Forskel mellem versioner af "RI.47 Triton 1949 Humber"
HPK (diskussion | bidrag) |
Hp (diskussion | bidrag) m |
||
(6 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist) | |||
Linje 1: | Linje 1: | ||
=== 9. okt. 1949 Triton === | === 9. okt. 1949 Triton === | ||
{{sk | {{sk | ||
− | | før={{f|E|320}} Ragna / <br>{{f|S|230}} {{f|FN|464}} Doris | + | | før=Hjalmar / Visse / Selma / <br>{{f|E|320|esbjerg/8300_.htm}} Visse / {{f|E|320|esbjerg/8522_.htm}} Ragna / <br>{{f|S|230}} {{f|FN|464|frederikshavn/14560_.htm}} Doris |
| navn={{f|FN|387}} {{f|RI|47}} Triton | | navn={{f|FN|387}} {{f|RI|47}} Triton | ||
| værft=[[Esbjerg]] | | værft=[[Esbjerg]] | ||
| år=1918 | sbib=1949 | | år=1918 | sbib=1949 | ||
− | | {{ | + | | b=21 | h=40 | m=2 |
− | | død=2 | + | | {{gps|}} |
+ | | død=2 | liv=2 | ||
}} | }} | ||
− | + | En i Esbjerg i 1918 bygget [[fiskekutter]] var en kort overgang hjemmehørende sammesteds under navnet Visse, solgtes derefter til udlandet hvor den hed Selma, men købtes 1922 tilbage til Esbjerg (formentlig pga. [[hyperinflation]]en i Tyskland) og kaldtes igen Visse, men omdøbtes i 1926 Ragna. | |
− | Kutteren havde med skipper Svend Andersen været på [[fiskeri]] i [[Nordsøen]] og var på vej til [[Grimsby]] med levende [[fisk]], da den ved | + | I 1939 kom den til [[Skagen]] og omdøbtes Doris, i 1940 til [[Bangsbostrand]] og 1941 til [[Sæby]], hvor den omdøbtes Triton, som i 1946 kom til [[Hvide Sande]]. |
+ | |||
+ | Kutteren havde med skipper Svend Andersen været på [[fiskeri]] i [[Nordsøen]] og var på vej til [[Grimsby]] med levende [[fisk]], da den ved indsejlingen til Humber i diset vejr 9. oktober 1949 kl. 23.15 passerede [[Spurn Lightship|Spurn fyrskib]] om styrbord i 1 sømils afstand, og kursen ændredes til vestnordvest, men ved midnat tog skibet grunden ca. 3 sømil øst for [[Spurn|Spurn Point]]. | ||
Kutteren gled af grunden ved at skifte skruen til bak, men så satte koblingen sig fast og skibet tog atter grunden med agterenden og blev stående. | Kutteren gled af grunden ved at skifte skruen til bak, men så satte koblingen sig fast og skibet tog atter grunden med agterenden og blev stående. | ||
Linje 19: | Linje 22: | ||
<noinclude> | <noinclude> | ||
[[kategori:Fiskekutter]] | [[kategori:Fiskekutter]] | ||
+ | [[kategori:Skibsværft i Esbjerg]] | ||
[[kategori:Fiskeri i Nordsøen| 1949-10-09]] | [[kategori:Fiskeri i Nordsøen| 1949-10-09]] | ||
[[kategori:Humber| 1949-10-09]] | [[kategori:Humber| 1949-10-09]] | ||
− | [[kategori: | + | [[kategori:Grundstødning| 1949-10-09]] |
</noinclude> | </noinclude> |
Nuværende version fra 3. maj 2021, 19:18
9. okt. 1949 Triton[redigér]
Hjalmar / Visse / Selma / E.320 Visse / E.320 Ragna / S.230 FN.464 Doris FN.387 RI.47 Triton |
Esbjerg |
1918-1949 (31) |
21 brt. 40 hk. 2 m. |
✝ 2 ♥ 2 |
En i Esbjerg i 1918 bygget fiskekutter var en kort overgang hjemmehørende sammesteds under navnet Visse, solgtes derefter til udlandet hvor den hed Selma, men købtes 1922 tilbage til Esbjerg (formentlig pga. hyperinflationen i Tyskland) og kaldtes igen Visse, men omdøbtes i 1926 Ragna.
I 1939 kom den til Skagen og omdøbtes Doris, i 1940 til Bangsbostrand og 1941 til Sæby, hvor den omdøbtes Triton, som i 1946 kom til Hvide Sande.
Kutteren havde med skipper Svend Andersen været på fiskeri i Nordsøen og var på vej til Grimsby med levende fisk, da den ved indsejlingen til Humber i diset vejr 9. oktober 1949 kl. 23.15 passerede Spurn fyrskib om styrbord i 1 sømils afstand, og kursen ændredes til vestnordvest, men ved midnat tog skibet grunden ca. 3 sømil øst for Spurn Point. Kutteren gled af grunden ved at skifte skruen til bak, men så satte koblingen sig fast og skibet tog atter grunden med agterenden og blev stående.
Herved sprang den læk, og ved 2-tiden, da motorrum og last var løbet fuld af vand, bjærgede den 4 mand besætning sig i jollen, som imidlertid umiddelbart efter ramtes af en sø og kæntrede. Ved at svømme i land overlevede de 2, mens de 2 andre, heriblandt skipperen, sidst sås klynge sig til jollen og forsvandt.
Der var søfarklaring 10. oktober i Hull og 5. januar i Ringkøbing og der konkluderedes, at grundstødningen antagelig skyldtes diset vejr og strømsætning.