Forskel mellem versioner af "Spes 1697 Gammel Skagen"

Skift til: navigering, søgning
m
m
 
(9 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
=== 4. nov. 1697 Spes ===
+
=== 4. nov. 1697 [[Spes (1666)|Spes]] ===
 
{{sk
 
{{sk
| navn=Spes
+
| navn=[[Spes (1666)|Spes]]
 
| værft=[[Skeppsholmen]], [[Stockholm|Sthm.]]
 
| værft=[[Skeppsholmen]], [[Stockholm|Sthm.]]
 
| år=1666-1697
 
| år=1666-1697
| skaw=dykkermaal/spes.pdf
+
| ka=45
 +
| kult=145422
 +
| orlb=Maritimk/Maritimk18.pdf
 +
| skaw=Spes.pdf
 
| vragg=4171
 
| vragg=4171
 
| wrs=9074
 
| wrs=9074
| {{gpss|12|57|43.4|10|29.7}}
+
| {{gps|12|57.7273|10.499}}
 
| {{video|70416675}}
 
| {{video|70416675}}
| liv=250?
+
| liv=250
 
}}
 
}}
Den svenske orlogsfregat Spes/Spees deltog i adskillige søslag mod Danmark, inden den 15. oktober 1696 under ledelse af kaptajn Jonas Palmquist afsejlede fra [[Karlskrona]] mod den [[Engelske Kanal]], hvor den skulle beskytte en neutral [[konvoj]] af 50-60 svenske og dansk-norske skibe under [[den Pfalziske Arvefølgekrig]] mellem Frankrig og England-Holland.
+
Den svenske orlogsfregat [[Spes (1666)|Spes]]/Spees deltog i adskillige søslag mod Danmark, inden den 15. oktober 1696 under ledelse af kaptajn Jonas Palmquist afsejlede fra [[Karlskrona]] mod den [[Engelske Kanal]] for at beskytte en neutral [[konvoj]] af 50-60 svenske og dansk-norske skibe under [[den Pfalziske Arvefølgekrig]] mellem Frankrig og England-Holland.
  
 
Undervejs havde skibet flere uheld, først grundstødning mellem Stevns og Møn og senere tabte det under storm i den [[Engelske Kanal]] roret, men klarede sig ind til [[Falmouth, Cornwall|Falmouth]] i [[Cornwall]] for reparation.
 
Undervejs havde skibet flere uheld, først grundstødning mellem Stevns og Møn og senere tabte det under storm i den [[Engelske Kanal]] roret, men klarede sig ind til [[Falmouth, Cornwall|Falmouth]] i [[Cornwall]] for reparation.
Efter at have lastet i [[Saint Martin, Guernsey|Saint Martin]], som er svært at stedfæste, men kan være på den engelske [[Kanaløerne|Kanalø]] [[Guernsey]], afsejlede konvojen 25. juni 1697 hjemad.
+
Efter at have lastet i [[Saint Martin, Guernsey|Saint Martin]] vistnok på den engelske [[Kanaløerne|Kanalø]] [[Guernsey]], afsejlede konvojen 25. juni 1697 hjemad.
  
Under visitation af 2 engelske skibe dukkede en større britisk flåde under ledelse at admiral [[George Rooke]] op og opbragte Spes til [[Plymouth]] pga. af dens last af tydeligvis fransk brændevin, hvor trådene udredtes og Spes indtog 450 tin i form af tallerkener og barrer og fik lov at fortsætte.
+
Under visitation af 2 engelske skibe dukkede en større britisk flåde under ledelse at admiral [[George Rooke]] op og opbragte Spes til [[Plymouth]] pga. af dens last af tydeligvis fransk brændevin, hvor trådene udredtes og Spes indtog 450 kg tin i forskellige former og fik lov at fortsætte.
  
Den 4. november 1697 om eftermiddagen passeredes [[Rubjerg Knude]] og efter ved 20-tiden at have set lys på kysten, som antoges at være [[vippefyret]] ved Skagen, rettedes kursen mod syd og kaptajnen gik ned at spise, strandede skibet lidt syd for Højen/[[Gammel Skagen]].
+
Den 4. november 1697 ved middagstid passeredes [[Rubjerg Knude]] og ud på aftenen sås lys på kysten, hvorefter kursen rettedes mod syd og kaptajnen gik ned at spise, men kort efter strandede skibet lidt syd for Højen/[[Gammel Skagen]].
 +
Da [[vippefyret]] ved Skagen tændtes kl. 22 indså man navigationsfejlen.
  
I flere dage kæmpedes med at få skibet fri, inden det opgaves.
+
Imellem revlerne kæmpedes med at få skibet fri, men efter fokke- og hovedmasten var kappet og 6 kanoner smidt overbord, blev skibet efter et døgn i stedet læk og måtte et par dage senere forlades af alle mand.
Dækskanonerne bjærgedes umiddelbart efter.
+
Der bjærgedes bl.a. 30 dækskanoner, som hurtigt kom videre med andre skibe til Sverige, men den franske brændevin var der en del ballade om i Skagen mellem tolderen og andre af byens mænd.
  
En del vragfund er udstillet på [[Bangsbo Museum]].
+
Vraget blev i 1983 og i 1990'erne nærmere undersøgt, hvor en del tinfade og tintallerkener gravedes fri og de er nu udstillet på [[Bangsbo Museum]].
 +
Endnu ligger på havbunden en del sammenrustede kanonkugler og 26-28 kanoner, som har været sammenstuvet i lasten.
 
* http://nordjyske.dk/nyheder/kaptajn-palmquist/1a420787-8347-4121-8dbf-9d2356939465
 
* http://nordjyske.dk/nyheder/kaptajn-palmquist/1a420787-8347-4121-8dbf-9d2356939465
 
* http://toppenafdanmark.dk/nordjylland/orlogsskibenes-soeulykker
 
* http://toppenafdanmark.dk/nordjylland/orlogsskibenes-soeulykker
Linje 36: Linje 41:
 
[[kategori:Spiritus| 1697-11-04]]
 
[[kategori:Spiritus| 1697-11-04]]
 
[[kategori:Konvoj| 1697-11-04]]
 
[[kategori:Konvoj| 1697-11-04]]
[[kategori:Skagen| 1697-11-04]]
+
[[kategori:Gammel Skagen| 1697-11-04]]
 
[[kategori:Stranding| 1697-11-04]]
 
[[kategori:Stranding| 1697-11-04]]
 +
[[Kategori:Vrag]]
 
</noinclude>
 
</noinclude>

Nuværende version fra 26. apr 2020, 22:47

4. nov. 1697 Spes[redigér]

Den svenske orlogsfregat Spes/Spees deltog i adskillige søslag mod Danmark, inden den 15. oktober 1696 under ledelse af kaptajn Jonas Palmquist afsejlede fra Karlskrona mod den Engelske Kanal for at beskytte en neutral konvoj af 50-60 svenske og dansk-norske skibe under den Pfalziske Arvefølgekrig mellem Frankrig og England-Holland.

Undervejs havde skibet flere uheld, først grundstødning mellem Stevns og Møn og senere tabte det under storm i den Engelske Kanal roret, men klarede sig ind til Falmouth i Cornwall for reparation. Efter at have lastet i Saint Martin vistnok på den engelske Kanalø Guernsey, afsejlede konvojen 25. juni 1697 hjemad.

Under visitation af 2 engelske skibe dukkede en større britisk flåde under ledelse at admiral George Rooke op og opbragte Spes til Plymouth pga. af dens last af tydeligvis fransk brændevin, hvor trådene udredtes og Spes indtog 450 kg tin i forskellige former og fik lov at fortsætte.

Den 4. november 1697 ved middagstid passeredes Rubjerg Knude og ud på aftenen sås lys på kysten, hvorefter kursen rettedes mod syd og kaptajnen gik ned at spise, men kort efter strandede skibet lidt syd for Højen/Gammel Skagen. Da vippefyret ved Skagen tændtes kl. 22 indså man navigationsfejlen.

Imellem revlerne kæmpedes med at få skibet fri, men efter fokke- og hovedmasten var kappet og 6 kanoner smidt overbord, blev skibet efter et døgn i stedet læk og måtte et par dage senere forlades af alle mand. Der bjærgedes bl.a. 30 dækskanoner, som hurtigt kom videre med andre skibe til Sverige, men den franske brændevin var der en del ballade om i Skagen mellem tolderen og andre af byens mænd.

Vraget blev i 1983 og i 1990'erne nærmere undersøgt, hvor en del tinfade og tintallerkener gravedes fri og de er nu udstillet på Bangsbo Museum. Endnu ligger på havbunden en del sammenrustede kanonkugler og 26-28 kanoner, som har været sammenstuvet i lasten.

Bog