder og angav da at høre hjemme i Sjælland og være ca. 50 år.

Pantsatte 1436 gods i Hads Herred til Århusbispen.

1417 Bo Mogensen Lang (-1423)

Søn af borgeren Mogens Lang og Mærede i Roskilde. En bror Jens Mogensen førte samme våben. [11] [12]

Studerede 1378 jura i Prag. Var kannik i Roskilde og Ribe og blev 1395 biskop i Århus, senere hed det, at kapitlet havde valgt en anden, men han 'på eget eventyr' rejste til Rom og fik embedet af paven. Skaffedede til bispestolen meget gods, deriblandt i 1398 Åkær.

Forlenedes til Skanderborg og Bygholm. Efter hans død opstod en strid og retssag for at udrede arveforholdene om hvilket gods, der var hans eget og hvilket bispestolens, hvor bl.a. Henrik Knudsen Gyldenstjerne måtte føre retssag for dronning Philippa mod efterfølgeren i Århus Bispestol, hvoraf det fremgik, at Bygholm var forlenet til ham personligt.

Hans stærkt slidte gravsten har været i domkirken.

1446 Johan Bjørnsen Bjørn (-1475)

Søn af Bjørn Olufsen Bjørn og Elsebe Henningsdatter Kabel, til Stensgård og Næsbyhoved på Fyn. [13] [14]

Nævnt 1. gang 1433. Overtog 1439 Nielstrup ved Ollerup efter moderen. Købte 1442 en gård i Odense og skænkedes 1443 af kongen jord sammesteds. Var 1449 rigsråd.

Mistede 1451 pantet på Bygholm, som han formentlig havde senest 1446, da Mikkel Munk nævntes som husfoged.

Var 1460 lensmand på Skivehus og forseglede i Ribe kongens forskrivning til holstenerne, skrev sig 1463 til Voldby (Valbygård, nu Juellinge) på Stevns. Gav 1462 og 1465 gods til Antvorskov Kloster.

Levede endnu 1472, men var død 1475, da der holdtes skifte efter ham i Odense.

1451 Henrik Knudsen Gyldenstjerne (1402-1456)

Søn af væbner Knud Nielsen Gyldenstjerne og Anne Christensdatter Vendelbo, Store Restrup øst for Nibe. [15]

Overtog måske lenet 1. gang allerede 1423, men var 1446 lensmand til Skanderborg Len og overtog Bygholm 1451. Rigsråd. Levede ca. 1402-1456.

1551 Holger Ottesen Rosenkrantz (1517-1575)

Søn af Otte Holgersen Rosenkrantz til Boller, Næsbyholm ved Glumsø og Tørning Len.

Gift 1548 med Mette Movridsdatter Krognos (-1558), datter af Mourids Olufsen Krognos og Ellen Mogensdatter Gøye, til Bregentved og Skjoldenæsholm, samt Bollerup og Lykå Len i Skåne. Levede sammen med Kirsten Nielsdatter og fik 3 børn med hende. Gift igen 1568 med Karen Gyldenstjerne (1544-1613), datter af Christoffer Henriksen Gyldenstierne og Anne Tønnesdatter Parsberg, til Iversnæs (Wedellsborg). [16] [17] [18]

Ejede Boller, Rosenvold og Horsens Sankt Hans Kloster. Forlenedes 1542-1551 til Vordingborg, byttet med Bygholm, 1560 til Emborg (Øm Kloster) 1561-1573 til Skanderborg Len og desuden Tryggevælde og Faxe herreder på Sjælland.

Blev 1551 rigsråd, ledede 1559 Ditmarskentoget, blev 1567 statholder over Nørrejylland og 1576 rigsmarsk.

Død på Bygholm og begravet i Uth Kirke. Enken Karen Gyldenstjerne beboede Stjernholm. [19]

1576 Claus Nielsen Glambek (1537-1591)

Søn af Niels Glambek og Maren Sørensdatter (Rask) Gjødesen til Starup. Gift 1575 med Berete Folmersdatter Rosenkrantz (1554-), datter af Folmer Axelsen Rosenkrantz og Margrethe Knudsdatter Gyldenstierne, Stensballegård ved Horsens. [20] [21]

Forlenet 1573-1589 til Skanderborg Len, 1576-1580 til Bygholm og 1580-1588 til Åkær Len.

1580 Bjørn Nielsen Kås (1518-1581)

Søn af Niels Jensen Kås og Anne Bjørnsdatter Bjørn. Gift 1554 med Christence Nielsdatter Rotfeld (-1601). [22] [23]

1581 Niels Pedersen Skram (1555-1601)

Søn af søhelten Peder Skram og Elsebet Tygesdatter Krabbe af Østergård. [24] [25] [26]

Gift 1582 med Kirstine Styggesdatter Rosenkrantz (1564-1597) og som enkemand gift 1599 med Agathe Seefeld (1579-).

Forlenet 1581-1583 til Bygholm på afgift og 1596-1602 på regnskab.

Enken ægtede Verner Parsberg til Lynderupgård ved Skals nord for Viborg.

1583 Erik Eriksen Munk Lange (1553-1613)

Søn af Erik Lange til Engelsholm og Anne Madsdatter Gjordsen fra Solviggård. [27]

Studerede i Paris, Strasbourg og Wittenberg. Overtog 1573 Engelsholm. Solgte 1583 Solviggård og fik Bygholm som afgiftsfrit len på livstid, forøget 1584 med Malt og Slavs herreder.

Forlovet ca. 1590 og gift 1602 med Sophie Brahe (-1643), søster til Knud Ottesen Brahe og til Tycho Brahe, hun var enke efter Otto Thott (-1588).

Forsøgte sig med guldmagerkunst, kom 1590 i gældsfængsel i København. Flygtede 1592 udenlands, flakkede rundt i bl.a. Slesvig og fradømtes 1596 sine len. Slog sig 1608 ned i Prag.

1596 Niels Pedersen Skram (1555-1601)

Se ovenfor.

1602 Knud Ottesen Brahe (1555-1615)

Bror til Tycho Brahe. Havde som ung en forhold til adelsdamen Sophie Mormand og måtte rejse udenlands. Gift 1584 med Margrethe Eriksdatter Munk Lange (-1622), søster til Erik Eriksen Munk Lange. [28]

Blev 1589 lensmand på Århusgård, overtog 1590 Engelsholm efter sin forgældede svoger og opførte Engelsholms hovedbygning 1592-1600.

Havde Bygholm Len fra 1602 til sin død 1615. Barnløs.

1615 Ernst Joachimsen Normand (1579-1645)

Søn af Joachim Nordmand og Catharina von Kalden til Tribbevitz på Rygen, som han arvede. [29] [30] [31] [32]

Tjente fra 1593 Christian 4. og blev hans livstjener og kammerjunker, men fratrådte 1615. Gift 1614 med Ingeborg Hansdatter Arenfeldt (1594-1658), datter af Hans Axelsen Arenfeldt (-1610), Palsgård, som hun havde arvet efter faderen. Ved brylluppet deltog Christian 4.

1617 Stjernholm Len

Efter at det gamle Sankt Hans Korsbrødrekloster i det østlige Horsens, kaldet Stjernholm, var solgt til Christian 4., flyttede lensmanden 1617 dertil og lenet omdøbtes til Stjernholm Len, som senere blev til Stjernholm Amt.

Nedbrydningen af det meget brøstfældige ældste Bygholm Slot påbegyndtes 1618.