Forskel mellem versioner af "Lydumgård 1699 Jørgen Jensen Bramming"

Skift til: navigering, søgning
 
(2 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 1: Linje 1:
[[Jørgen Jensen Bramming]], på [[Lydumgård]] i [[Ribe Stift]], åbent [[brev]] om [[befordring]], at blive en del af hans undvigte bønder mægtig, som formedelst, at de har tragtet ham efter livet, er dømt til [[Holmen]].
+
[[Jørgen Jensen Bramming]], på [[Lydumgård]] i [[Ribe Stift]], åbent [[brev]] om [[befordring]], at blive en del af hans undvigte bønder mægtig, som formedelst, at de har tragtet ham efter livet, er dømt til [[Flådestation Holmen|Holmen]].
  
 
== ==
 
== ==
Linje 13: Linje 13:
  
 
[[kategori:Lydumgård]]
 
[[kategori:Lydumgård]]
[[kategori:1600-tal]]
 
 
[[kategori:Lydum Sogn]]
 
[[kategori:Lydum Sogn]]
 +
[[Kategori:Drab]]

Nuværende version fra 20. jan 2014, 18:30

Jørgen Jensen Bramming, på Lydumgård i Ribe Stift, åbent brev om befordring, at blive en del af hans undvigte bønder mægtig, som formedelst, at de har tragtet ham efter livet, er dømt til Holmen.

[redigér]

Christian 5. … …, at eftersom Jørgen Jensen Bramming, boende på Lydumgård i Riberhus Amt, for os allerunderdanigst haver ladet andrage, hvorledes efterskrevne hans bønder og tjenere nemlig:

  • Peder Jensen, Tue Bertelsen og Christen Sørensen alle af Rærup,
  • Christen Tarp og Christen Timesen Smed af Lydum

i Vester Herred, udi bemeldte Riberhus Amt, skal formedelst de sig imod ham, som deres husbond, modvillig skal have opsat, og på morderiske vis søgt ham at ombringe, til hjemtinget være dømt, at arbejde i jern på Bremerholm deres livstid, og som samme bønder sig skal til side holde, anholder han allerunderdanigst om vores allernådigste assistance for at blive dem mægtig, da efter slig beskaffenhed, byder og befaler vi hermed vores stiftbefalingsmænd i førnævnte Jylland, såvel som præsidenter, borgmestre og råd, samt byfogederne i købstæderne sammesteds, at de straks, hver i sit distrikt, med flid lader efterforske, om nogen af forne Jørgen Brammings undvigte bønder sig der måtte opholde, og såfremt det således befindes, da ikke alene giver ham det ufortøvet til kende, men end og på ansøgning, beviser ham god assistance, så at han forskrevne sine undvigte bønder, kan mægtig blive.

Givet ex. Hafnia, 18. december 1699.

Noter[redigér]

[1]